Skip to main content

TEXT 19

TEXT 19

Tekst

Tekst

bhūta-grāmaḥ sa evāyaṁ
bhūtvā bhūtvā pralīyate
rātry-āgame ’vaśaḥ pārtha
prabhavaty ahar-āgame
bhūta-grāmaḥ sa evāyaṁ
bhūtvā bhūtvā pralīyate
rātry-āgame ’vaśaḥ pārtha
prabhavaty ahar-āgame

Synonyms

Synoniemen

bhūta-grāmaḥ — den samlede mængde af levende væsener; saḥ — den; eva — afgjort; ayam — denne; bhūtvā bhūtvā — efter at være blevet født igen og igen; pralīyate — udslettes; rātri — af natten; āgame — ved frembruddet; avaśaḥ — automatisk; pārtha — O Pṛthās søn; prabhavati — manifesteres; ahaḥ — af dagen; āgame — ved frembruddet.

bhūta-grāmaḥ — alle levende wezens tezamen; saḥ — deze; eva — zeker; ayam — die; bhūtvā bhūtvā — herhaaldelijk geboren worden; pralī-yate — wordt vernietigd; rātri — van de nacht; āgame — aan het begin; avaśaḥ — vanzelf; pārtha — o zoon van Pṛthā; prabhavati — komt tevoorschijn; ahaḥ — overdag; āgame — met de komst.

Translation

Vertaling

Igen og igen, når Brahmās dag bryder frem, bliver alle levende væsener til, og når Brahmās nat falder på, bliver de hjælpeløst udslettet.

Wanneer voor Brahmā de dag aanbreekt, komen alle levende wezens keer op keer tevoorschijn, o zoon van Pṛthā, en wanneer voor hem de nacht valt, worden ze hulpeloos vernietigd.

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Mindre intelligente personer, der forsøger at blive i denne materielle verden, kan blive ophøjet til højere planeter for bagefter at komme ned til Jorden igen. I løbet af Brahmās dag kan de udfolde deres aktiviteter på højere og lavere planeter inden for den materielle verden, men når Brahmās nat kommer, bliver de alle tilintetgjort. Om dagen får de forskellige kroppe til at udføre deres materielle handlinger i, og om natten har de ikke længere kroppe, men forbliver sammenpakket i Viṣṇus krop. Ved begyndelsen på Brahmās næste dag bliver de manifesteret igen. Bhūtvā bhūtvā pralīyate: Om dagen manifesteres de, og om natten går de atter til grunde. I sidste ende bliver de alle tilintetgjort, når Brahmās liv slutter, og forbliver umanifesterede i millioner og atter millioner af år. Og når Brahmā bliver født i en ny tidsalder, bliver de manifesteret igen. På denne måde holdes de fanget af den materielle verdens fortryllelse. Men intelligente personer, der engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, anvender deres menneskelige livsform helt i Herrens hengivne tjeneste og synger Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Derved overfører de tilmed i dette liv sig selv til Kṛṣṇas åndelige planet for der at blive evigt lyksalige og ikke mere være underkastet en sådan gentagen fødsel og død.

Minder intelligente personen, die in de materiële wereld proberen te blijven, kunnen naar de hogere planeten verheven worden, maar moeten opnieuw terugkomen naar de planeet aarde. Tijdens de dag van Brahmā kunnen ze op hogere en lagere planeten in de materiële wereld hun activiteiten ontplooien, maar als de nacht van Brahmā aanbreekt, worden ze allemaal vernietigd. Gedurende de dag krijgen ze verschillende lichamen voor materiële activiteiten en gedurende de nacht hebben ze niet langer lichamen, maar verblijven ze dicht opeengepakt in het lichaam van Viṣṇu. Aan het begin van de dag van Brahmā komen ze opnieuw tevoorschijn. Bhūtvā bhūtvā pralīyate: overdag komen ze tevoorschijn en ’s nachts worden ze weer vernietigd. Wanneer het leven van Brahmā uiteindelijk afgelopen is, worden ze allemaal vernietigd en blijven ze voor miljoenen en miljoenen jaren in een ongemanifesteerde toestand. En wanneer Brahmā in een ander tijdperk opnieuw geboren wordt, dan worden ze opnieuw gemanifesteerd. Op deze manier zijn ze in de ban van de materiële wereld.

Maar intelligente personen die zich op het Kṛṣṇa-bewustzijn toeleggen, gebruiken het menselijk leven volledig in devotionele dienst aan de Heer en chanten Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Op die manier brengen ze zichzelf zelfs nog in dit leven over naar de spirituele planeet van Kṛṣṇa en worden daar eeuwig gelukkig zonder nog langer onderhevig te zijn aan zulke wedergeboorten.