TEXT 10

Tekst

Texte

prayāṇa-kāle manasācalena
bhaktyā yukto yoga-balena caiva
bhruvor madhye prāṇam āveśya samyak
sa taṁ paraṁ puruṣam upaiti divyam

Synonyms

prayāṇa-kāle — i dødsøjeblikket; manasā — med sindet; acalena — uden at lade det blive afledt; bhaktyā — med fuld hengivenhed; yuktaḥ — engageret; yoga-balena — ved den mystiske yogas kraft; ca — også; eva — afgjort; bhruvoḥ — de to øjenbryn; madhye — mellem; prāṇam — livsluften; āveśya — efter at have placeret; samyak — helt; saḥ — han; tam — den; param — transcendentale; puruṣam — Guddommens Personlighed; upaiti — opnår; divyam — i det åndelige rige.

prayāṇa-kāle: au moment de la mort; manasā: par le mental; acalena: sans que celui-ci se laisse dévier; bhaktyā: avec une dévotion totale; yuktaḥ: engagé; yoga-balena: par le pouvoir du yoga mystique; ca: aussi; eva: certes; bhruvoḥ: les deux sourcils; madhye: entre; prāṇam: le souffle vital; āveśya: établissant; samyak: complètement; saḥ: il; tam: cette; param: Suprême; puruṣam: Personne, Dieu; upaiti: atteint; divyam: dans le royaume spirituel.

Translation

Den, der på dødstidspunktet fokuserer livsluften mellem øjenbrynene med et urokkeligt sind og ved hjælp af yoga engagerer sig i at huske på den Højeste Herre med fuld hengivenhed, kommer helt sikkert til Guddommens Højeste Personlighed.

Celui qui, à l’instant de la mort, fixe son air vital entre les sourcils et qui, fort d’un mental inflexible s’absorbe par la puissance du yoga dans le souvenir de Dieu, la Personne Suprême, avec une dévotion absolue, parvient à L’atteindre.

Purport

FORKLARING: Der står tydeligt i dette vers, at sindet på dødstidspunktet skal være fast forankret i hengivenhed til Guddommens Højeste Personlighed. Det anbefales for dem, der er øvede i yoga, at hæve livskraften op til stedet mellem øjenbrynene (ājñā-cakraet). Praktisering af ṣaṭ-cakra-yoga, der involverer meditation på de seks cakraer, anbefales her. En ren hengiven praktiserer ikke en sådan yoga, men eftersom han altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan han i døden huske på Guddommens Højeste Personlighed ved Hans nåde. Det bliver forklaret i vers 14.

Ce verset indique sans aucune ambiguïté qu’à l’instant de la mort, il faut fixer son mental avec dévotion sur la Personne Suprême. Il est recommandé aux yogīs expérimentés d’élever le souffle vital entre les sourcils (au niveau de l’ājñā-cakra). Il s’agit là du ṣaṭ-cakra-yoga, un exercice de méditation sur les six cakras. Le pur dévot ne s’adonne pas à ces pratiques, mais en raison de son absorption constante en Kṛṣṇa, il peut, par Sa grâce, se souvenir de Lui au moment de la mort. C’est ce qu’expliquera le verset quatorze.

Den særlige brug af ordet yoga-balena er betydningsfuld i dette vers, for uden at praktisere yoga, uanset om det er ṣaṭ-cakra-yoga eller bhakti- yoga, kan man ikke komme til den transcendentale tilstand i dødsøjeblikket. Man kan ikke lige pludseligt huske på den Højeste Herre, når man ligger for døden. Man skal have praktiseret et eller andet yoga- system, især bhakti-yoga-systemet. Eftersom ens sind er meget forstyrret i dødsøjeblikket, bør man i løbet af sit liv øve sig i at leve transcendentalt ved hjælp af yoga.

L’usage particulier des termes yoga-balena est ici très révélateur, car à moins d’avoir pratiqué le yoga, que ce soit le ṣaṭ-cakra-yoga ou le bhakti-yoga, on ne peut compter, à l’instant de la mort, recouvrer inopinément le souvenir du Seigneur Suprême et atteindre le niveau spirituel. Le mental de l’homme qui va mourir étant extrêmement perturbé, il est essentiel de s’entraîner à la vie spirituelle tout au long de son existence par la pratique du yoga, et plus spécifiquement du bhakti-yoga.