Skip to main content

KAPITEL OTTE

Hoofdstuk 8

Opnåelse af den Højeste

HET BEREIKEN VAN DE ALLERHOOGSTE

TEXT 1:
Arjuna spurgte: O min Herre, O Højeste Person, hvad er Brahman? Hvad er selvet? Hvad er frugtstræbende handlinger? Hvad er denne materielle manifestation? Og hvad er halvguderne? Vil du ikke forklare dette for mig?
TEXT 1:
Arjuna vroeg: O mijn Heer, o Allerhoogste Persoon, wat is Brahman? Wat is het zelf? Wat zijn resultaatgerichte activiteiten? Wat is deze materiële manifestatie en wat zijn de halfgoden? Leg dit alsjeblieft aan me uit.
TEXT 2:
Hvem er offerhandlingernes Herre, og hvordan bor Han i kroppen, O Madhusūdana? Og hvorledes kan de, der er engageret i hengiven tjeneste, kende Dig på dødstidspunktet?
TEXT 2:
Wie is de Heer van offers en hoe verblijft Hij in het lichaam, o Madhu-sūdana? En hoe kunnen zij die devotionele dienst verrichten Je kennen op het moment van de dood?
TEXT 3:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det uforgængelige transcendentale levende væsen kaldes Brahman, og hans evige natur betegnes som adhyātma, selvet. Handlinger i relation til udviklingen af de levende væseners materielle kroppe kaldes karma, frugtstræbende handlinger.
TEXT 3:
De Allerhoogste Persoonlijkheid Gods zei: Het onvernietigbare, transcendentale levend wezen wordt Brahman genoemd en zijn eeuwige aard adhyātma, het zelf. Activiteiten die verband houden met het ontwikkelen van de materiële lichamen van levende wezens worden karma of resultaatgerichte activiteiten genoemd.
TEXT 4:
O du bedste blandt legemliggjorte væsener, den fysiske natur, der ændrer sig konstant, kaldes adhibhūta [den materielle manifestation]. Herrens universelle form, der indbefatter alle halvguderne som Solen og Månen, kaldes adhidaiva. Og Jeg, den Højeste Herre, der er repræsenteret som Oversjælen i hjertet på alle legemliggjorte væsener, kaldes adhiyajña [offerhandlingernes Herre].
TEXT 4:
O beste van de belichaamde wezens, de materiële natuur, die voortdurend verandert, wordt adhibhūta genoemd [de materiële wereld]. De kosmische gedaante van de Heer, die alle halfgoden omvat zoals die van de zon en de maan, wordt adhidaiva genoemd. En Ik, de Allerhoogste Heer, die in het hart van ieder levend wezen aanwezig ben als de Superziel, word adhiyajña genoemd [de Heer van offers].
TEXT 5:
Og den, der på dødstidspunktet, hvor han forlader sin krop, udelukkende husker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl.
TEXT 5:
En wie aan het eind van zijn leven, wanneer hij zijn lichaam verlaat, uitsluitend aan Mij denkt, bereikt onmiddellijk Mijn zijnstoestand. Hierover is geen twijfel mogelijk.
TEXT 6:
Ligegyldigt hvilken tilstand, man husker, når man forlader sin krop, opnår man med sikkerhed den tilstand, O Kuntīs søn.
TEXT 6:
Welke zijnstoestand iemand ook in gedachten heeft wanneer hij zijn lichaam opgeeft, o zoon van Kuntī, die toestand zal hij zeker bereiken.
TEXT 7:
Derfor skal du altid tænke på Mig i Min form som Kṛṣṇa samtidig med, at du gør din foreskrevne pligt, der er at kæmpe, O Arjuna. Ved at tilegne Mig dine handlinger med dit sind og din intelligens fæstnet på Mig kommer du uden tvivl til Mig.
TEXT 7:
Denk daarom altijd aan Mij in de gedaante van Kṛṣṇa, o Arjuna, en vervul tegelijkertijd je voorgeschreven plicht als strijder. Wanneer je activiteiten aan Mij zijn gewijd en je geest en intelligentie op Mij gevestigd zijn, zul je Mij ongetwijfeld bereiken.
TEXT 8:
Den, der mediterer på Mig som Guddommens Højeste Personlighed med sindet konstant engageret i at huske på Mig uden at blive afledt fra vejen – han, O Pārtha, kan være sikker på at nå Mig.
TEXT 8:
Wie op Mij mediteert als de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods en zonder van het pad af te dwalen voortdurend aan Me denkt, zal Me zeker bereiken, o Pārtha.
TEXT 9:
Man bør meditere på den Højeste Person som den, der ved alt, som Ham, der er den ældste, der er herskeren, der er mindre end det mindste, som opretholder alting, som er ud over enhver materiel forestilling, som er ufattelig, og som altid er en person. Han er strålende som Solen, og Han er transcendental og hinsides denne materielle natur.
TEXT 9:
Men moet op de Allerhoogste Persoon mediteren als degene die alles weet, die de oudste is en de bestuurder, als degene die kleiner is dan het kleinste en de instandhouder van alles, als degene die alle materiële opvattingen te boven gaat, die onvoorstelbaar is en altijd een persoon. Hij straalt als de zon en is transcendentaal, ontstegen aan deze materiële natuur.
TEXT 10:
Den, der på dødstidspunktet fokuserer livsluften mellem øjenbrynene med et urokkeligt sind og ved hjælp af yoga engagerer sig i at huske på den Højeste Herre med fuld hengivenhed, kommer helt sikkert til Guddommens Højeste Personlighed.
TEXT 10:
Wie op het moment van de dood zijn levensadem tussen de wenkbrauwen concentreert en door de kracht van yoga in volledige devotie aan de Allerhoogste Heer denkt zonder dat zijn geest afdwaalt, zal de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods zeker bereiken.
TEXT 11:
Personer, der er lærde i Vedaerne, som reciterer oṁkāra, og som er store vismænd i forsagelsens orden, træder ind i Brahman. Ønsker man en sådan fuldkommenhed, praktiserer man cølibat. Lad Mig nu kort redegøre for den proces, gennem hvilken man kan opnå befrielse.
TEXT 11:
Personen die geleerd zijn in de Veda’s, die oṁkāra chanten en die grote wijzen in de onthechte levensorde zijn, treden binnen in het Brahman. Wie zulke volmaaktheid verlangt, leeft celibatair. Ik zal je nu in het kort deze methode uitleggen waardoor men verlossing kan bereiken.
TEXT 12:
At være situeret i yoga betyder at være utilknyttet til alle sanselige aktiviteter. Når man lukker alle sansernes døre og fokuserer sindet på hjertet og fæstner livsluften i toppen af hovedet, etablerer man sig selv i yoga.
TEXT 12:
Verankerd zijn in yoga betekent dat je je van alle zintuiglijke bezigheden onthecht. Door alle poorten van de zintuigen te sluiten, de geest op het hart te concentreren en de levensadem naar de kruin van het hoofd te brengen, raakt men verankerd in yoga.
TEXT 13:
Hvis man tænker på Guddommens Højeste Personlighed og forlader sin krop efter at være blevet situeret i denne yoga-praksis, imens man reciterer den hellige stavelse oṁ, den højeste bogstavskombination, vil man med sikkerhed nå de åndelige planeter.
TEXT 13:
Wie standvastig is in yoga en de heilige lettergreep oṁ, de allerhoogste lettercombinatie, heeft gechant, zal beslist de spirituele planeten bereiken wanneer hij op het moment dat hij zijn lichaam verlaat, aan de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods denkt.
TEXT 14:
For den, der altid husker på Mig uden afvigelse, er Jeg nem at nå på grund af hans konstante engagement i hengiven tjeneste, O Pṛthās søn.
TEXT 14:
Voor wie altijd en zonder af te dwalen aan Me denkt, ben ik gemakkelijk te bereiken, o zoon van Pṛthā, omdat zo iemand voortdurend bezig is met devotionele dienst.
TEXT 15:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.
TEXT 15:
Nadat ze Mij bereikt hebben, keren de grote zielen, die toegewijde yogī’s zijn, nooit meer terug naar deze tijdelijke wereld, die vol ellende is, want ze hebben de hoogste volmaaktheid bereikt.
TEXT 16:
Lige fra den højeste ned til den laveste er alle planeter i den materielle verden lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted. Men den, der kommer til Min bolig, vil aldrig blive født igen, O Kuntīs søn.
TEXT 16:
Alle planeten in de materiële wereld, van de hoogste tot de laagste, zijn oorden van ellende waar geboorte en dood zich voortdurend herhalen. Maar wie Mijn woning bereikt, o zoon van Kuntī, wordt nooit meer geboren.
TEXT 17:
Ifølge menneskelig tidsregning udgør et tusinde tidsaldre sammenlagt én af Brahmās dage. Og det er også varigheden af hans nat.
TEXT 17:
Naar menselijke berekening vormen duizend tijdperken samen de tijdsduur van īīn dag van Brahmā en zijn nacht duurt even lang.
TEXT 18:
I begyndelsen af Brahmās dag bliver alle levende væsener manifesteret fra deres umanifesterede tilstand, og når natten atter falder på, opgår de igen i det umanifesterede.
TEXT 18:
Bij het aanbreken van een dag van Brahmā komen alle levende wezens uit de ongemanifesteerde toestand tevoorschijn en bij het vallen van de nacht gaan ze weer op in het ongemanifesteerde.
TEXT 19:
Igen og igen, når Brahmās dag bryder frem, bliver alle levende væsener til, og når Brahmās nat falder på, bliver de hjælpeløst udslettet.
TEXT 19:
Wanneer voor Brahmā de dag aanbreekt, komen alle levende wezens keer op keer tevoorschijn, o zoon van Pṛthā, en wanneer voor hem de nacht valt, worden ze hulpeloos vernietigd.
TEXT 20:
Og dog findes der en anden umanifesteret natur, der er evig og transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suveræn og forgår aldrig. Når alt i denne verden bliver tilintetgjort, består den del, som den er.
TEXT 20:
Maar er is een andere, ongemanifesteerde natuur, die eeuwig is en ontstegen aan deze gemanifesteerde en ongemanifesteerde materie. Die natuur is de allerhoogste en wordt nooit vernietigd. Wanneer alles in deze wereld vernietigd wordt, blijft dat deel zoals het is.
TEXT 21:
Det, som vedāntisterne beskriver som umanifesteret og ufejlbarligt, det, der er kendt som det højeste bestemmelsessted, det sted, hvorfra ingen vender tilbage, når først de er kommet dertil – det er Min højeste bolig.
TEXT 21:
Wat vedāntisten beschrijven als ongemanifesteerd en onvernietigbaar, wat bekendstaat als de allerhoogste bestemming, de plaats waarvan men, na haar bereikt te hebben, nooit meer terugkeert, dat is Mijn allerhoogste woning.
TEXT 22:
Guddommens Højeste Personlighed, der er større end alle, kan opnås gennem ren hengivenhed. Skønt Han opholder Sig i Sin bolig, er Han altgennemtrængende, og alt befinder sig inden i Ham.
TEXT 22:
De Allerhoogste Persoonlijkheid Gods, die groter is dan iedereen, kan door onvermengde devotie bereikt worden, o zoon van Pṛthā. Hoewel Hij Zich in Zijn woning bevindt, is Hij alomtegenwoordig en bevindt alles zich in Hem.
TEXT 23:
O du bedste blandt Bhārataer, nu vil Jeg gøre rede for de forskellige tidspunkter, hvor yogīen, når han forlader denne verden, enten vender tilbage eller ikke kommer tilbage.
TEXT 23:
O beste onder de Bhārata’s, Ik zal je nu de verschillende tijden beschrijven die bepalen of de yogī bij het verlaten van deze wereld al dan niet terugkomt.
TEXT 24:
De, der kender den Højeste Brahman, kommer til denne Højeste ved at forlade verden på det tidspunkt, hvor ildguden øver sin indflydelse, i lyset, på et lykkevarslende tidspunkt om dagen, i løbet af de 14 dage, hvor Månen er tiltagende, eller i de seks måneder, hvor Solen rejser mod nord.
TEXT 24:
Zij die het Allerhoogste Brahman kennen, bereiken dat Allerhoogste door deze wereld te verlaten tijdens de invloed van de vuurgod, in het licht, op een gunstig moment van de dag, tijdens de veertien dagen van de wassende maan en tijdens de zes maanden wanneer de zon door het noorden trekt.
TEXT 25:
Den mystiker, der forlader denne verden under røgen, om natten, i de 14 dage, hvor Månen aftager, eller de seks måneder, hvor Solen går mod syd, kommer til måneplaneten, men vender atter tilbage.
TEXT 25:
De mysticus die deze wereld verlaat tijdens de rook, de nacht, de veertien dagen van de afnemende maan of tijdens de zes maanden wanneer de zon door het zuiden trekt, bereikt de maanplaneet, maar komt weer terug.
TEXT 26:
Ifølge Vedaernes opfattelse er der to måder at forlade denne verden på. Den ene er i lyset og den anden i mørket. Går man bort i lyset, kommer man ikke tilbage, men forlader man verden i mørket, vender man tilbage.
TEXT 26:
Volgens de Veda’s zijn er twee manieren waarop men deze wereld kan verlaten: een in het licht en een in de duisternis. Wie heengaat in het licht, komt niet terug, maar wie heengaat in duisternis, zal terugkomen.
TEXT 27:
Selv om de hengivne kender disse to veje, er de aldrig forvirrede, O Arjuna. Vær derfor altid fast forankret i hengivenhed.
TEXT 27:
Hoewel de toegewijden zich bewust zijn van deze twee paden, o Arjuna, raken ze nooit verward. Wees daarom altijd standvastig in devotie.
TEXT 28:
En person, der følger den hengivne tjenestes vej, bliver ikke berøvet de resultater, der kommer af at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger, gennemgå askese, give i velgørenhed eller efterstræbe filosofiske og frugtstræbende handlinger. Blot ved at gøre hengiven tjeneste opnår man resultaterne af alle disse, og til sidst kommer man til den højeste evige bolig.
TEXT 28:
Wie het pad van devotionele dienst kiest, behoudt de resultaten verkregen door het bestuderen van de Veda’s, het brengen van offers, het beoefenen van ascese, het doen van schenkingen of het verrichten van filosofische en resultaatgerichte activiteiten. Door eenvoudig devotionele dienst te verrichten krijgt hij al deze resultaten en bereikt hij uiteindelijk de aller-hoogste eeuwige verblijfplaats.