Skip to main content

KAPITEL OTTE

CAPÍTULO OITO

Opnåelse af den Højeste

Alcançando o Supremo

TEXT 1:
Arjuna spurgte: O min Herre, O Højeste Person, hvad er Brahman? Hvad er selvet? Hvad er frugtstræbende handlinger? Hvad er denne materielle manifestation? Og hvad er halvguderne? Vil du ikke forklare dette for mig?
VERSO 1:
Arjuna perguntou: Ó meu Senhor, ó Pessoa Suprema, o que é o Brahman? O que é o eu? O que são as atividades fruitivas? O que é esta manifestação material? E o que são os semideuses? Por favor, explique-me isto.
TEXT 2:
Hvem er offerhandlingernes Herre, og hvordan bor Han i kroppen, O Madhusūdana? Og hvorledes kan de, der er engageret i hengiven tjeneste, kende Dig på dødstidspunktet?
VERSO 2:
Quem é o Senhor do sacrifício, e como é que Ele vive no corpo, ó Madhusūdana? E como podem aqueles ocupados em serviço devocional conhecer Você na hora da morte?
TEXT 3:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det uforgængelige transcendentale levende væsen kaldes Brahman, og hans evige natur betegnes som adhyātma, selvet. Handlinger i relation til udviklingen af de levende væseners materielle kroppe kaldes karma, frugtstræbende handlinger.
VERSO 3:
A Suprema Personalidade de Deus disse: A entidade viva transcendental e indestrutível chama-se Brahman, e sua natureza eterna chama-se adhyātma, o eu. A ação que desencadeia o desenvolvimento dos corpos materiais das entidades vivas chama-se karma, ou atividades fruitivas.
TEXT 4:
O du bedste blandt legemliggjorte væsener, den fysiske natur, der ændrer sig konstant, kaldes adhibhūta [den materielle manifestation]. Herrens universelle form, der indbefatter alle halvguderne som Solen og Månen, kaldes adhidaiva. Og Jeg, den Højeste Herre, der er repræsenteret som Oversjælen i hjertet på alle legemliggjorte væsener, kaldes adhiyajña [offerhandlingernes Herre].
VERSO 4:
Ó melhor dos seres encarnados, a natureza física que está constantemente mudando, chama-se adhibhūta [a manifestação material]. A forma universal do Senhor, que inclui todos os semideuses, tais como os do Sol e da Lua, chama-se adhidaiva. E Eu, o Senhor Supremo, representado como Superalma no coração de cada ser encarnado, sou chamado adhiyajña [o Senhor do sacrifício].
TEXT 5:
Og den, der på dødstidspunktet, hvor han forlader sin krop, udelukkende husker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl.
VERSO 5:
E todo aquele que, no fim de sua vida, abandone seu corpo, lembrando-se unicamente de Mim, no mesmo instante alcança Minha natureza. Quanto a isto, não há dúvidas.
TEXT 6:
Ligegyldigt hvilken tilstand, man husker, når man forlader sin krop, opnår man med sikkerhed den tilstand, O Kuntīs søn.
VERSO 6:
Qualquer que seja o estado de existência de que alguém se lembre ao deixar o corpo, ó filho de Kuntī, esse mesmo estado ele alcançará impreterivelmente.
TEXT 7:
Derfor skal du altid tænke på Mig i Min form som Kṛṣṇa samtidig med, at du gør din foreskrevne pligt, der er at kæmpe, O Arjuna. Ved at tilegne Mig dine handlinger med dit sind og din intelligens fæstnet på Mig kommer du uden tvivl til Mig.
VERSO 7:
Portanto, Arjuna, você deve sempre pensar em Mim na forma de Kṛṣṇa e ao mesmo tempo cumprir com seu dever prescrito de lutar. Com suas atividades dedicadas a Mim e sua mente e inteligência fixas em Mim, não há dúvida de que você Me alcançará.
TEXT 8:
Den, der mediterer på Mig som Guddommens Højeste Personlighed med sindet konstant engageret i at huske på Mig uden at blive afledt fra vejen – han, O Pārtha, kan være sikker på at nå Mig.
VERSO 8:
Aquele que, meditando em Mim como a Suprema Personalidade de Deus, sempre ocupa sua mente a lembrar-se de Mim e não se desvia do caminho, ele, ó Pārtha, com certeza Me alcança.
TEXT 9:
Man bør meditere på den Højeste Person som den, der ved alt, som Ham, der er den ældste, der er herskeren, der er mindre end det mindste, som opretholder alting, som er ud over enhver materiel forestilling, som er ufattelig, og som altid er en person. Han er strålende som Solen, og Han er transcendental og hinsides denne materielle natur.
VERSO 9:
Deve-se meditar na Pessoa Suprema como aquele que sabe tudo, como aquele que é o mais velho, que é o controlador, que é o menor dos menores, que é o mantenedor de tudo, que está além de toda a concepção material, que é inconcebível e que é sempre uma pessoa. Ele é luminoso como o Sol e é transcendental, situado além desta natureza material.
TEXT 10:
Den, der på dødstidspunktet fokuserer livsluften mellem øjenbrynene med et urokkeligt sind og ved hjælp af yoga engagerer sig i at huske på den Højeste Herre med fuld hengivenhed, kommer helt sikkert til Guddommens Højeste Personlighed.
VERSO 10:
Aquele que, ao chegar a hora da morte, fixar seu ar vital entre as sobrancelhas e, pela força da yoga, com a mente indesviável, ocupar-se em lembrar o Senhor Supremo com devoção plena, com certeza alcançará a Suprema Personalidade de Deus.
TEXT 11:
Personer, der er lærde i Vedaerne, som reciterer oṁkāra, og som er store vismænd i forsagelsens orden, træder ind i Brahman. Ønsker man en sådan fuldkommenhed, praktiserer man cølibat. Lad Mig nu kort redegøre for den proces, gennem hvilken man kan opnå befrielse.
VERSO 11:
As pessoas que são versadas nos Vedas, que pronunciam o oṁkāra e que são grandes sábios na ordem renunciada entram no Brahman. Desejando-se tal perfeição, deve-se praticar o celibato. Eu agora vou explicar-lhe sucintamente este processo através do qual pode-se obter a salvação.
TEXT 12:
At være situeret i yoga betyder at være utilknyttet til alle sanselige aktiviteter. Når man lukker alle sansernes døre og fokuserer sindet på hjertet og fæstner livsluften i toppen af hovedet, etablerer man sig selv i yoga.
VERSO 12:
A yoga consiste no desapego de todas as ocupações sensuais. Para estabelecer-se em yoga a pessoa deve fechar todas as portas dos sentidos e fixar a mente no coração e o ar vital no topo da cabeça.
TEXT 13:
Hvis man tænker på Guddommens Højeste Personlighed og forlader sin krop efter at være blevet situeret i denne yoga-praksis, imens man reciterer den hellige stavelse oṁ, den højeste bogstavskombination, vil man med sikkerhed nå de åndelige planeter.
VERSO 13:
Após situar-se nesta prática de yoga e vibrar a sagrada sílaba oṁ, a suprema combinação de letras, se o yogī pensar na Suprema Personalidade de Deus e abandonar o corpo, com certeza alcançará os planetas espirituais.
TEXT 14:
For den, der altid husker på Mig uden afvigelse, er Jeg nem at nå på grund af hans konstante engagement i hengiven tjeneste, O Pṛthās søn.
VERSO 14:
Para aquele que sempre se lembra de Mim sem desvios, Eu sou fácil de obter, ó filho de Pṛthā, devido à sua constante ocupação no serviço devocional.
TEXT 15:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.
VERSO 15:
Após Me alcançarem, as grandes almas, que são yogīs em devoção, jamais retornam a este mundo temporário que é cheio de misérias, porque eles obtiveram a perfeição máxima.
TEXT 16:
Lige fra den højeste ned til den laveste er alle planeter i den materielle verden lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted. Men den, der kommer til Min bolig, vil aldrig blive født igen, O Kuntīs søn.
VERSO 16:
Partindo do planeta mais elevado no mundo material e descendo ao mais baixo, todos são lugares de miséria, onde ocorrem repetidos nascimentos e mortes. Mas quem alcança a Minha morada, ó filho de Kuntī, jamais volta a nascer.
TEXT 17:
Ifølge menneskelig tidsregning udgør et tusinde tidsaldre sammenlagt én af Brahmās dage. Og det er også varigheden af hans nat.
VERSO 17:
Pelo cálculo humano, quando se soma um total de mil eras, obtém-se a duração de um dia de Brahmā. E esta é também a duração de sua noite.
TEXT 18:
I begyndelsen af Brahmās dag bliver alle levende væsener manifesteret fra deres umanifesterede tilstand, og når natten atter falder på, opgår de igen i det umanifesterede.
VERSO 18:
No início do dia de Brahmā, todos os seres vivos se manifestam a partir do estado imanifesto, e depois, quando cai a noite, voltam a fundir-se no imanifesto.
TEXT 19:
Igen og igen, når Brahmās dag bryder frem, bliver alle levende væsener til, og når Brahmās nat falder på, bliver de hjælpeløst udslettet.
VERSO 19:
Repetidas vezes, quando chega o dia de Brahmā, todos os seres vivos passam a existir, e com a chegada de sua noite, eles são irremediavelmente aniquilados.
TEXT 20:
Og dog findes der en anden umanifesteret natur, der er evig og transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suveræn og forgår aldrig. Når alt i denne verden bliver tilintetgjort, består den del, som den er.
VERSO 20:
Entretanto, há uma outra natureza imanifesta, que é eterna e transcendental a esta matéria manifesta e imanifesta. Ela é suprema e jamais é aniquilada. Quando todo este mundo é aniquilado, aquela região permanece inalterada.
TEXT 21:
Det, som vedāntisterne beskriver som umanifesteret og ufejlbarligt, det, der er kendt som det højeste bestemmelsessted, det sted, hvorfra ingen vender tilbage, når først de er kommet dertil – det er Min højeste bolig.
VERSO 21:
Aquilo que os vedantistas descrevem como imanifesto e infalível, aquilo que é conhecido como o destino supremo, aquele lugar do qual jamais se retorna após alcançá-lo — esta é Minha morada suprema.
TEXT 22:
Guddommens Højeste Personlighed, der er større end alle, kan opnås gennem ren hengivenhed. Skønt Han opholder Sig i Sin bolig, er Han altgennemtrængende, og alt befinder sig inden i Ham.
VERSO 22:
A Suprema Personalidade de Deus, que é maior do que tudo, é alcançado pela devoção imaculada. Embora presente em Sua morada, Ele é onipenetrante, e tudo está situado dentro dEle.
TEXT 23:
O du bedste blandt Bhārataer, nu vil Jeg gøre rede for de forskellige tidspunkter, hvor yogīen, når han forlader denne verden, enten vender tilbage eller ikke kommer tilbage.
VERSO 23:
Ó melhor dos Bhāratas, Eu agora vou explicar a Você os diferentes momentos em que, partindo deste mundo, o yogī retorna ou não.
TEXT 24:
De, der kender den Højeste Brahman, kommer til denne Højeste ved at forlade verden på det tidspunkt, hvor ildguden øver sin indflydelse, i lyset, på et lykkevarslende tidspunkt om dagen, i løbet af de 14 dage, hvor Månen er tiltagende, eller i de seks måneder, hvor Solen rejser mod nord.
VERSO 24:
Aqueles que conhecem o Brahman Supremo, alcançam este Supremo partindo do mundo durante a influência do deus do fogo, na luz, num momento auspicioso do dia, durante a quinzena da lua crescente ou durante os seis meses em que o Sol viaja pelo Norte.
TEXT 25:
Den mystiker, der forlader denne verden under røgen, om natten, i de 14 dage, hvor Månen aftager, eller de seks måneder, hvor Solen går mod syd, kommer til måneplaneten, men vender atter tilbage.
VERSO 25:
O místico que se vai deste mundo durante a fumaça, à noite, a quinzena da lua minguante ou os seis meses em que o Sol passa para o Sul, alcança o planeta Lua, mas acaba voltando.
TEXT 26:
Ifølge Vedaernes opfattelse er der to måder at forlade denne verden på. Den ene er i lyset og den anden i mørket. Går man bort i lyset, kommer man ikke tilbage, men forlader man verden i mørket, vender man tilbage.
VERSO 26:
Segundo a opinião védica, há duas circunstâncias em que se pode partir deste mundo — na luz e na escuridão. Quando parte na luz, a pessoa não volta; mas quando se vai na escuridão, ela retorna.
TEXT 27:
Selv om de hengivne kender disse to veje, er de aldrig forvirrede, O Arjuna. Vær derfor altid fast forankret i hengivenhed.
VERSO 27:
Embora os devotos conheçam estes dois caminhos, ó Arjuna, eles nunca se confundem. Portanto, fixe-se sempre em devoção.
TEXT 28:
En person, der følger den hengivne tjenestes vej, bliver ikke berøvet de resultater, der kommer af at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger, gennemgå askese, give i velgørenhed eller efterstræbe filosofiske og frugtstræbende handlinger. Blot ved at gøre hengiven tjeneste opnår man resultaterne af alle disse, og til sidst kommer man til den højeste evige bolig.
VERSO 28:
Aquele que aceita o caminho do serviço devocional não se priva dos resultados obtidos por estudar os Vedas, executar sacrifícios, submeter-se a austeridades, dar caridade ou dedicar-se a atividades filosóficas e fruitivas. Pelo simples fato de executar serviço devocional, ele consegue tudo isto, e por fim alcança a eterna morada suprema.