TEXT 24
24. VERS
Tekst
Szöveg
bhoktā ca prabhur eva ca
na tu mām abhijānanti
tattvenātaś cyavanti te
bhoktā ca prabhur eva ca
na tu mām abhijānanti
tattvenātaś cyavanti te
Synonyms
Szó szerinti jelentés
aham – Én; hi – bizony; sarva – minden; yajñānām – áldozatnak; bhoktā – élvezője; ca – és; prabhuḥ – Ura; eva – is; ca – és; na – nem; tu – de; mām – Engem; abhijānanti – ismernek; tattvena – igazi valómban; ataḥ – ezért; cyavanti – visszaesnek; te – ők.
Translation
Fordítás
Jeg er den eneste nyder og herre over alle offerhandlinger. De, der ikke anerkender Min sande transcendentale natur, falder derfor ned.
Én vagyok minden áldozat egyetlen élvezője és Ura. Akik nem ismerik fel igazi, transzcendentális természetemet, elbuknak.
Purport
Magyarázat
FORKLARING: Her står der tydeligt, at der anbefales mange former for yajña-udførelser i den vediske litteratur, men i virkeligheden er formålet med dem alle at tilfredsstille den Højeste Herre. Yajña betyder Viṣṇu. I Bhagavad-gītās kapitel 3 (vers 9) bliver det udtrykkeligt forklaret, at man kun bør arbejde for at tilfredsstille Yajña eller Viṣṇu. Formålet med den perfekte form for menneskecivilisation, der kaldes varṇāśrama-dharma, er især at tilfredsstille Viṣṇu. Derfor erklærer Kṛṣṇa i dette vers: “Jeg er nyderen af alle offerhandlinger, eftersom Jeg er den højeste hersker.” Mindre intelligente personer, der ikke ved dette, dyrker imidlertid halvguder for at få midlertidige fordele. De falder derfor ned til den materielle eksistens og opnår således ikke det ønskede mål med livet. Hvis man har materielle ønsker, må man derfor hellere bede til den Højeste Herre om at få dem opfyldt (selv om dette ikke er ren hengiven tjeneste), for derved vil man opnå det ønskede resultat.
A vers érthetően kimondja, hogy bár a védikus irodalom sokféle yajña végrehajtását ajánlja, valójában mindegyiknek a Legfelsőbb Úr elégedettsége a célja. A yajña szó Viṣṇut jelenti. A Bhagavad-gītā harmadik fejezetében egyértelműen az áll, hogy az embernek csakis Yajña, azaz Viṣṇu öröméért kell dolgoznia. A varṇāśrama-dharmának nevezett tökéletes emberi társadalom célja Viṣṇu elégedetté tétele. Ezért mondja Kṛṣṇa ebben a versben: „Mivel Én vagyok a legfelsőbb Úr, Én vagyok minden áldozat élvezője.” A csekély értelműek azonban nem tudják ezt, s az ideiglenes nyereség reményében a félisteneket imádják. Éppen ezért nem érik el az élet hőn vágyott célját, hanem az anyagi létbe süllyednek. Ha azonban valakinek anyagi vágyai vannak, akkor jobb, ha a Legfelsőbb Úrhoz imádkozik (annak ellenére, hogy ez nem tiszta odaadás), mert így elérheti a kívánt eredményt.