TEXT 10

Tekst

Texte

mayādhyakṣeṇa prakṛtiḥ
sūyate sa-carācaram
hetunānena kaunteya
jagad viparivartate

Synonyms

mayā — af Mig; adhyakṣeṇa — gennem overopsyn; prakṛtiḥ — materiel natur; sūyate — manifesterer; sa — både; cara-acaram — de bevægelige og ubevægelige; hetunā — af den grund; anena — denne; kaunteya — O Kuntīs søn; jagat — den kosmiske manifestation; viparivartate — virker.

mayā: de Moi; adhyakṣeṇa: sous la direction; prakṛtiḥ: la nature matérielle; sūyate: manifeste; sa: les deux; cara-acaram: mobile et immobile; hetunā: pour la raison; anena: cette; kaunteya: ô fils de Kuntī; jagat: la manifestation cosmique; viparivartate: fonctionne.

Translation

Denne materielle natur, der er en af Mine energier, fungerer under Min ledelse og frembringer alle bevægelige såvel som ubevægelige skabninger, O Kuntīs søn. Under dens lov skabes og tilintetgøres denne manifestation igen og igen.

La nature matérielle, qui est l’une de Mes énergies, agit sous Ma direction, ô fils de Kuntī, engendrant tous les êtres, mobiles et immobiles. Régi par ses lois, le cosmos est créé puis anéanti dans un cycle sans fin.

Purport

FORKLARING: Her står der klart og tydeligt, at skønt den Højeste Herre er hævet over alle den materielle verdens aktiviteter, forbliver Han den øverste leder. Den Højeste Herre er den højeste vilje og baggrunden for denne materielle manifestation, men selve forvaltningen står den materielle natur for. Kṛṣṇa erklærer også i Bhagavad-gītā (14.4), at “Jeg er Faderen” til alle levende skabninger i deres forskellige former og arter. Faderen sår frøet til barnet i moderens liv, og på samme måde befrugter den Højeste Herre alene med Sit blik alle de levende væsener i skødet på den materielle natur, og de kommer ud i forskellige former og arter i overensstemmelse med deres tidligere ønsker og handlinger. Selv om alle disse levende væsener bliver født af den Højeste Herres blik, antager de forskellige kroppe i overensstemmelse med deres tidligere ønsker og handlinger. Herren er således ikke direkte knyttet til denne materielle skabelse. Han kaster blot Sit blik over den materielle natur. Den materielle natur bliver derved aktiveret, og alt bliver skabt med det samme. I og med at Han skuer over den materielle natur, er der unægtelig tale om handling fra den Højeste Herres side, men Han har intet direkte at gøre med manifestationen af den materielle verden. I smṛti bliver der givet følgende eksempel: Når man har en duftende blomst foran sig, berøres duften af ens lugtesans, men alligevel har lugtesansen og blomsten intet med hinanden at gøre. En lignende forbindelse finder vi mellem den materielle verden og Guddommens Højeste Personlighed. Han har i virkeligheden intet at gøre med denne materielle verden, men Han skaber via Sit blik og forordner alting. Kort sagt kan den materielle natur intet foretage sig uden Guddommens Højeste Personligheds overopsyn. Ikke desto mindre er den Højeste Personlighed utilknyttet til alle materielle aktiviteter.

Ce verset ne laisse subsister aucun doute: bien qu’Il soit bien au-delà des activités de ce monde, le Seigneur n’en demeure pas moins le régisseur suprême. Il est la volonté suprême qui se tient à l’arrière-plan de la manifestation matérielle, dont la direction proprement dite s’opère par le biais de l’énergie matérielle.

Dans la Bhagavad-gītā, Kṛṣṇa déclare être le père de tous les êtres, quelles que soient leur forme ou leur espèce. À l’exemple du père qui dépose dans le ventre de la mère la semence dont naîtra l’enfant, le Seigneur Suprême, de Son seul regard, injecte les êtres dans le sein de la nature matérielle, d’où ils apparaissent sous diverses formes, en différentes espèces, selon leurs actes et leurs désirs passés. Bien que tous naissent du regard du Seigneur, ce sont leurs propres actes et leurs propres désirs qui déterminent les corps qu’ils doivent revêtir. Le Seigneur n’est donc pas directement connecté à la création matérielle. Il lance un simple regard sur la nature matérielle, regard qui suffit à la mettre en mouvement et à amorcer la création. Il exerce donc, par ce regard, un rôle actif, cela ne fait aucun doute, mais il s’agit d’un rôle qui ne L’implique pas directement dans la création de l’univers matériel. La smṛti explique ce phénomène par l’exemple suivant: lorsqu’on se trouve à proximité d’une fleur, l’odorat entre en contact avec le parfum, mais l’odorat et la fleur n’en demeurent pas moins détachés l’un de l’autre. Un rapport semblable existe entre Dieu et l’univers matériel: Il crée l’univers de Son regard et donne Ses décrets, mais n’est pas lié à lui. En bref, disons que la nature matérielle ne peut rien faire sans la sanction du Seigneur Suprême, et pourtant, Celui-ci est entièrement détaché de toutes les activités matérielles.