Skip to main content

TEXT 21

TEXT 21

Tekst

Text

yo yo yāṁ yāṁ tanuṁ bhaktaḥ
śraddhayārcitum icchati
tasya tasyācalāṁ śraddhāṁ
tām eva vidadhāmy aham
yo yo yāṁ yāṁ tanuṁ bhaktaḥ
śraddhayārcitum icchati
tasya tasyācalāṁ śraddhāṁ
tām eva vidadhāmy aham

Synonyms

Synonyms

yaḥ yaḥ — hvem end; yām yām — hvad end; tanum — en halvguds form; bhaktaḥ — en hengiven; śraddhayā — med tro; arcitum — at tilbede; icchati — ønsker; tasya tasya — til ham; acalām — fast; śraddhām — tro; tām — den; eva — med sikkerhed; vidadhāmi — giver; aham — Jeg.

yaḥ yaḥ — whoever; yām yām — whichever; tanum — form of a demigod; bhaktaḥ — devotee; śraddhayā — with faith; arcitum — to worship; icchati — desires; tasya tasya — to him; acalām — steady; śraddhām — faith; tām — that; eva — surely; vidadhāmi — give; aham — I.

Translation

Translation

Jeg befinder Mig i hjertet på alle som Oversjælen. Så snart en person ønsker at tilbede en halvgud, gør Jeg ham stærk i troen, så han kan hengive sig til den pågældende guddom.

I am in everyone’s heart as the Supersoul. As soon as one desires to worship some demigod, I make his faith steady so that he can devote himself to that particular deity.

Purport

Purport

FORKLARING: Gud har givet alle deres frihed. Hvis en person derfor gerne vil have materiel nydelse og oprigtigt ønsker at få sådanne faciliteter fra de materielle halvguder, forstår den Højeste Herre det som Oversjælen i alles hjerter og giver en sådan person det, han vil have. Som den højeste fader til alle levende væsener blander Han Sig ikke i deres uafhængighed, men giver dem alle muligheder, så de kan få opfyldt deres materielle ønsker. Nogle vil måske spørge, hvorfor den almægtige Gud faciliterer de levende væseners nydelse af denne materielle verden og på den måde lader dem gå i den illusoriske energis fælde. Svaret er, at hvis den Højeste Herre som Oversjælen ikke skænkede disse faciliteter, ville der ikke være nogen mening med deres frihed. Derfor giver Han alle deres fulde frihed til at gøre, hvad de har lyst til, men Hans endelige instruktion finder vi i Bhagavad-gītā: Man bør opgive ethvert andet engagement og helt overgive sig til Ham. Det vil gøre mennesket lykkeligt.

God has given independence to everyone; therefore, if a person desires to have material enjoyment and wants very sincerely to have such facilities from the material demigods, the Supreme Lord, as Supersoul in everyone’s heart, understands and gives facilities to such persons. As the supreme father of all living entities, He does not interfere with their independence, but gives all facilities so that they can fulfill their material desires. Some may ask why the all-powerful God gives facilities to the living entities for enjoying this material world and so lets them fall into the trap of the illusory energy. The answer is that if the Supreme Lord as Supersoul does not give such facilities, then there is no meaning to independence. Therefore He gives everyone full independence – whatever one likes – but His ultimate instruction we find in the Bhagavad-gītā: one should give up all other engagements and fully surrender unto Him. That will make man happy.

Både det levende væsen og halvguderne er underordnet Guddommens Højeste Personligheds vilje. Derfor kan det levende væsen ikke tilbede nogen halvgud ved sit eget ønske, og halvguden kan heller ikke skænke nogen form for velsignelse uden den Højestes vilje. Som det siges, bevæger ikke så meget som et græsstrå sig, medmindre Guddommens Højeste Personlighed vil det. Normalt henvender de, der lider i den materielle verden, sig til halvguderne, som de tilrådes det i den vediske litteratur. En person, der ønsker sig en bestemt ting, kan tilbede en eller anden halvgud. Er man for eksempel syg, anbefales det at tilbede solguden. Ønsker man sig en uddannelse, kan man tilbede lærdommens gudinde, Sarasvatī, og en person, der ønsker sig en smuk kone, kan tilbede gudinden Umā, Herren Śivas hustru. På den måde er der anbefalinger i śāstraerne (de vediske skrifter) af forskellige måder at tilbede forskellige halvguder på. Eftersom et bestemt levende væsen ønsker at nyde en vis materiel facilitet, inspirerer Herren ham med et stærkt ønske om at opnå den velsignelse fra den pågældende halvgud, og på den måde lykkes det for det levende væsen at få den velsignelse. Det levende væsens særlige hengivne mentalitet over for en bestemt halvgud bliver også arrangeret af den Højeste Herre. Halvguderne kan ikke indgyde en sådan sympati i de levende væsener, men da Kṛṣṇa er den Højeste Herre eller Oversjælen, der findes i hjertet på alle levende væsener, tilskynder Han mennesket til at tilbede visse halvguder. Halvguderne er i virkeligheden forskellige dele af den Højeste Herres universelle krop, og derfor er de ikke uafhængige. Der står i den vediske litteratur: “Guddommens Højeste Personlighed er som Oversjælen også til stede i hjertet på halvguden. Derfor arrangerer Han gennem halvguden at opfylde det levende væsens ønske. Men både halvguden og det levende væsen er afhængig af den højeste vilje. De er ikke uafhængige.”

Both the living entity and the demigods are subordinate to the will of the Supreme Personality of Godhead; therefore the living entity cannot worship the demigod by his own desire, nor can the demigod bestow any benediction without the supreme will. As it is said, not a blade of grass moves without the will of the Supreme Personality of Godhead. Generally, persons who are distressed in the material world go to the demigods, as they are advised in the Vedic literature. A person wanting some particular thing may worship such and such a demigod. For example, a diseased person is recommended to worship the sun-god; a person wanting education may worship the goddess of learning, Sarasvatī; and a person wanting a beautiful wife may worship the goddess Umā, the wife of Lord Śiva. In this way there are recommendations in the śāstras (Vedic scriptures) for different modes of worship of different demigods. And because a particular living entity wants to enjoy a particular material facility, the Lord inspires him with a strong desire to achieve that benediction from that particular demigod, and so he successfully receives the benediction. The particular mode of the devotional attitude of the living entity toward a particular type of demigod is also arranged by the Supreme Lord. The demigods cannot infuse the living entities with such an affinity, but because He is the Supreme Lord, or the Supersoul who is present in the hearts of all living entities, Kṛṣṇa gives impetus to man to worship certain demigods. The demigods are actually different parts of the universal body of the Supreme Lord; therefore they have no independence. In the Vedic literature it is stated: “The Supreme Personality of Godhead as Supersoul is also present within the heart of the demigod; therefore He arranges through the demigod to fulfill the desire of the living entity. But both the demigod and the living entity are dependent on the supreme will. They are not independent.”