FORKLARING: Her bliver det klart og tydeligt fastslået, at de levende væsener tilhører den Højeste Herres højere natur (eller energi). Den lavere energi er materie, der manifesteres i forskellige elementer som jord, vand, ild, luft, æter, sind, intelligens og falsk ego. Begge slags materiel natur, nemlig den grove (jord osv.) såvel som den subtile (sind osv.), er frembringelser af den lavere energi. De levende væsener, der udnytter disse lavere energier til forskellige formål, er den Højeste Herres højere energi, og det er på grund af denne energi, at hele den materielle verden fungerer. Den kosmiske manifestation har ingen kraft til at handle, medmindre den bliver animeret af den højere energi, det levende væsen. Energier står altid under den energiskes kontrol, og derfor er de levende væsener altid under Herrens kontrol. De har ingen uafhængig eksistens. De er aldrig lige så kraftfulde som Herren, som uintelligente mennesker antager det. Forskellen på de levende væsener og Herren bliver beskrevet i Śrīmad-Bhāgavatam (10.87.30) som følger:

“O Du Højeste evige! Hvis de legemliggjorte levende væsener var evige og altgennemtrængende som Dig, ville de ikke være under Din kontrol. Men hvis de levende væsener accepteres som Dine ubetydeligt små energier, er de øjeblikkeligt underlagt Din suveræne kontrol. Virkelig befrielse indebærer derfor, at de levende væsener overgiver sig til Din myndighed, og den overgivelse vil gøre dem lykkelige. Kun i denne naturlige tilstand kan de være herskere. Mennesker, der med en begrænset viden er eksponenter for den monistiske teori om, at Gud og de levende væsener er lige i alle henseender, lader sig derfor i virkeligheden lede af en forkert og uren opfattelse.”

Den Højeste Herre, Kṛṣṇa, er den eneste hersker, og alle levende væsener bliver behersket af Ham. Disse levende væsener er Hans højere energi, for kvalitetsmæssigt er deres eksistens ét med den Højeste, men med hensyn til størrelse og kapacitet kan de på intet tidspunkt måle sig med Herren. Når den højere energi (det levende væsen) udnytter den grove og den subtile lavere energi (materien), glemmer den sit virkelige åndelige sind og intelligens. Denne glemsel skyldes materiens indflydelse på det levende væsen. Men når det levende væsen bliver fri for indflydelsen fra den illusoriske materielle energi, opnår det mukti-stadiet eller befrielse. Under indflydelse af den materielle illusion tror det falske ego: “Jeg er materie, og materielle ting er mine.” Ens virkelige position erkendes, når man befries for alle materielle opfattelser inklusive ideen om at blive ét med Gud i alle henseender. Man kan derfor konkludere, at Bhagavad-gītā bekræfter, at det levende væsen blot er en af Kṛṣṇas mangfoldige energier, og når denne energi frigøres fra den materielle besmittelse, bliver den helt Kṛṣṇa-bevidst eller befriet.