Skip to main content

TEXT 40

VERŠ 40

Tekst

Verš

śrī-bhagavān uvāca
pārtha naiveha nāmutra
vināśas tasya vidyate
na hi kalyāṇa-kṛt kaścid
durgatiṁ tāta gacchati
śrī-bhagavān uvāca
pārtha naiveha nāmutra
vināśas tasya vidyate
na hi kalyāṇa-kṛt kaścid
durgatiṁ tāta gacchati

Synonyms

Synonyma

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; pārtha — O Pṛthās søn; na eva — aldrig er det således; iha — i denne materielle verden; na — aldrig; amutra — i det næste liv; vināśaḥ — ødelæggelse; tasya — hans; vidyate — eksisterer; na — aldrig; hi — afgjort; kalyāṇa- kṛt — den, der er engageret i lykkebringende aktiviteter; kaścit — nogen; durgatim — til degradering; tāta — Min ven; gacchati — går.

śrī-bhagavān uvāca — Kṛṣṇa, Najvyššia Božská Osobnosť, riekol; pārtha — ó, syn Pṛthy; na eva — nikdy; iha — tu (v tomto svete); na — ani; amutra — v ďalšom živote; vināśaḥ — skaza; tasya — jeho; vidyate — jestvuje; na — nie; hi — určite; kalyāṇa-kṛt — kto koná cnostne; kaścit — každý; durgatim — úpadok; tāta — Môj priateľ; gacchati — kráča.

Translation

Překlad

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pṛthās søn, en transcendentalist, der er engageret i lykkebringende aktiviteter, møder ikke undergang i hverken denne verden eller den åndelige verden. Den, der gør godt, bliver aldrig overvundet af det onde, Min ven.

Najvyšší Pán riekol: „Ó, syn Pṛthy, transcendentalistu, ktorý koná cnostne, nečaká skaza ani v tomto, ani v duchovnom svete, pretože kto činí dobro, Môj priateľ, toho zlo nikdy nepremôže.

Purport

Význam

FORKLARING: I Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17) instruerer Nārada Muni Vyāsadeva som følger:

V Śrīmad-Bhāgavatame (1.5.17) poučuje Śrī Nārada Muni Vyāsadevu:

tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer
bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ
tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer
bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ

“Hvis man opgiver alle materielle bestræbelser og søger fuldstændigt ly hos Guddommens Højeste Personlighed, behøver man på ingen måde frygte hverken tab eller degradering. På den anden side kan en ikke- hengiven til fulde engagere sig i sine foreskrevne pligter og alligevel intet opnå.” Af materielle aktiviteter er der mange, både dem, der følger skrifterne, og de rent traditionelle. En transcendentalist forventes at opgive alle materielle handlinger for at hellige sit liv til åndeligt fremskridt (eller mere præcist til Kṛṣṇa-bevidsthed). Man kan indvende, at igennem Kṛṣṇa-bevidsthed kan man opnå den højeste fuldkommenhed, hvis man fuldfører processen, men hvis man ikke opnår et sådant fuldendt stadie, taber man både materielt og åndeligt. Skrifterne indskærper, at man vil lide reaktioner på det, hvis man ikke gør sine foreskrevne pligter ordentligt. Hvis man derfor ikke kan udføre sine transcendentale aktiviteter ordentligt, skulle man tro, at man vil blive underkastet disse reaktioner. Śrīmad-Bhāgavatam forsikrer den fejlslagne transcendentalist for, at der ingen grund er til en sådan bekymring. Selv om man måske bliver underkastet reaktionen for ikke at have udført sine foreskrevne pligter til fulde, mister man alligevel intet, for lykkebringende Kṛṣṇa-bevidsthed vil aldrig blive glemt, og hvis man er således beskæftiget, vil man fortsætte med at være det, også selv om man skulle få en lav fødsel i sit næste liv. På den anden side vil den, der blot strengt følger de foreskrevne pligter, ikke nødvendigvis opnå gode resultater, hvis han ikke er Kṛṣṇa-bevidst.

„Kto zanechá všetky hmotné činnosti a celkom sa odovzdá Najvyššej Božskej Osobnosti, nikdy o nič nepríde a ani mu nehrozí nebezpečenstvo úpadku. Oproti tomu ten, kto sa neodovzdal Pánovi, nikdy nič nezíska, hoci si svedomito plní všetky povinnosti.“ Pre hmotný zisk jestvuje veľa činností, či už podľa písiem, alebo obyčajných. Aby si transcendentalista zabezpečil pokrok v duchovnom živote, vo vedomí Kṛṣṇu, musí podľa písiem zanechať všetky hmotné činnosti. Niekto by mohol namietnuť, že vďaka vedomiu Kṛṣṇu síce môže človek, ktorý doviedol svoju snahu až do konca, dosiahnuť dokonalosť, ale ak ju nedosiahne, stráca po stránke hmotnej i duchovnej. V písmach sa uvádza, že zanedbávanie hmotných povinností prináša človeku utrpenie — takže to znamená, že človeka, ktorý nedosiahol úspech v transcendentálnych činnostiach, tiež postihnú tieto následky. Śrīmad-Bhāgavatam nás ubezpečuje, že transcendentalista, ktorý neuspel, sa nemá čoho báť. Hoci sa musí podrobiť následkom, ak nedokončil svoje predpísané povinnosti, nestráca nič, lebo priaznivé činy vykonané s mysľou zameranou na Kṛṣṇu a pre Jeho potešenie nevýjdu nikdy navnivoč. Nestratia sa, lebo oddaný bude pokračovať vo svojom duchovnom rozvoji, aj keby sa v ďalšom živote narodil v nízkej rodine. Zato človek, ktorý sa nesnaží o vedomie Kṛṣṇu, nedosiahne pozitívne výsledky, ani keby splnil všetky hmotné povinnosti.

Hvorfor dette er tilfældet, kan forstås på følgende måde. Menneskeheden kan inddeles i to kategorier, nemlig de regulerede og de uregulerede. De, der udelukkende beskæftiger sig med dyrisk sansetilfredsstillelse uden viden om deres næste liv eller åndelig frelse, hører til den uregulerede kategori. Og de, der følger skrifternes principper for foreskrevne pligter, tilhører den regulerede kategori. Uanset om de er civiliserede eller uciviliserede, uddannede eller uuddannede, stærke eller svage, er mennesker i den uregulerede kategori fulde af dyriske tilbøjeligheder. Deres handlinger er aldrig lykkebringende, for mens de nyder de animalistiske tilbøjeligheder i form af at spise, sove, forsvare sig og parre sig, forbliver de bestandigt i materiel eksistens, der altid er lidelsesfyldt. De, der på den anden side reguleres af de skriftlige anvisninger, og som på den måde gradvist stiger op til Kṛṣṇa-bevidsthed, gør afgjort fremskridt i livet.

Ľudí možno rozdeliť na tých, ktorí sa správajú podľa zásad predpísaných v písmach, a na tých, ktorí sa podľa nich neriadia. Ľudia z druhej skupiny žijú pre zmyslový pôžitok na úrovni zvierat; nevedia, že po tomto živote príde nový život a nevedia ani to, že človek by sa mal snažiť dosiahnuť duchovnú realizáciu. Títo ľudia majú veľa zvieracích sklonov, nech už sú civilizovaní alebo nie, vzdelaní či nevzdelaní, silní či slabí. Ich činnosti nikdy neprinášajú šťastie, pretože takíto ľudia sa riadia len zvieracími pudmi — jedením, spaním, obranou a pohlavným stykom; preto zostávajú v strastiplnom hmotnom svete. Do prvej skupiny patria tí, ktorí sa riadia zásadami a povinnosťami, ktoré stanovujú písma. Dosahujú životné úspechy, pretože robia pokrok vo vedomí Kṛṣṇu.

De, der følger den lykkevarslende vej, kan inddeles i tre kategorier, nemlig (1) de, der følger skrifternes regler og forordninger og nyder materiel velstand, (2) de, der søger endelig frigørelse fra materiel eksistens, og (3) de, der er hengivne i Kṛṣṇa-bevidsthed. De, der følger skrifternes regler og reguleringer for at få materiel lykke, kan inddeles i yderligere to grupper: de, der er frugtstræbende arbejdere, og de, der ikke ønsker nogen form for sansetilfredsstillelse. De, der stræber efter de frugtbærende resultater for at få sansetilfredsstillelse, kan blive hævet til en højere levestandard og tilmed til de højere planeter, men fordi de ikke er fri for materiel eksistens, følger de stadigvæk ikke den virkeligt lykkevarslende vej. De eneste lykkebringende aktiviteter er dem, der fører én til frigørelse. Alle handlinger, hvis mål ikke er den højeste grad af selverkendelse eller befrielse fra den kropslige livsopfattelse, kan slet ikke siges at være lykkevarslende. Handling i Kṛṣṇa-bevidsthed er den eneste lykkebringende aktivitet, og alle, der frivilligt tolererer enhver form for kropsligt ubehag for at gøre fremskridt på den Kṛṣṇa-bevidste vej, kan kaldes fuldkomne transcendentalister under streng askese. Da det ottefoldige yoga-system er rettet mod den endelige erkendelse af Kṛṣṇa-bevidsthed, er en sådan praksis også lykkevarslende, og ingen, der gør sit bedste i den henseende, behøver være bange for at falde ned.

Ľudí, čo sa vydali po priaznivej ceste, možno rozdeliť do troch skupín: 1. tí, ktorí sa riadia podľa pravidiel a zásad písiem za účelom hmotného blahobytu, 2. tí, ktorí sa chcú vyslobodiť z hmotnej existencie a 3. oddaní, ktorí oddane slúžia Kṛṣṇovi. Ľudí, ktorí sa riadia pravidlami a zásadami písiem, možno ďalej rozdeliť do dvoch podskupín: tí, ktorí túžia po plodoch svojich činov, a tí, ktorí po žiadnych plodoch zmyslového pôžitku netúžia. Tí, ktorí konajú s myšlienkou na odmenu v podobe zmyslového pôžitku, sa môžu nasledovaním istých zásad povýšiť na vyššiu životnú úroveň alebo aj na vyššie planéty, ale keďže sa nezbavili hmotných túžob, nenasledujú pravú priaznivú cestu. Jediné priaznivé činy sú tie, ktoré vedú k vyslobodeniu. Činy, ktoré nevedú k sebarealizácii či vyslobodeniu z hmotného telesného poňatia života, nie sú vôbec priaznivé. Jedinú nádej nám dávajú činy určené pre potešenie Kṛṣṇu, a tí, ktorí sa dobrovoľne podriaďujú prísnemu sebaovládaniu, aby urobili pokrok na ceste vedomia Kṛṣṇu, sú dokonalými transcendentalistami. Vzhľadom na to, že osemstupňový systém yogy vedie ku konečnému cieľu, k vedomiu Kṛṣṇu, je aj táto metóda považovaná za priaznivú a nikto sa nemusí obávať poklesnutia, ak sa ju snaží vykonávať úprimne.