Skip to main content

TEXT 18

TEXT 18

Tekst

Texto

udārāḥ sarva evaite
jñānī tv ātmaiva me matam
āsthitaḥ sa hi yuktātmā
mām evānuttamāṁ gatim
udārāḥ sarva evaite
jñānī tv ātmaiva me matam
āsthitaḥ sa hi yuktātmā
mām evānuttamāṁ gatim

Synonyms

Palabra por palabra

udārāḥ — storsindede; sarve — alle; eva — afgjort; ete — disse; jñānī — den, der har viden; tu — men; ātmā eva — nøjagtigt som Mig selv; me — Min; matam — mening; āsthitaḥ — befinder sig i; saḥ — han; hi — afgjort; yukta-ātmā — engageret i hengiven tjeneste; mām — Mig; eva — afgjort; anuttamām — det højeste; gatim — bestemmelsessted.

udārāḥ — magnánimos; sarve — todos; eva — ciertamente; ete — estos; jñānī — aquel que tiene conocimiento; tu — pero; ātmā eva — tal como Yo; me — Mi; matam — opinión; āsthitaḥ — situado; saḥ — él; hi — ciertamente; yukta-ātmā — dedicado al servicio devocional; mām — en Mí; eva — ciertamente; anuttamām — el supremo; gatim — destino.

Translation

Traducción

Alle disse hengivne er utvivlsomt store sjæle, men den, der er fast forankret i kundskab om Mig, betragter Jeg nøjagtigt som Mit eget selv. Ved at være engageret i Min transcendentale tjeneste vil han med sikkerhed komme til Mig, det højeste og mest fuldendte mål.

Todos estos devotos son indudablemente almas magnánimas, pero aquel que está situado en el plano del conocimiento acerca de Mí, Yo considero que es tal como Mi propio ser. Como él está dedicado a Mi trascendental servicio, es seguro que llegará a Mí, lo cual es la meta más elevada y perfecta de todas.

Purport

Significado

FORKLARING: Det er ikke sådan, at Herren ikke holder af de hengivne, der er mindre fuldstændige i deres kundskab. Herren udtaler, at de er alle ædle, for hvem som helst, der uanset af hvilken grund kommer til Herren, kaldes en mahātmā eller stor sjæl. De hengivne, der vil have en eller anden fordel i bytte for hengiven tjeneste, accepteres af Herren, fordi der sker en udveksling af kærlighed. Af kærlighed beder de Herren om noget materielt, og når de får det, bliver de så tilfredse, at de også gør fremskridt i hengiven tjeneste. Men den hengivne, der er i fuld kundskab, anses for at være Herren meget kær, for hans eneste formål er at tjene den Højeste Herre med kærlighed og hengivenhed. En sådan hengiven kan ikke leve så meget som et sekund uden at være i kontakt med eller tjene den Højeste Herre. På samme måde holder den Højeste Herre meget af Sin hengivne og kan ikke skilles fra ham.

No ha de creerse que los devotos que tienen un conocimiento menos completo no le son queridos al Señor. El Señor dice que todos son magnánimos, porque a cualquiera que acuda al Señor con cualquier propósito, se lo llama mahātmā, o gran alma. El Señor acepta a los devotos que quieren algún beneficio del servicio devocional, porque hay un intercambio de afecto. Por afecto, ellos le piden al Señor algún beneficio material, y cuando lo obtienen se satisfacen tanto, que también progresan en el servicio devocional. Pero el devoto que tiene pleno conocimiento se considera que es muy querido por el Señor, porque su único propósito es el de servir al Señor Supremo con amor y devoción. Esa clase de devoto no puede vivir ni un segundo sin estar en contacto con el Señor Supremo o sin prestarle servicio. De igual manera, el Señor Supremo quiere mucho a Su devoto y no puede estar separado de él.

I Śrīmad-Bhāgavatam (9.4.68) fortæller Herren:

En el Śrīmad-Bhāgavatam (9.4.68), el Señor dice:

sādhavo hṛdayaṁ mahyaṁ
sādhūnāṁ hṛdayaṁ tv aham
mad-anyat te na jānanti
nāhaṁ tebhyo manāg api
sādhavo hṛdayaṁ mahyaṁ
sādhūnāṁ hṛdayaṁ tv aham
mad-anyat te na jānanti
nāhaṁ tebhyo manāg api

“De hengivne befinder sig altid i Mit hjerte, og Jeg er altid i de hengivnes hjerter. Den hengivne ved ikke af andet end Mig, og Jeg kan heller ikke glemme den hengivne. Der hersker et meget tæt forhold mellem Mig og de rene hengivne. Rene hengivne i fuld viden er aldrig uden den åndelige forbindelse, og derfor holder Jeg meget af dem.”

«Los devotos siempre están en Mi corazón, y Yo siempre estoy en el corazón de los devotos. El devoto no conoce nada aparte de Mí, y en lo que a Mí respecta, Yo no puedo olvidar al devoto. Existe una relación muy íntima entre los devotos puros y Yo. Los devotos puros que tienen pleno conocimiento nunca dejan de estar en contacto con lo espiritual, y, en consecuencia, son muy queridos por Mí».