Skip to main content

TEXT 18

TEXT 18

Tekst

Text

udārāḥ sarva evaite
jñānī tv ātmaiva me matam
āsthitaḥ sa hi yuktātmā
mām evānuttamāṁ gatim
udārāḥ sarva evaite
jñānī tv ātmaiva me matam
āsthitaḥ sa hi yuktātmā
mām evānuttamāṁ gatim

Synonyms

Synonyms

udārāḥ — storsindede; sarve — alle; eva — afgjort; ete — disse; jñānī — den, der har viden; tu — men; ātmā eva — nøjagtigt som Mig selv; me — Min; matam — mening; āsthitaḥ — befinder sig i; saḥ — han; hi — afgjort; yukta-ātmā — engageret i hengiven tjeneste; mām — Mig; eva — afgjort; anuttamām — det højeste; gatim — bestemmelsessted.

udārāḥ — edel; sarve — alle; eva — gewiß; ete — diese; jñānī — derjenige, der im Wissen gründet; tu — aber; ātmā eva — genauso wie Ich; me — Meine; matam — Meinung; āsthitaḥ — verankert; saḥ — er; hi — gewiß; yukta- ātmā — im hingebungsvollen Dienst beschäftigt; mām — in Mir; eva — gewiß; anuttamām — die höchste; gatim — Bestimmung.

Translation

Translation

Alle disse hengivne er utvivlsomt store sjæle, men den, der er fast forankret i kundskab om Mig, betragter Jeg nøjagtigt som Mit eget selv. Ved at være engageret i Min transcendentale tjeneste vil han med sikkerhed komme til Mig, det højeste og mest fuldendte mål.

All diese Geweihten sind zweifellos edle Seelen, doch derjenige, der im Wissen über Mich gründet, ist Mir so lieb wie Mein eigenes Selbst. Weil er in Meinem transzendentalen Dienst tätig ist, ist es ihm sicher, daß er Mich erreicht, das höchste und vollkommenste Ziel.

Purport

Purport

FORKLARING: Det er ikke sådan, at Herren ikke holder af de hengivne, der er mindre fuldstændige i deres kundskab. Herren udtaler, at de er alle ædle, for hvem som helst, der uanset af hvilken grund kommer til Herren, kaldes en mahātmā eller stor sjæl. De hengivne, der vil have en eller anden fordel i bytte for hengiven tjeneste, accepteres af Herren, fordi der sker en udveksling af kærlighed. Af kærlighed beder de Herren om noget materielt, og når de får det, bliver de så tilfredse, at de også gør fremskridt i hengiven tjeneste. Men den hengivne, der er i fuld kundskab, anses for at være Herren meget kær, for hans eneste formål er at tjene den Højeste Herre med kærlighed og hengivenhed. En sådan hengiven kan ikke leve så meget som et sekund uden at være i kontakt med eller tjene den Højeste Herre. På samme måde holder den Højeste Herre meget af Sin hengivne og kan ikke skilles fra ham.

ERLÄUTERUNG: Man sollte nicht glauben, daß die Gottgeweihten, deren Wissen nicht so umfassend ist, dem Herrn nicht lieb seien. Der Herr sagt hier, daß sie alle edel sind, denn jeder, der aus irgendeinem Grund zum Herrn kommt, wird als mahātmā, als große Seele, bezeichnet. Die Gottgeweihten, die aus ihrem hingebungsvollen Dienst einen Nutzen ziehen wollen, werden vom Herrn anerkannt, weil ein Austausch von Zuneigung stattfindet. Mit Zuneigung bitten sie den Herrn um einen materiellen Vorteil, und wenn sie ihn bekommen, werden sie so zufrieden, daß sie dadurch auch im hingebungsvollen Dienst Fortschritt machen. Aber der Gottgeweihte, der in vollkommenem Wissen gründet, ist dem Herrn besonders lieb, weil es sein einziges Ziel ist, dem Höchsten Herrn mit Liebe und Hingabe zu dienen. Ein solcher Gottgeweihter kann nicht eine Sekunde leben, ohne mit dem Höchsten Herrn verbunden zu sein oder Ihm zu dienen. Ebenso ist der Höchste Herr Seinem Geweihten sehr zugetan und kann nicht von ihm getrennt sein.

I Śrīmad-Bhāgavatam (9.4.68) fortæller Herren:

Im Śrīmad-Bhāgavatam (9.4.68) sagt der Herr:

sādhavo hṛdayaṁ mahyaṁ
sādhūnāṁ hṛdayaṁ tv aham
mad-anyat te na jānanti
nāhaṁ tebhyo manāg api
sādhavo hṛdayaṁ mahyaṁ
sādhūnāṁ hṛdayaṁ tv aham
mad-anyat te na jānanti
nāhaṁ tebhyo manāg api

“De hengivne befinder sig altid i Mit hjerte, og Jeg er altid i de hengivnes hjerter. Den hengivne ved ikke af andet end Mig, og Jeg kan heller ikke glemme den hengivne. Der hersker et meget tæt forhold mellem Mig og de rene hengivne. Rene hengivne i fuld viden er aldrig uden den åndelige forbindelse, og derfor holder Jeg meget af dem.”

„Die Gottgeweihten sind immer in Meinem Herzen, und Ich bin immer im Herzen der Gottgeweihten. Der Gottgeweihte kennt nichts außer Mir, und auch Ich kann den Gottgeweihten nicht vergessen. Zwischen Mir und Meinen reinen Geweihten besteht eine sehr innige Beziehung. Reine Gottgeweihte, die vollkommenes Wissen besitzen, sind niemals von der spirituellen Natur getrennt, und daher sind sie Mir sehr lieb.“