TEXT 7

Tekst

Texte

jitātmanaḥ praśāntasya
paramātmā samāhitaḥ
śītoṣṇa-sukha-duḥkheṣu
tathā mānāpamānayoḥ

Synonyms

jita-ātmanaḥ — for den, der har besejret sit sind; praśāntasya — der har opnået fred gennem en sådan kontrol over sindet; parama-ātmā — Oversjælen; samāhitaḥ — fuldt ud nået; śīta — i kulde; uṣṇa — varme; sukha — lykke; duḥkheṣu — og lidelse; tathā — også; māna — i ære; apamānayoḥ — og vanære.

jita-ātmanaḥ: de celui qui a maîtrisé le mental; praśāntasya: qui a atteint la paix grâce à cette maîtrise; parama-ātmā: l’Âme Suprême; samāhitaḥ: pleinement atteinte; śīta: dans le froid; uṣṇa: la chaleur; sukha: la joie; duḥkheṣu: et la peine; tathā: aussi; māna: dans la gloire; apamānayoḥ: et l’opprobre.

Translation

For den, der har besejret sindet, er Oversjælen allerede nået, for han har opnået fred. For et sådant menneske er der ingen forskel på lykke og lidelse, varme og kulde eller ære og skam.

Celui qui est serein parce qu’il a conquis son mental a déjà atteint l’Âme Suprême. Il voit d’un œil égal la joie et la peine, la chaleur et le froid, la gloire et l’opprobre.

Purport

FORKLARING: Den virkelige mening med alle levende væsener er, at de skal underkaste sig diktatet fra Guddommens Højeste Personlighed, der sidder i hjertet på alle levende væsener som Paramātmā. Når sindet bliver vildledt af den ydre illusoriske energi, bliver man viklet ind i materielle aktiviteter. Derfor må man anses for allerede at have nået målet i det øjeblik, man behersker sit sind gennem et af yoga-systemerne. Når ens sind er fokuseret på den højere natur, har man intet andet alternativ end at følge den Højestes diktat. Sindet må indrømme et højere diktat og følge det. Resultatet af at beherske sindet er, at man automatisk følger Paramātmā eller Oversjælens diktat. Da den, der er Kṛṣṇa-bevidst, øjeblikkeligt kommer til dette transcendentale stadie, bliver Herrens hengivne ikke påvirket af den materielle tilværelses dualiteter i form af lykke og lidelse, kulde og varme osv. Denne tilstand er praktisk samādhi eller fordybelse i den Højeste.

Tous les êtres, en vérité, sont faits pour vivre en obéissant à Dieu, la Personne Suprême, sis en leur cœur dans Sa forme du Paramātmā. Aussi longtemps que l’énergie externe illusoire fourvoie son mental, l’homme s’empêtre dans les activités matérielles. Et c’est d’ailleurs pourquoi on dit qu’il a touché au but dès qu’à l’aide de l’un ou l’autre des yogas il maîtrise son mental. Chaque être obéit aux ordres d’une force supérieure. Aussi, dès le moment où le mental se fixe sur la nature supérieure, l’homme n’a d’autre alternative que de suivre les directives du Suprême. Le mental doit recevoir les instructions d’une autorité supérieure et s’y soumettre. Une fois son mental maîtrisé, l’homme suit automatiquement les directives du Paramātmā, l’Âme Suprême. Du fait qu’il atteint sur-le-champ cet état spirituel absolu, l’homme conscient de Kṛṣṇa, le dévot du Seigneur, n’est plus affecté par les dualités de l’existence matérielle que sont la joie et la peine, la chaleur et le froid, etc. Il connaît le samādhi, l’absorption totale en Dieu.