TEXT 7

Tekst

Text

mattaḥ parataraṁ nānyat
kiñcid asti dhanañ-jaya
mayi sarvam idaṁ protaṁ
sūtre maṇi-gaṇā iva

Synonyms

mattaḥ — hinsides Mig; para-taram — højere; na — ikke; anyat kiñcit — noget andet; asti — der er; dhanam-jaya — O vinder af rigdomme; mayi — i Mig; sarvam — alt, som er til; idam — som vi ser; protam — er trukket på; sūtre — på en tråd; maṇi-gaṇāḥ — perler; iva — som.

mattaḥ — beyond Me; para-taram — superior; na — not; anyat kiñcit — anything else; asti — there is; dhanam-jaya — O conqueror of wealth; mayi — in Me; sarvam — all that be; idam — which we see; protam — is strung; sūtre — on a thread; maṇi-gaṇāḥ — pearls; iva — like.

Translation

O du vinder af rigdomme, der findes ingen sandhed, der er højere end Mig. Alting hviler på Mig som perler på en snor.

O conqueror of wealth, there is no truth superior to Me. Everything rests upon Me, as pearls are strung on a thread.

Purport

FORKLARING: Det er et almindeligt omstridt spørgsmål, hvorvidt den Højeste Absolutte Sandhed er personlig eller upersonlig. Ifølge Bhagavad-gītā er Guddommens Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, den Absolutte Sandhed, hvilket bekræftes hele vejen igennem. Især dette vers understreger, at den Absolutte Sandhed er en person. At Guddommens Personlighed er den Højeste Absolutte Sandhed, bliver også stadfæstet i Brahma-saṁhitā (5.1) med ordene īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ, sac-cid- ānanda-vigrahaḥ, hvilket betyder, at den Højeste Absolutte Sandhed, Guddommens Personlighed, er Herren Kṛṣṇa, der er den oprindelige Herre, kilden til al glæde, Govinda, og den evige form af fuldstændig lyksalighed og viden. Disse autoriteter efterlader ingen tvivl om, at den Absolutte Sandhed er den Højeste Person, alle årsagers årsag. Imidlertid refererer upersonalisten til følgende vediske forklaring fra Śvetāśvatara Upaniṣad (3.10): tato yad uttarataraṁ tad arūpam anāmayam, ya etad vidur amṛtās te bhavanti athetare duḥkham evāpi yanti. “I den materielle verden anses Brahmā, det oprindelige levende væsen i universet, for at være den højeste blandt halvguder, mennesker og lavere dyr. Men bag Brahmā findes Transcendensen, der er uden materiel form og fri for alle materielle besmittelser. Alle, der kender Ham, bliver også transcendentale, men de, der ikke kender Ham, er underkastet den materielle verdens lidelser.”

There is a common controversy over whether the Supreme Absolute Truth is personal or impersonal. As far as Bhagavad-gītā is concerned, the Absolute Truth is the Personality of Godhead, Śrī Kṛṣṇa, and this is confirmed in every step. In this verse, in particular, it is stressed that the Absolute Truth is a person. That the Personality of Godhead is the Supreme Absolute Truth is also the affirmation of the Brahma-saṁhitā: īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ sac-cid-ānanda-vigrahaḥ; that is, the Supreme Absolute Truth Personality of Godhead is Lord Kṛṣṇa, who is the primeval Lord, the reservoir of all pleasure, Govinda, and the eternal form of complete bliss and knowledge. These authorities leave no doubt that the Absolute Truth is the Supreme Person, the cause of all causes. The impersonalist, however, argues on the strength of the Vedic version given in the Śvetāśvatara Upaniṣad (3.10): tato yad uttara-taraṁ tad arūpam anāmayam/ ya etad vidur amṛtās te bhavanti athetare duḥkham evāpiyanti. “In the material world Brahmā, the primeval living entity within the universe, is understood to be the supreme amongst the demigods, human beings and lower animals. But beyond Brahmā there is the Transcendence, who has no material form and is free from all material contaminations. Anyone who can know Him also becomes transcendental, but those who do not know Him suffer the miseries of the material world.”

Upersonalisterne lægger mere vægt på ordet arūpam. Men dette ord, arūpam, er ikke upersonligt. Det refererer til den transcendentale form af evighed, lyksalighed og kundskab som beskrevet ovenfor i Brahma- saṁhitā. Andre vers i Śvetāśvatara Upaniṣad (3.8–9) bekræfter dette:

The impersonalist puts more stress on the word arūpam. But this arūpam is not impersonal. It indicates the transcendental form of eternity, bliss and knowledge as described in the Brahma-saṁhitā quoted above. Other verses in the Śvetāśvatara Upaniṣad (3.8–9) substantiate this as follows:

vedāham etaṁ puruṣaṁ mahāntam
āditya-varṇaṁ tamasaḥ parastāt
tam eva viditvāti mṛtyum eti
nānyaḥ panthā vidyate ’yanāya

yasmāt paraṁ nāparam asti kiñcid
yasmān nāṇīyo no jyāyo ’sti kiñcit
vṛkṣa iva stabdho divi tiṣṭhaty ekas
tenedaṁ pūrṇaṁ puruṣeṇa sarvam

“Jeg kender Guddommens Højeste Personlighed, der er transcendental til alle formørkede materielle opfattelser. Kun den, der kender Ham, kan gøre sig fri af fødslen og dødens lænker. Der er ingen anden vej til befrielse end denne kundskab om den Højeste Person.

“I know that Supreme Personality of Godhead who is transcendental to all material conceptions of darkness. Only he who knows Him can transcend the bonds of birth and death. There is no way for liberation other than this knowledge of that Supreme Person.

Ingen sandhed er højere end denne Højeste Person, for Han er den største. Han er mindre end det mindste, og Han er større end det største. Han er som et stillestående træ, og Han oplyser den transcendentale himmel, og som et træ spreder sine rødder, spreder Han Sine omfattende energier.”

“There is no truth superior to that Supreme Person, because He is the supermost. He is smaller than the smallest, and He is greater than the greatest. He is situated as a silent tree, and He illumines the transcendental sky, and as a tree spreads its roots, He spreads His extensive energies.”

Af disse vers kan vi slutte, at den Højeste Absolutte Sandhed er Guddommens Højeste Personlighed, der er altgennemtrængende gennem Sine mangfoldige energier, materielle såvel som åndelige.

From these verses one concludes that the Supreme Absolute Truth is the Supreme Personality of Godhead, who is all-pervading by His multi-energies, both material and spiritual.