TEXT 26

Tekst

Text

vedāhaṁ samatītāni
vartamānāni cārjuna
bhaviṣyāṇi ca bhūtāni
māṁ tu veda na kaścana

Synonyms

veda — kender; aham — Jeg; samatītāni — fortiden til fulde; vartamānāni — nutid; ca — og; arjuna — O Arjuna; bhaviṣyāṇi — fremtid; ca — også; bhūtāni — alle levende væsener; mām — Mig; tu — men; veda — kender; na — ikke; kaścana — nogen.

veda — kenne; aham — Ich; samatītāni — vollständig vergangen; vartamānāni — gegenwärtig; ca — und; arjuna — o Arjuna; bhaviṣyāṇi — zukünftig; ca — auch; bhūtāni — alle Lebewesen; mām — Mich; tu — aber; veda — kennt; na — nicht; kaścana — jemand.

Translation

O Arjuna, som Guddommens Højeste Personlighed kender Jeg til alt, der er sket i fortiden, alt, der sker lige nu, og alt, der vil ske i fremtiden. Jeg kender også alle levende væsener, men Mig er der ingen, der kender.

O Arjuna, als die Höchste Persönlichkeit Gottes weiß Ich alles, was in der Vergangenheit geschah, alles, was in der Gegenwart geschieht, und alles, was sich in der Zukunft ereignen wird. Ich kenne auch alle Lebewesen, doch Mich kennt niemand.

Purport

FORKLARING: Her bliver spørgsmålet om personlighed eller upersonlighed klart bragt op. Hvis Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personligheds, form var māyā eller materiel, som upersonalisterne anser Ham for at være, ville Han ligesom det levende væsen skifte krop og glemme alt om Sit tidligere liv. Ingen med en materiel krop kan huske sit tidligere liv, forudsige sit fremtidige liv eller forudsige udfaldet af sit nuværende liv. Man kan derfor ikke vide, hvad der sker i fortid, nutid og fremtid. Medmindre man er befriet for materiel besmittelse, kan man ikke kende fortid, nutid eller fremtid.

ERLÄUTERUNG: Hier wird die Frage der Persönlichkeit und Unpersönlichkeit eindeutig geklärt. Wenn die Form Kṛṣṇas, der Höchsten Persönlichkeit Gottes, māyā, materiell, wäre, wie die Unpersönlichkeitsanhänger meinen, dann würde Er, wie das Lebewesen, Seinen Körper wechseln und alles aus Seinem vergangenen Leben vergessen. Jemand, der einen materiellen Körper hat, kann sich nicht an sein vergangenes Leben erinnern, und er ist auch nicht in der Lage, das Ergebnis seines gegenwärtigen Lebens oder sein zukünftiges Leben vorauszusagen; deshalb kennt er weder die Vergangenheit noch die Gegenwart, noch die Zukunft. Solange man von der materiellen Verunreinigung nicht frei ist, kann man Vergangenheit, Gegenwart und Zukunft nicht kennen.

Herren Kṛṣṇa forklarer tydeligt, at Han i modsætning til det almindelige menneske har fuld kendskab til, hvad der skete i fortiden, hvad der sker i nutiden, og hvad der vil ske i fremtiden. I kapitel 4 så vi, at Herren Kṛṣṇa kunne huske, at Han underviste Vivasvān eller solguden for millioner af år siden. Kṛṣṇa kender alle levende væsener, for som Oversjælen befinder Han Sig i hvert eneste levende væsens hjerte. Men på trods af Śrī Kṛṣṇas tilstedeværelse i alle levende væsener som Oversjælen og Hans tilstedeværelse som Guddommens Højeste Personlighed kan de mindre intelligente ikke erkende Ham som den Højeste Person, selv hvis de kan erkende den upersonlige Brahman. Śrī Kṛṣṇas transcendentale krop er afgjort ikke forgængelig. Han er som Solen, og māyā er som en sky. I den materielle verden kan vi se, at Solen er der, og at der findes skyer og forskellige stjerner og planeter. Skyerne kan skjule alle disse ting på himlen for en tid, men denne tildækning er der kun på grund af vores begrænsede syn. I virkeligheden er Solen, Månen og stjernerne ikke tildækkede. På samme måde kan māyā ikke tilsløre den Højeste Herre. Gennem Sin indre energi er Han ikke synlig for den mindre intelligente menneskeklasse. Som det bliver forklaret i vers 3 i dette kapitel, er der blandt millioner og atter millioner af mennesker kun nogle få, der prøver at blive fuldkomne i denne menneskelige livsform, og af tusinder og atter tusinder af sådanne fuldkomne mennesker er der dårlig nok ét, der kan forstå, hvad Herren Kṛṣṇa er. Selv om man er blevet fuldkommen ved at erkende den upersonlige Brahman eller den lokaliserede Paramātmā, kan man stadigvæk under ingen omstændigheder forstå Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, uden at være Kṛṣṇa-bevidst.

Śrī Kṛṣṇa sagt im vorliegenden Vers eindeutig, daß Er, im Gegensatz zu den gewöhnlichen Menschen, alles weiß, was in der Vergangenheit geschah, was in der Gegenwart geschieht und was in der Zukunft noch geschehen wird. Im Vierten Kapitel haben wir gesehen, daß Śrī Kṛṣṇa Sich daran erinnert, Vivasvān, den Sonnengott, vor Millionen von Jahren unterwiesen zu haben. Kṛṣṇa kennt jedes Lebewesen, weil Er Sich als Überseele im Herzen eines jeden befindet. Aber obwohl Kṛṣṇa als die Höchste Persönlichkeit Gottes erscheint und Sich auch im Herzen eines jeden Lebewesens als Überseele befindet, können Ihn die unintelligenten Menschen nicht als die Höchste Person erkennen, selbst wenn sie in der Lage sind, das unpersönliche Brahman zu erkennen. Śrī Kṛṣṇas transzendentaler Körper ist zweifellos nicht vergänglich. Kṛṣṇa ist genau wie die Sonne, und māyā ist wie eine Wolke. In der materiellen Welt sehen wir die Sonne, die Wolken und verschiedene Sterne und Planeten, und manchmal kommt es vor, daß die Wolken für eine gewisse Zeit den gesamten Himmel bedecken. Diese Bedeckung bezieht sich jedoch nur auf unsere begrenzte Sicht, denn die Sonne, der Mond und die Sterne können nicht wirklich bedeckt werden. Ebenso kann auch māyā den Höchsten Herrn nicht bedecken; vielmehr entzieht Er Sich durch Seine innere Energie der Sicht der unintelligenten Menschenklasse. Wie im dritten Vers dieses Kapitels erklärt wird, versuchen unter Millionen und Abermillionen von Menschen nur einige wenige, in der menschlichen Lebensform vollkommen zu werden, und von vielen Tausenden solcher Menschen, die die Vollkommenheit erreicht haben, kann kaum einer Śrī Kṛṣṇa in Wahrheit verstehen. Selbst wenn man in der Erkenntnis des unpersönlichen Brahman oder des lokalisierten Paramātmā die Vollkommenheit erreicht hat, ist es einem unmöglich, die Höchste Persönlichkeit Gottes, Śrī Kṛṣṇa, zu verstehen, ohne Kṛṣṇa-bewußt zu sein.