Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Tekst

Text

satataṁ kīrtayanto māṁ
yatantaś ca dṛḍha-vratāḥ
namasyantaś ca māṁ bhaktyā
nitya-yuktā upāsate
satataṁ kīrtayanto māṁ
yatantaś ca dṛḍha-vratāḥ
namasyantaś ca māṁ bhaktyā
nitya-yuktā upāsate

Synonyms

Synonyms

satatam — altid; kīrtayantaḥ — idet de synger; mām — om Mig; yatantaḥ — N idet de bestræber sig fuldstændigt; ca — også; dṛḍha-vratāḥ — med beslutsomhed; namasyantaḥ — idet de bukker sig ned; ca — og; mām — Mig; bhaktyā — med hengivenhed; nitya-yuktāḥ — bestandigt engagerede; upāsate — de tilbeder.

satatam — always; kīrtayantaḥ — chanting; mām — about Me; yatantaḥ — fully endeavoring; ca — also; dṛḍha-vratāḥ — with determination; namasyantaḥ — offering obeisances; ca — and; mām — Me; bhaktyā — in devotion; nitya-yuktāḥ — perpetually engaged; upāsate — worship.

Translation

Translation

Disse store sjæle tilbeder Mig bestandigt med hengivenhed ved altid at lovprise Mine herligheder, bestræbe sig med stor beslutsomhed og bøje sig ned for Mig.

Always chanting My glories, endeavoring with great determination, bowing down before Me, these great souls perpetually worship Me with devotion.

Purport

Purport

FORKLARING: En mahātmā kan ikke fabrikeres blot ved at give et almindeligt menneske en titel. Hans kendetegn beskrives her: En mahātmā er altid engageret i at lovprise den Højeste Herre, Kṛṣṇa, Guddommens Personligheds, fortræffeligheder. Han laver ikke andet. Han er altid travlt optaget af at forherlige Herren. Han er med andre ord ikke en upersonalist. Når vi taler om forherligelse, betyder det, at man skal forherlige den Højeste Herre ved at prise Hans hellige navn, Hans evige form, Hans transcendentale egenskaber og Hans usædvanlige lege. Alle disse ting skal man forherlige. En mahātmā er derfor knyttet til Guddommens Højeste Personlighed.

The mahātmā cannot be manufactured by rubber-stamping an ordinary man. His symptoms are described here: a mahātmā is always engaged in chanting the glories of the Supreme Lord Kṛṣṇa, the Personality of Godhead. He has no other business. He is always engaged in the glorification of the Lord. In other words, he is not an impersonalist. When the question of glorification is there, one has to glorify the Supreme Lord, praising His holy name, His eternal form, His transcendental qualities and His uncommon pastimes. One has to glorify all these things; therefore a mahātmā is attached to the Supreme Personality of Godhead.

Den, der er knyttet til den Højeste Herres upersonlige aspekt, brahmajyoti, omtales ikke som mahātmā i Bhagavad-gītā. Han beskrives på anden vis i næste vers. Som der står skrevet i Śrīmad-Bhāgavatām (7.5.23), har mahātmāen altid travlt med forskellige ting i hengiven tjeneste som at høre og synge om Viṣṇu og ikke om nogen halvgud eller noget menneske. Det er hengivenhed: śravaṇaṁ kīrtanaṁ viṣṇoḥ og smaraṇam, at huske Ham. En sådan mahātmā er fast besluttet på i sidste ende at opnå at være sammen med den Højeste Herre i en af de fem transcendentale rasaer. For at opnå denne fuldendelse engagerer han alle sine mentale, kropslige, verbale og alle andre aktiviteter i den Højeste Herre, Śrī Kṛṣṇas, tjeneste. Dét kaldes fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed.

One who is attached to the impersonal feature of the Supreme Lord, the brahma-jyotir, is not described as mahātmā in the Bhagavad-gītā. He is described in a different way in the next verse. The mahātmā is always engaged in different activities of devotional service, as described in the Śrīmad-Bhāgavatam, hearing and chanting about Viṣṇu, not a demigod or human being. That is devotion: śravaṇaṁ kīrtanaṁ viṣṇoḥ and smaraṇam, remembering Him. Such a mahātmā has firm determination to achieve at the ultimate end the association of the Supreme Lord in any one of the five transcendental rasas. To achieve that success, he engages all activities – mental, bodily and vocal, everything – in the service of the Supreme Lord, Śrī Kṛṣṇa. That is called full Kṛṣṇa consciousness.

I hengiven tjeneste er der visse ting, der kaldes beslutsomme, såsom at faste på særlige dage som Månens ellevte dag (ekādaśī) og på Herrens åbenbarelsesdag. De store ācāryaer har givet alle disse regler og forskrifter for dem, der virkelig er interesseret i at få adgang til Guddommens Højeste Personligheds selskab i den transcendentale verden. Mahātmāerne eller de store sjæle overholder strengt alle disse regler og forskrifter og kan som sådan være sikre på at opnå det ønskede resultat.

In devotional service there are certain activities which are called determined, such as fasting on certain days, like the eleventh day of the moon, Ekādaśī, and on the appearance day of the Lord. All these rules and regulations are offered by the great ācāryas for those who are actually interested in getting admission into the association of the Supreme Personality of Godhead in the transcendental world. The mahātmās, great souls, strictly observe all these rules and regulations, and therefore they are sure to achieve the desired result.

Som beskrevet i vers 2 i dette kapitel er hengiven tjeneste ikke bare nem, men kan tilmed gøres med glæde. Man behøver ikke at gennemgå streng askese eller bodsøvelse. Man kan leve dette liv i hengiven tjeneste under vejledning af en dygtig åndelig mester i en hvilken som helst situation, uanset om det er som husholder, sannyāsī eller brahmacārī. Ligegyldigt hvilken status man har, eller hvor i verden man befinder sig, kan man engagere sig i denne hengivne tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed og således blive en virkelig mahātmā, en stor sjæl.

As described in the second verse of this chapter, not only is this devotional service easy, but it can be performed in a happy mood. One does not need to undergo any severe penance and austerity. He can live this life in devotional service, guided by an expert spiritual master, and in any position, either as a householder or a sannyāsī or a brahmacārī; in any position and anywhere in the world, he can perform this devotional service to the Supreme Personality of Godhead and thus become actually mahātmā, a great soul.