TEXT 6

Tekst

Texte

etad-yonīni bhūtāni
sarvāṇīty upadhāraya
ahaṁ kṛtsnasya jagataḥ
prabhavaḥ pralayas tathā

Synonyms

etat — disse to naturer; yonīni — hvis kilde til fødsel; bhūtāni — alt, som er skabt; sarvāṇi — alle; iti — således; upadhāraya — vær forvisset om; aham — Jeg; kṛtsnasya — af hele; jagataḥ — verden; prabhavaḥ — kilden til manifestation; pralayaḥ — udslettelsen; tathā — såvel som.

etat: ces deux natures; yonīni: dont la source de naissance; bhūtāni: choses créées; sarvāṇi: toutes; iti: ainsi; upadhāraya: sache; aham: Je; kṛtsnasya: qui inclut tout; jagataḥ: du monde; prabhavaḥ: la source de la manifestation; pralayaḥ: la destruction; tathā: ainsi que.

Translation

Alle skabte væsener udspringer af disse to naturer. Vær forvisset om, at Jeg er både oprindelsen til og udslettelsen af alt, der er materielt, og alt, der er åndeligt i denne verden.

Tous les êtres créés trouvent leur source dans ces deux énergies. Tiens pour certain que de toute chose en ce monde, matérielle ou spirituelle, Je suis l’origine et la dissolution.

Purport

FORKLARING: Alt, der eksisterer, er en frembringelse af materie og ånd. Ånd er selve grundlaget og baggrunden for skabelsen, og materie bliver skabt af ånd. Ånd bliver ikke til på et vist stadie i den materielle udvikling. Tværtimod manifesteres denne materielle verden udelukkende på grundlag af den åndelige energi. Denne materielle krop udvikler sig, fordi ånden er til stede inden i materien. Et barn vokser gradvist op til at blive en dreng og derfra til en mand på grund af den højere energi, den åndelige sjæls, tilstedeværelse. På samme måde bliver hele universets gigantiske kosmiske manifestation udviklet på grund af Oversjælen, Viṣṇus, tilstedeværelse. Derfor er ånd og materie, der kombinerer sig og derved manifesterer denne gigantiske universelle form, oprindeligt to af Herrens energier, og følgelig er Herren den oprindelige årsag til alting. En fragmentarisk uadskillelig del af Herren (det levende væsen) kan være årsag til en stor skyskraber, en stor fabrik eller selv en stor by, men han kan ikke være årsag til et stort univers. Årsagen til det store univers er den store sjæl eller Oversjælen. Og Kṛṣṇa, den Højeste, er årsag til både de store og små sjæle. Han er således alle årsagers oprindelige årsag. Det bliver bekræftet i Kaṭha Upaniṣad (2.2.13) med ordene nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām.

Tout ce qui existe procède de l’union de la matière et de l’esprit. L’esprit est au fondement de toute création; la matière est créée par l’esprit. L’âme n’est pas une manifestation de la matière à un certain stade de son évolution. Au contraire, c’est la matière qui trouve son origine en l’énergie spirituelle, laquelle est à la source de la manifestation de l’univers tout entier. Si le corps matériel se développe, passant de l’enfance à l’adolescence, puis à l’âge adulte, c’est qu’une force supérieure l’anime, et cette énergie vitale, c’est l’âme. Et semblablement, bien qu’à une autre échelle, si le gigantesque univers matériel se développe, c’est grâce à la présence de l’Âme Suprême, Viṣṇu.

L’entière manifestation cosmique, la forme universelle, procède de la combinaison des énergies matérielles et spirituelles émanant du Seigneur. Il est donc la cause originelle de tout ce qui est. L’être distinct, fragment infime du Seigneur, peut construire un gratte-ciel, une usine ou une ville, mais il est tout à fait incapable de créer l’univers. La cause en est l’Âme Suprême, et Kṛṣṇa, Lui, est la cause de l’Âme Suprême et de l’âme infinitésimale. Il est donc la cause originelle de toutes les causes, comme le corrobore la Kaṭha Upaniṣad (2.2.13): nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām.