TEXT 24

Tekst

Text

agnir jyotir ahaḥ śuklaḥ
ṣaṇ-māsā uttarāyaṇam
tatra prayātā gacchanti
brahma brahma-vido janāḥ

Synonyms

agniḥ — ild; jyotiḥ — lys; ahaḥ — dag; śuklaḥ — de fjorten lyse månedage; ṣaṭ-māsāḥ — de seks måneder; uttara-ayanam — når Solen bevæger sig mod nord; tatra — dér; prayātāḥ — de, der går bort; gacchanti — de går; brahma — til den Absolutte; brahma-vidaḥ — der forstår den Absolutte; janāḥ — personer.

agniḥ — fire; jyotiḥ — light; ahaḥ — day; śuklaḥ — the white fortnight; ṣaṭ-māsāḥ — the six months; uttara-ayanam — when the sun passes on the northern side; tatra — there; prayātāḥ — those who pass away; gacchanti — go; brahma — to the Absolute; brahma-vidaḥ — who know the Absolute; janāḥ — persons.

Translation

De, der kender den Højeste Brahman, kommer til denne Højeste ved at forlade verden på det tidspunkt, hvor ildguden øver sin indflydelse, i lyset, på et lykkevarslende tidspunkt om dagen, i løbet af de 14 dage, hvor Månen er tiltagende, eller i de seks måneder, hvor Solen rejser mod nord.

Those who know the Supreme Brahman attain that Supreme by passing away from the world during the influence of the fiery god, in the light, at an auspicious moment of the day, during the fortnight of the waxing moon, or during the six months when the sun travels in the north.

Purport

FORKLARING: Når ild, lys, dag og Månens fjortendagsperiode bliver nævnt, kan man forstå, at der over dem alle findes forskellige herskende guddomme, der arrangerer sjælens videre færd. På dødstidspunktet bærer sindet én videre til et nyt liv. Hvis man forlader kroppen på det ovenfor angivne tidspunkt, hvad enten det er ved et tilfælde eller arrangeret, kan man komme til den upersonlige brahmajyoti. Mystikere, der er avancerede i yoga, kan selv arrangere tid og sted for deres bortgang fra kroppen. Andre har ingen kontrol over det. Hvis de tilfældigvis går bort på et lykkevarslende tidspunkt, vil de ikke vende tilbage til kredsløbet af fødsel og død, men ellers vil der være al mulig sandsynlighed for, at de kommer tilbage. For den rene hengivne i Kṛṣṇa-bevidsthed er der imidlertid ingen fare for at komme tilbage, uanset om han forlader kroppen på et godt eller dårligt tidspunkt, eller om han gør det tilfældigt eller planlagt.

When fire, light, day and the fortnight of the moon are mentioned, it is to be understood that over all of them there are various presiding deities who make arrangements for the passage of the soul. At the time of death, the mind carries one on the path to a new life. If one leaves the body at the time designated above, either accidentally or by arrangement, it is possible for him to attain the impersonal brahma-jyotir. Mystics who are advanced in yoga practice can arrange the time and place to leave the body. Others have no control – if by accident they leave at an auspicious moment, then they will not return to the cycle of birth and death, but otherwise there is every possibility that they will have to return. However, for the pure devotee in Kṛṣṇa consciousness, there is no fear of returning, whether he leaves the body at an auspicious or inauspicious moment, by accident or arrangement.