TEXT 21

Tekst

Text

te taṁ bhuktvā svarga-lokaṁ viśālaṁ
kṣīṇe puṇye martya-lokaṁ viśanti
evaṁ trayī-dharmam anuprapannā
gatāgataṁ kāma-kāmā labhante

Synonyms

te — de; tam — den; bhuktvā — efter at have nydt; svarga-lokam — (den) himmelske verden; viśālam — umådelige; kṣīṇe — er opbrugte; puṇye — når resultaterne af deres fromme aktiviteter; martya-lokam — til den dødelige jord; viśanti — de falder ned; evam — således; trayī — de tre Vedaers; dharmam — læresætninger; anuprapannāḥ — de, der følger; gata-āgatam — død og fødsel; kāma-kāmāḥ — de, som ønsker sansenydelser; labhante — de opnår.

te — sie; tam — jenes; bhuktvā — genossen habend; svarga-lokam — Himmel; viśālam — unermeßlich; kṣīṇe — erschöpft; puṇye — die Ergebnisse ihrer frommen Handlungen; martya-lokam — zur Erde, dem Planeten des Todes; viśanti — fallen herab; evam — somit; trayī — der drei Veden; dharmam — Grundsätze; anuprapannāḥ — folgend; gata-āgatam — Tod und Geburt; kāma-kāmāḥ — Sinnengenüsse begehrend; labhante — erreichend.

Translation

Efter således at have nydt umådelig himmelsk sansenydelse, og resultaterne af deres fromme handlinger er opbrugte, vender de atter tilbage til denne dødelige planet. Således opnår de, der søger sansenydelse ved at følge principperne i de tre Vedaer, kun gentagen fødsel og død.

Wenn sie auf diese Weise unermeßliche himmlische Sinnenfreuden genossen haben und die Ergebnisse ihrer frommen Handlungen erschöpft sind, kehren sie zurück zu diesem Planeten des Todes. So erlangen diejenigen, die nach Sinnengenuß streben, indem sie die Prinzipien der drei Veden befolgen, nur wiederholte Geburten und Tode.

Purport

FORKLARING: Den, der bliver ophøjet til de højere planetsystemer, nyder et liv af længere varighed og med langt bedre muligheder for sansenydelse, men alligevel får man ikke lov til at blive der for evigt. Efter at have opbrugt de resulterende frugter af sine fromme handlinger bliver man igen sendt tilbage til Jorden. Den, der ikke opnår kundskabens fuldkommenhed, som det angives i Vedānta-sūtra (janmādy asya yataḥ), eller for hvem det med andre ord ikke lykkes at forstå Kṛṣṇa, alle årsagers årsag, forpurres i sit forsøg på at nå livets endelige mål. En sådan person er således underlagt rutinen med igen og igen at blive ophøjet til de højere planeter for derefter igen at komme ned, som om han sidder i et pariserhjul, der somme tider kører op og somme tider går ned. Hvad dette betyder, er, at i stedet for at blive ophøjet til den åndelige verden, hvorfra det ikke længere er muligt igen at falde ned, roterer man blot i kredsløbet af fødsel og død på højere og lavere planetsystemer. Det er langt bedre at komme til den åndelige verden for der at nyde et evigt liv i fuld lyksalighed og viden og aldrig mere vende tilbage til denne kummerlige materielle tilværelse.

ERLÄUTERUNG: Jemand, der zu den höheren Planetensystemen erhoben wird, genießt eine längere Lebensdauer und bessere Möglichkeiten zum Sinnengenuß, doch ist es ihm nicht gestattet, dort für immer zu bleiben. Er wird wieder zur Erde zurückgeschickt, wenn die Früchte seiner frommen Werke aufgezehrt sind. Wenn jemand nicht die Vollkommenheit des Wissens erlangt, auf die das Vedānta-sūtra hinweist (janmādy asya yataḥ), oder mit anderen Worten, wenn es ihm nicht gelingt, Kṛṣṇa, die Ursache aller Ursachen, zu verstehen, verfehlt er das höchste Ziel des Lebens und ist somit dem Prozeß unterworfen, zu den höheren Planeten erhoben zu werden und dann wieder herabzukommen, als säße er auf einem Riesenrad, das sich immer wieder auf und ab bewegt. Anstatt also zur spirituellen Welt erhoben zu werden, von der es nicht mehr möglich ist herabzufallen, bewegt man sich einfach im Kreislauf von Geburt und Tod durch die höheren und niederen Planetensysteme. Man sollte lieber die spirituelle Welt anstreben, um sich dort eines ewigen Lebens voller Glückseligkeit und Wissen zu erfreuen und niemals wieder zu diesem leidvollen materiellen Dasein zurückzukehren.