Skip to main content

TEXT 46

TEXT 46

Tekst

Text

tapasvibhyo ’dhiko yogī
jñānibhyo ’pi mato ’dhikaḥ
karmibhyaś cādhiko yogī
tasmād yogī bhavārjuna
tapasvibhyo ’dhiko yogī
jñānibhyo ’pi mato ’dhikaḥ
karmibhyaś cādhiko yogī
tasmād yogī bhavārjuna

Synonyms

Synonyms

tapasvibhyaḥ — end asketerne; adhikaḥ — bedre; yogī — yogīen; jñānibhyaḥ — end de vise; api — også; mataḥ — anses for; adhikaḥ — N bedre; karmibhyaḥ — end de frugtstræbende arbejdere; ca — også; adhikaḥ — bedre; yogī — yogīen; tasmāt — derfor; yogī — en transcendentalist; bhava — bliv blot; arjuna — O Arjuna.

tapasvibhyaḥ — than the ascetics; adhikaḥ — greater; yogī — the yogī; jñānibhyaḥ — than the wise; api — also; mataḥ — considered; adhikaḥ — greater; karmibhyaḥ — than the fruitive workers; ca — also; adhikaḥ — greater; yogī — the yogī; tasmāt — therefore; yogī — a transcendentalist; bhava — just become; arjuna — O Arjuna.

Translation

Translation

En yogī er bedre end asketen, bedre end empirikeren og bedre end den frugtstræbende arbejder. Vær derfor under alle omstændigheder en yogī, O Arjuna.

A yogī is greater than the ascetic, greater than the empiricist and greater than the fruitive worker. Therefore, O Arjuna, in all circumstances, be a yogī.

Purport

Purport

FORKLARING: Når vi taler om yoga, refererer vi til en sammenkædning af vores bevidsthed med den Højeste Absolutte Sandhed. Forskellige udøvere giver en sådan proces forskellige navne afhængig af, hvilken særlig metode de følger. Når sammenkædningen hovedsageligt sker gennem frugtstræbende handlinger, kaldes den karma-yoga. Når den hovedsageligt er empirisk, kaldes den jñāna-yoga, og når den hovedsageligt sker gennem et hengivent forhold til den Højeste Herre, kaldes den bhakti-yoga. Bhakti-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed er den højeste fuldkommenhed blandt alle former for yoga, som det vil blive forklaret i næste vers. Herren bekræfter her overlegenheden af yoga, men Han nævner intet om, at det er bedre end bhakti-yoga. Bhakti-yoga er ren åndelig viden og kan derfor ikke overgås af noget andet. Askese uden viden om selvet er ufuldstændig. Empirisk viden uden overgivelse til den Højeste Herre er også ufuldstændig. Og frugtstræbende arbejde uden Kṛṣṇa- bevidsthed er spild af tid. Den mest navnkundige form for yoga-praksis, der er nævnt her, er bhakti-yoga, hvilket forklares endnu tydeligere i næste vers.

When we speak of yoga we refer to linking our consciousness with the Supreme Absolute Truth. Such a process is named differently by various practitioners in terms of the particular method adopted. When the linking process is predominantly in fruitive activities it is called karma-yoga, when it is predominantly empirical it is called jñāna-yoga, and when it is predominantly in a devotional relationship with the Supreme Lord it is called bhakti-yoga. Bhakti-yoga, or Kṛṣṇa consciousness, is the ultimate perfection of all yogas, as will be explained in the next verse. The Lord has confirmed herein the superiority of yoga, but He has not mentioned that it is better than bhakti-yoga. Bhakti-yoga is full spiritual knowledge, and therefore nothing can excel it. Asceticism without self-knowledge is imperfect. Empiric knowledge without surrender to the Supreme Lord is also imperfect. And fruitive work without Kṛṣṇa consciousness is a waste of time. Therefore, the most highly praised form of yoga performance mentioned here is bhakti-yoga, and this is still more clearly explained in the next verse.