TEXT 10

Tekst

Text

prayāṇa-kāle manasācalena
bhaktyā yukto yoga-balena caiva
bhruvor madhye prāṇam āveśya samyak
sa taṁ paraṁ puruṣam upaiti divyam

Synonyms

prayāṇa-kāle — i dødsøjeblikket; manasā — med sindet; acalena — uden at lade det blive afledt; bhaktyā — med fuld hengivenhed; yuktaḥ — engageret; yoga-balena — ved den mystiske yogas kraft; ca — også; eva — afgjort; bhruvoḥ — de to øjenbryn; madhye — mellem; prāṇam — livsluften; āveśya — efter at have placeret; samyak — helt; saḥ — han; tam — den; param — transcendentale; puruṣam — Guddommens Personlighed; upaiti — opnår; divyam — i det åndelige rige.

prayāṇa-kāle — at the time of death; manasā — by the mind; acalena — without its being deviated; bhaktyā — in full devotion; yuktaḥ — engaged; yoga-balena — by the power of mystic yoga; ca — also; eva — certainly; bhruvoḥ — the two eyebrows; madhye — between; prāṇam — the life air; āveśya — establishing; samyak — completely; saḥ — he; tam — that; param — transcendental; puruṣam — Personality of Godhead; upaiti — achieves; divyam — in the spiritual kingdom.

Translation

Den, der på dødstidspunktet fokuserer livsluften mellem øjenbrynene med et urokkeligt sind og ved hjælp af yoga engagerer sig i at huske på den Højeste Herre med fuld hengivenhed, kommer helt sikkert til Guddommens Højeste Personlighed.

One who, at the time of death, fixes his life air between the eyebrows and, by the strength of yoga, with an undeviating mind, engages himself in remembering the Supreme Lord in full devotion, will certainly attain to the Supreme Personality of Godhead.

Purport

FORKLARING: Der står tydeligt i dette vers, at sindet på dødstidspunktet skal være fast forankret i hengivenhed til Guddommens Højeste Personlighed. Det anbefales for dem, der er øvede i yoga, at hæve livskraften op til stedet mellem øjenbrynene (ājñā-cakraet). Praktisering af ṣaṭ-cakra-yoga, der involverer meditation på de seks cakraer, anbefales her. En ren hengiven praktiserer ikke en sådan yoga, men eftersom han altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan han i døden huske på Guddommens Højeste Personlighed ved Hans nåde. Det bliver forklaret i vers 14.

In this verse it is clearly stated that at the time of death the mind must be fixed in devotion to the Supreme Personality of Godhead. For those practiced in yoga, it is recommended that they raise the life force between the eyebrows (to the ājñā-cakra). The practice of ṣaṭ-cakra-yoga, involving meditation on the six cakras, is suggested here. A pure devotee does not practice such yoga, but because he is always engaged in Kṛṣṇa consciousness, at death he can remember the Supreme Personality of Godhead by His grace. This is explained in verse 14.

Den særlige brug af ordet yoga-balena er betydningsfuld i dette vers, for uden at praktisere yoga, uanset om det er ṣaṭ-cakra-yoga eller bhakti- yoga, kan man ikke komme til den transcendentale tilstand i dødsøjeblikket. Man kan ikke lige pludseligt huske på den Højeste Herre, når man ligger for døden. Man skal have praktiseret et eller andet yoga- system, især bhakti-yoga-systemet. Eftersom ens sind er meget forstyrret i dødsøjeblikket, bør man i løbet af sit liv øve sig i at leve transcendentalt ved hjælp af yoga.

The particular use of the word yoga-balena is significant in this verse because without practice of yoga – whether ṣaṭ-cakra-yoga or bhakti-yoga – one cannot come to this transcendental state of being at the time of death. One cannot suddenly remember the Supreme Lord at death; one must have practiced some yoga system, especially the system of bhakti-yoga. Since one’s mind at death is very disturbed, one should practice transcendence through yoga during one’s life.