TEXT 17

Tekst

pitāham asya jagato
mātā dhātā pitāmahaḥ
vedyaṁ pavitram oṁ-kāra
ṛk sāma yajur eva ca

Synonyms

pitā — fader; aham — Jeg; asya — af dette; jagataḥ — univers; mātā — moder; dhātā — understøtteren; pitā-mahaḥ — bedstefader; vedyam — det, der kan forstås; pavitram — det, som renser; oṁ-kāra — stavelsen oṁ; ṛk — Ṛg Veda; sāma — Sāma Veda; yajuḥ — Yajur Veda; eva — sandelig; ca — og.

pitā — isa; aham — Mina; asya — selle; jagataḥ — universumi; mātā — ema; dhātā — alalhoidja; pitāmahaḥ — vanaisa; vedyam — see, mida on võimalik teada; pavitram — see, mis puhastab; oṁ-kāraḥ — silp oṁ; ṛk — „Ṛg Veda"; sāma — „Sāma Veda"; yajuḥ — „Yajur Veda"; eva — kindlasti; ca — ja.

Translation

Jeg er dette univers’ fader såvel som moder, understøtter og bedstefader. Jeg er genstanden for al viden, den rensende kraft og stavelsen oṁ. Jeg er også Ṛg, Sāma og Yajur Veda.

Mina olen selle universumi isa, ema, alalhoidja ja esiisa. Mina olen teadmiste objekt, puhastaja ja silp oṁ. Ma olen samuti nii „Ṛg", „Sāma" kui ka „Yajur Veda".

Purport

FORKLARING: Hele den kosmiske manifestation, det bevægelige såvel som det ubevægelige, manifesteres af diverse processer i Kṛṣṇas energi. I den materielle tilværelse danner vi forskellige forhold til forskellige levende væsner, der ikke er andet end Kṛṣṇas marginale energi. Under prakṛtis skabelse fremstår nogle af dem som vores far, mor, bedstefar, skaber osv., men de er i virkeligheden alle uadskillelige dele af Kṛṣṇa. På den måde er de levende væsener, som synes at være vores far, mor osv., ikke andet end Kṛṣṇa. I dette vers betyder ordet dhātā “skaber”. Ikke alene er vores far og mor uadskillelige dele af Kṛṣṇa, men skaberen, bedstemoderen, bedstefaderen osv. er også Kṛṣṇa. I virkeligheden er alle levende væsener Kṛṣṇa, eftersom de er Hans uadskillelige dele. Alle Vedaerne sigter derfor kun mod Kṛṣṇa. Uanset hvad vi ønsker at vide gennem Vedaerne, er det blot et skridt fremad mod forståelsen af Kṛṣṇa. Det emne, der hjælper os til at rense vores naturlige position, er især Kṛṣṇa. På samme måde er det levende væsen, der er nysgerrigt efter at forstå alle de vediske principper, en uadskillelig del af Kṛṣṇa og er som sådan også Kṛṣṇa. I alle de vediske mantraer er ordet oṁ, der også kaldes praṇava, en transcendental lyd og også Kṛṣṇa. Og eftersom praṇava eller oṁkāra har en meget fremtrædende plads i alle hymnerne i de fire Vedaer – Sāma, Yajur, Ṛg og Atharva – må det forstås at være Kṛṣṇa.

Kogu see kosmiline avaldumine, nii liikuv kui ka liikumatu, on avaldunud tänu Kṛṣṇa energia erinevatele tegevustele. Materiaalses eksistentsis loome me erinevaid suhteid erinevate elusolenditega, kes pole midagi muud kui Kṛṣṇa piiratud energia, ning prakṛti mõju all olles peame me neid oma isaks, emaks, esiisaks, loojaks jne, kuid tegelikult on nad kõik Kṛṣṇa lahutamatud osakesed. Ning sellistena pole need elusolendid, kes näivad meile näiteks meie isa või emana, midagi muud kui Kṛṣṇa. Sõna dhātā tähendab selles värsis „looja". Mitte ainult meie isad ja emad pole Kṛṣṇa lahutamatud osakesed, vaid ka looja, vanaema ja vanaisa – õigupoolest kõik elusolendid – ja selles mõttes on nad kõik Kṛṣṇa. Seega on kõikide „Vedade" eesmärgiks üksnes Kṛṣṇa mõistmine. Ükskõik, mida me „Vedadest" teada tahame saada, on nende teadmiste omandamine üksnes samm Kṛṣṇa mõistmise suunas. Need teadmised aga, mis aitavad meil puhastuda ning jõuda oma algolemuslikku positsiooni, on eriliselt Kṛṣṇa. Elusolend, kes on uudishimulik ning soovib mõista kõiki vedalikke põhimõtteid, on samuti Kṛṣṇa lahutamatu osake ning on sellisena samuti Kṛṣṇa. Kõikides vedalikes mantrates esinev sõna oṁ, mida kutsutakse praṇavaks, on transtsendentaalne helivibratsioon ning samuti Kṛṣṇa. Ning kuna kõikides nelja „Veda" – „Sāma", „Yajur", „Ṛg" ja „Atharva" – hümnides on praṇava ehk oṁkāra väga kesksel kohal, tuleb ka neid vaadelda kui Kṛṣṇat.