Skip to main content

TEXT 7

7. VERS

Tekst

Szöveg

mattaḥ parataraṁ nānyat
kiñcid asti dhanañ-jaya
mayi sarvam idaṁ protaṁ
sūtre maṇi-gaṇā iva
mattaḥ parataraṁ nānyat
kiñcid asti dhanañ-jaya
mayi sarvam idaṁ protaṁ
sūtre maṇi-gaṇā iva

Synonyms

Szó szerinti jelentés

mattaḥ — hinsides Mig; para-taram — højere; na — ikke; anyat kiñcit — noget andet; asti — der er; dhanam-jaya — O vinder af rigdomme; mayi — i Mig; sarvam — alt, som er til; idam — som vi ser; protam — er trukket på; sūtre — på en tråd; maṇi-gaṇāḥ — perler; iva — som.

mattaḥ – Rajtam kívül; para-taram – felsőbb; na – nem; anyat kiñcit – bármi más; asti – van; dhanañjaya – ó, gazdagság meghódítója; mayi – Bennem; sarvam – minden létező; idam – amit láthatunk; protam – felfűzve; sūtre – fonálra; maṇi-gaṇāḥ – gyöngyök; iva – mint.

Translation

Fordítás

O du vinder af rigdomme, der findes ingen sandhed, der er højere end Mig. Alting hviler på Mig som perler på en snor.

Ó, gazdagság meghódítója, nincs igazság, ami magasabb rendű lenne Nálam! Minden Rajtam nyugszik, mint gyöngysor a fonálon.

Purport

Magyarázat

FORKLARING: Det er et almindeligt omstridt spørgsmål, hvorvidt den Højeste Absolutte Sandhed er personlig eller upersonlig. Ifølge Bhagavad-gītā er Guddommens Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, den Absolutte Sandhed, hvilket bekræftes hele vejen igennem. Især dette vers understreger, at den Absolutte Sandhed er en person. At Guddommens Personlighed er den Højeste Absolutte Sandhed, bliver også stadfæstet i Brahma-saṁhitā (5.1) med ordene īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ, sac-cid- ānanda-vigrahaḥ, hvilket betyder, at den Højeste Absolutte Sandhed, Guddommens Personlighed, er Herren Kṛṣṇa, der er den oprindelige Herre, kilden til al glæde, Govinda, og den evige form af fuldstændig lyksalighed og viden. Disse autoriteter efterlader ingen tvivl om, at den Absolutte Sandhed er den Højeste Person, alle årsagers årsag. Imidlertid refererer upersonalisten til følgende vediske forklaring fra Śvetāśvatara Upaniṣad (3.10): tato yad uttarataraṁ tad arūpam anāmayam, ya etad vidur amṛtās te bhavanti athetare duḥkham evāpi yanti. “I den materielle verden anses Brahmā, det oprindelige levende væsen i universet, for at være den højeste blandt halvguder, mennesker og lavere dyr. Men bag Brahmā findes Transcendensen, der er uden materiel form og fri for alle materielle besmittelser. Alle, der kender Ham, bliver også transcendentale, men de, der ikke kender Ham, er underkastet den materielle verdens lidelser.”

Azzal kapcsolatban, hogy a Legfelsőbb Abszolút Igazság személy-e vagy személytelen létező, ellentmondó vélemények vannak. A Bhagavad-gītā álláspontja az, hogy az Abszolút Igazság az Istenség Személyisége, Śrī Kṛṣṇa, s ezt erősíti meg minden lépésnél. Ez a vers különösen hangsúlyozza, hogy az Abszolút Igazság egy személy. A Brahma-saṁhitā szintén alátámasztja, hogy a Legfelsőbb Abszolút Igazság az Istenség Legfelsőbb Személyisége: īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ sac-cid-ānanda-vigrahaḥ – a Legfelsőbb Abszolút Igazság az Istenség Személyisége, az Úr Kṛṣṇa, aki az eredeti Úr, minden gyönyör forrása, Govinda, a teljes boldogság és tudás örökkévaló formája. Ezek a hiteles források minden kétséget kizáróan állítják, hogy az Abszolút Igazság a Legfelsőbb Személy, minden ok oka. Az imperszonalisták azonban a Védákra hivatkozva a Śvetāśvatara-upaniṣad (3.10) versével érvelnek: tato yad uttarataraṁ tad arūpam anāmayam / ya etad vidur amṛtās te bhavanti athetare duḥkham evāpiyanti. „Az anyagi világban Brahmā, az univerzum első élőlénye a leghatalmasabb valamennyi félisten, emberi lény és alacsonyabb rendű állat közül. De Brahmān túl ott van a Transzcendens, akinek nincsen anyagi formája, s aki minden anyagi szennyeződéstől mentes. Akik képesek megismerni Őt, azok szintén transzcendentálissá válnak, míg akik nem ismerik, szenvednek az anyagi világ gyötrelmeitől.”

Upersonalisterne lægger mere vægt på ordet arūpam. Men dette ord, arūpam, er ikke upersonligt. Det refererer til den transcendentale form af evighed, lyksalighed og kundskab som beskrevet ovenfor i Brahma- saṁhitā. Andre vers i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.8–9) bekræfter dette:

Az imperszonalisták nagyobb hangsúlyt fektetnek az arūpam szóra. Az arūpam azonban nem személytelenséget jelent. Csupán arra az örökkévaló, gyönyörrel és tudással teli transzcendentális formára utal, melyet a fentiekben idézett Brahma-saṁhitā ír le. A Śvetāśvatara-upaniṣad más versei (3.8–9) szintén alátámasztják ezt:

vedāham etaṁ puruṣaṁ mahāntam
āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt
tam eva viditvāti mṛtyum eti
nānyaḥ panthā vidyate ’yanāya
vedāham etaṁ puruṣaṁ mahāntam
āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt
tam eva viditvāti mṛtyum eti
nānyaḥ panthā vidyate ’yanāya
yasmāt paraṁ nāparam asti kiñcid
yasmān nāṇīyo no jyāyo ’sti kiñcit
vṛkṣa iva stabdho divi tiṣṭhaty ekas
tenedaṁ pūrṇaṁ puruṣeṇa sarvam
yasmāt paraṁ nāparam asti kiñcid
yasmān nāṇīyo no jyāyo ’sti kiñcit
vṛkṣa iva stabdho divi tiṣṭhaty ekas
tenedaṁ pūrṇaṁ puruṣeṇa sarvam

“Jeg kender Guddommens Højeste Personlighed, der er transcendental til alle formørkede materielle opfattelser. Kun den, der kender Ham, kan gøre sig fri af fødslen og dødens lænker. Der er ingen anden vej til befrielse end denne kundskab om den Højeste Person.

„Ismerem az Istenség Legfelsőbb Személyiségét, aki transzcendentálisan fölötte áll a sötétség minden anyagi felfogásának. Egyedül az szabadulhat ki a születés és halál kötelékeiből, aki ismeri Őt. E Legfelsőbb Személyről szóló tudáson kívül nem vezet más út a felszabaduláshoz.

Ingen sandhed er højere end denne Højeste Person, for Han er den største. Han er mindre end det mindste, og Han er større end det største. Han er som et stillestående træ, og Han oplyser den transcendentale himmel, og som et træ spreder sine rødder, spreder Han Sine omfattende energier.”

Nincsen magasabb rendű igazság, mint Ő, mert Ő a legfelsőbb. Kisebb Ő a legkisebbnél és nagyobb a legnagyobbnál. Olyan, mint egy csendes fa, s beragyogja a transzcendentális világot, s miként a fa terjeszti szét gyökereit, úgy árasztja szét Ő is energiáit mindenhová.”

Af disse vers kan vi slutte, at den Højeste Absolutte Sandhed er Guddommens Højeste Personlighed, der er altgennemtrængende gennem Sine mangfoldige energier, materielle såvel som åndelige.

Ezekből a versekből az ember levonhatja azt a következtetést, hogy a Legfelsőbb Abszolút Igazság az Istenség Legfelsőbb Személyisége, aki számtalan anyagi és lelki energiája révén mindent áthat.