Skip to main content

TEXT 15

VERSO 15

Tekst

Texto

mām upetya punar janma
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ
mām upetya punar janma
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ

Synonyms

Sinônimos

mām — Mig; upetya — efter at have opnået; punaḥ — igen; janma — fødsel; duḥkha-ālayam — det lidelsesfyldte sted; aśāśvatam — midlertidige; na — aldrig; āpnuvanti — opnår; mahā-ātmānaḥ — de store sjæle; saṁsiddhim — fuldkommenhed; paramām — højeste; gatāḥ — idet de har opnået.

mām — a Mim; upetya — alcançando; punaḥ — novamente; janma — nascimento; duḥkha-ālayam — lugar de misérias; aśāśvatam — temporário; na — jamais; āpnuvanti — alcançam; mahā-ātmānaḥ — as grandes almas; saṁsiddhim — perfeição; paramām — última; gatāḥ — tendo alcançado.

Translation

Tradução

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.

Após Me alcançarem, as grandes almas, que são yogīs em devoção, jamais retornam a este mundo temporário que é cheio de misérias, porque eles obtiveram a perfeição máxima.

Purport

Comentário

FORKLARING: Eftersom denne midlertidige materielle verden er fuld af lidelserne fra fødsel, alderdom, sygdom og død, har den, der opnår den højeste fuldkommenhed og kommer til den højeste planet, Kṛṣṇaloka eller Goloka Vṛndāvana, naturligvis ingen lyst til at vende tilbage hertil. Den højeste planet bliver beskrevet i Bhagavad-gītā som avyaktaḥ, akṣaraḥ og paramāṁ gatim. Den planet befinder sig med andre ord uden for vort materielle synsfelt, og den er uforklarlig, men den er ikke desto mindre det højeste mål, mahātmāerne, de store sjæles, destination. Mahātmāerne får transcendental viden fra de realiserede hengivne og udvikler således gradvist hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed, hvorved de bliver så optaget af transcendental tjeneste, at de ikke længere ønsker at blive ophøjet til nogen materiel planet eller tilmed at blive overført til nogen åndelig planet. De ønsker kun Kṛṣṇa og at være sammen med Kṛṣṇa og intet andet. Det er livets højeste fuldkommenhed. Dette vers nævner især den Højeste Herre, Kṛṣṇas, personalistiske hengivne. Disse Kṛṣṇa-bevidste hengivne opnår den højeste fuldkommenhed i livet. De er med andre ord de største sjæle.

Já que este mundo material temporário é cheio de misérias sob a forma de nascimento, velhice, doença e morte, naturalmente, aquele que alcança a perfeição máxima e vai ao planeta supremo, Kṛṣṇaloka, Goloka Vṛndāvana não deseja regressar. Na literatura védica, descreve-se o planeta supremo como avyakta, akṣara e paramā gati; em outras palavras, esse planeta fica além da nossa visão material e é inexplicável, mas é a meta mais elevada, o destino dos mahātmās (grandes almas). Os mahātmās recebem mensagens transcendentais dos devotos conceituados e assim desenvolvem aos poucos serviço devocional em consciência de Kṛṣṇa e ficam tão absortos no serviço transcendental que perdem o desejo de elevarem-se a algum dos planetas materiais e nem mesmo querem ser transferidos a nenhum planeta espiritual. Eles só querem Kṛṣṇa e a associação com Kṛṣṇa, e nada mais. Esta é a mais elevada perfeição da vida. Este verso menciona especificamente os devotos personalistas do Senhor Supremo, Kṛṣṇa. Estes devotos em consciência de Kṛṣṇa alcançam a mais elevada perfeição da vida. Em outras palavras, eles são as almas supremas.