TEXT 13

Tekst

Texte

tribhir guṇa-mayair bhāvair
ebhiḥ sarvam idaṁ jagat
mohitaṁ nābhijānāti
mām ebhyaḥ param avyayam

Synonyms

tribhiḥ — af de tre; guṇa-mayaiḥ — som består af guṇaerne; bhāvaiḥ — af tilstandene; ebhiḥ — af alle disse; sarvam — hele; idam — dette; jagat — univers; mohitam — vildledt; na abhijānāti — kender ikke; mām — Mig; ebhyaḥ — over disse; param — den Højeste; avyayam — uudtømmelig.

tribhiḥ: trois; guṇa-mayaiḥ: consistant en les guṇas; bhāvaiḥ: états; ebhiḥ: par tous ces; sarvam: entier; idam: cet; jagat: univers; mohitam: illusionné; na abhijānāti: ne connaît pas; mām: Moi; ebhyaḥ: au-dessus de ceux-là; param: le Suprême; avyayam: intarissable.

Translation

Fordi hele verden vildledes af naturens tre kvaliteter [godhed, lidenskab og uvidenhed], kender verden ikke Mig, der er hævet over kvaliteterne og er uudtømmelig.

Égaré par les trois guṇas [vertu, passion et ignorance], l’univers entier ignore qui Je suis, Moi le Suprême, l’Intarissable, qui les transcende.

Purport

FORKLARING: Hele verden er fortryllet af den materielle naturs kvaliteter. De, der vildledes af disse tre kvaliteter, kan ikke forstå, at den Højeste Herre, Kṛṣṇa, er transcendental til den materielle natur.

La création matérielle tout entière est ensorcelée par les trois modes d’influence de la nature. Aucun de ceux qu’ils égarent n’est à même de comprendre que le Seigneur Suprême, Kṛṣṇa, Se trouve au-delà de l’énergie matérielle.

Ethvert levende væsen, der står under den materielle naturs indflydelse, har en bestemt slags krop og bestemte psykologiske og biologiske aktiviteter i overensstemmelse dermed. Der er fire klasser af mennesker, der fungerer i den materielle naturs tre kvaliteter. De, der er helt i godhedens kvalitet, kaldes brāhmaṇaer. De, der er rendyrket i lidenskabens kvalitet, kaldes kṣatriyaer. De, der befinder sig i en blanding af lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, kaldes vaiśyaer. De, der er helt i uvidenhed, går under betegnelsen śūdraer. Og de, der er lavere end det, er enten dyr eller lever som dyr. Disse betegnelser er imidlertid ikke permanente. Hvad enten jeg er brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya eller hvad som helst, er dette liv under alle omstændigheder midlertidigt. Men selv om livet er midlertidigt, og vi ikke ved, hvad vi bliver i næste liv, danner vi under indflydelse af den illusoriske energi vores forestillinger om os selv ud fra denne kropslige livsopfattelse, og på den måde tror vi, at vi er amerikanere, indere, russere eller brāhmaṇaer, hinduer, muslimer osv. Og hvis vi bliver viklet ind i den materielle naturs kvaliteter, glemmer vi Guddommens Højeste Personlighed, der står bag disse kvaliteter. Så Herren Kṛṣṇa bemærker her, at levende væsener, der er vildledte af disse tre kvaliteter, ikke forstår, at bag den materielle baggrund står Guddommens Højeste Personlighed.

Selon les influences qu’ils subissent, les êtres revêtent un type de corps aux caractères psycho-physiologiques correspondants. La société se divise en quatre groupes, chacun déterminé par l’influence particulière des guṇas. Ainsi les brāhmaṇas sont-ils purement sous l’égide de la vertu, les kṣatriyas sous l’ascendant de la passion, les vaiśyas, sous les influences conjuguées de la passion et de l’ignorance, et les śūdras sous l’empire de l’ignorance. En-deçà de ces quatre groupes, on trouve les animaux, ou les hommes qui se comportent comme tels.

Bien sûr, ces désignations sont tout aussi temporaires que l’existence en ce monde. Or, bien que ses jours soient comptés, qu’il ignore ce qu’il sera dans sa prochaine vie, l’homme envoûté par l’énergie illusoire s’identifie à ce corps et se croit américain, indien, russe, hindou, musulman, ou brāhmaṇa... Captif de ces trois guṇas, il oublie Celui qui Se tient à l’arrière-plan, Dieu, la Personne Suprême. Kṛṣṇa nous fait comprendre dans ce verset que les êtres sur qui pèse l’influence trompeuse des trois guṇas ne peuvent comprendre Son existence par-delà la matière.

Der er mange forskellige slags levende væsener såsom mennesker, halvguder, dyr osv., og alle er de underlagt den materielle naturs indflydelse og har alle glemt den transcendentale Guddommens Personlighed. De, der er i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, og selv de, der er i godhedens kvalitet, kan ikke komme tættere på den Absolutte Sandhed end til den upersonlige Brahman-opfattelse. De forvirres, når de står ansigt til ansigt med den Højeste Herres personlige aspekt, der besidder al skønhed, rigdom, viden, styrke, berømmelse og forsagelse. Når selv de, der er i godhed, ikke kan forstå, hvilket håb er der så for dem i lidenskab og uvidenhed? Kṛṣṇa-bevidsthed er transcendental til alle disse tre kvaliteter i den materielle natur, og de, der virkelig er etablerede i Kṛṣṇa-bevidsthed, er rent faktisk befriede.

Tous les êtres vivants – devas, humains, animaux – subissent l’influence de l’énergie matérielle. Tous ont oublié Dieu, la Personne Absolue. L’action des guṇas – celle même de la vertu – les rend incapables de voir au-delà du concept du Brahman, l’aspect impersonnel de la Vérité Absolue. Les traits personnels du Seigneur Suprême dans la plénitude de Sa beauté, de Sa richesse, de Sa sagesse, de Sa puissance, de Sa renommé et de Son renoncement, les déroutent complètement. Si même ceux en qui règne la vertu ne peuvent concevoir le Seigneur, que dire de ceux que dominent la passion et l’ignorance. Seuls ceux qui transcendent les trois guṇas, parce qu’ils vivent pleinement la conscience de Kṛṣṇa, sont véritablement libérés.