Skip to main content

TEXT 11

TEXT 11

Tekst

Text

yad akṣaraṁ veda-vido vadanti
viśanti yad yatayo vīta-rāgāḥ
yad icchanto brahma-caryaṁ caranti
tat te padaṁ saṅgraheṇa pravakṣye
yad akṣaraṁ veda-vido vadanti
viśanti yad yatayo vīta-rāgāḥ
yad icchanto brahma-caryaṁ caranti
tat te padaṁ saṅgraheṇa pravakṣye

Synonyms

Synonyms

yat — den, som; akṣaram — stavelsen oṁ; veda-vidaḥ — personer, der kender Vedaerne; vadanti — fremsiger; viśanti — træder ind i; yat — hvori; yatayaḥ — store vismænd; vīta-rāgāḥ — i forsagelsens orden; yat — den, som; icchantaḥ — idet de ønsker; brahma-caryam — cølibat; caranti — praktiserer; tat — denne; te — for dig; padam — situation; saṅgraheṇa — summarisk; pravakṣye — jeg vil forklare.

yat — that which; akṣaram — syllable oṁ; veda-vidaḥ — persons conversant with the Vedas; vadanti — say; viśanti — enter; yat — in which; yatayaḥ — great sages; vīta-rāgāḥ — in the renounced order of life; yat — that which; icchantaḥ — desiring; brahma-caryam — celibacy; caranti — practice; tat — that; te — unto you; padam — situation; saṅgraheṇa — in summary; pravakṣye — I shall explain.

Translation

Translation

Personer, der er lærde i Vedaerne, som reciterer oṁkāra, og som er store vismænd i forsagelsens orden, træder ind i Brahman. Ønsker man en sådan fuldkommenhed, praktiserer man cølibat. Lad Mig nu kort redegøre for den proces, gennem hvilken man kan opnå befrielse.

Persons who are learned in the Vedas, who utter oṁ-kāra, and who are great sages in the renounced order enter into Brahman. Desiring such perfection, one practices celibacy. I shall now briefly explain to you this process by which one may attain salvation.

Purport

Purport

FORKLARING: Herren Śrī Kṛṣṇa har anbefalet Arjuna at praktisere ṣaṭ-cakra-yoga, hvor man placerer livsluften mellem øjenbrynene. Herren går ud fra, at Arjuna måske ikke ved, hvordan man praktiserer ṣaṭ-cakra-yoga, og forklarer derfor fremgangsmåden i de følgende vers. Herren fortæller, at selv om Brahman er én uden nogen lige, har Brahman forskellige manifestationer og aspekter. Især for upersonalisterne er akṣara eller oṁkāra, stavelsen oṁ, identisk med Brahman. Kṛṣṇa forklarer her den upersonlige Brahman, som vismænd i forsagelsens orden træder ind i.

Lord Śrī Kṛṣṇa has recommended to Arjuna the practice of ṣaṭ-cakra-yoga, in which one places the air of life between the eyebrows. Taking it for granted that Arjuna might not know how to practice ṣaṭ-cakra-yoga, the Lord explains the process in the following verses. The Lord says that Brahman, although one without a second, has various manifestations and features. Especially for the impersonalists, the akṣara, or oṁ-kāra – the syllable oṁ – is identical with Brahman. Kṛṣṇa here explains the impersonal Brahman, into which the renounced order of sages enter.

I det vediske uddannelsessystem undervises elever fra begyndelsen af i at recitere oṁ og lærer om den højeste upersonlige Brahman ved at leve sammen med den åndelige mester i fuldstændigt cølibat. På den måde erkender de to af Brahmans aspekter. Denne praksis er absolut nødvendig for elevens fremskridt i åndeligt liv, men for øjeblikket kan den form for brahmacārī-liv (som ugift i cølibat) slet ikke lade sig gøre. Verdens sociale beskaffenhed har ændret sig så meget, at det ikke længere er muligt at praktisere cølibat fra elevlivets begyndelse af. Overalt i verden findes der mange læreanstalter inden for alle mulige kundskabsområder, men der er ingen anerkendt institution, hvor elever kan blive uddannet i brahmacārī-principperne. Uden at praktisere cølibat er det meget svært at gøre fremskridt i åndeligt liv. Herren Caitanya har derfor erklæret i overensstemmelse med de skriftlige anvisninger for Kali-tidsalderen, at man i denne tidsalder ikke kan erkende den Højeste på nogen anden måde end ved at synge Herren Kṛṣṇas hellige navne: Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare.

In the Vedic system of knowledge, students, from the very beginning, are taught to vibrate oṁ and learn of the ultimate impersonal Brahman by living with the spiritual master in complete celibacy. In this way they realize two of Brahman’s features. This practice is very essential for the student’s advancement in spiritual life, but at the moment such brahmacārī (unmarried celibate) life is not at all possible. The social construction of the world has changed so much that there is no possibility of one’s practicing celibacy from the beginning of student life. Throughout the world there are many institutions for different departments of knowledge, but there is no recognized institution where students can be educated in the brahmacārī principles. Unless one practices celibacy, advancement in spiritual life is very difficult. Therefore Lord Caitanya has announced, according to the scriptural injunctions for this Age of Kali, that in this age no process of realizing the Supreme is possible except the chanting of the holy names of Lord Kṛṣṇa: Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare.