Skip to main content

TEXT 37

VERŠ 37

Tekst

Verš

arjuna uvāca
ayatiḥ śraddhayopeto
yogāc calita-mānasaḥ
aprāpya yoga-saṁsiddhiṁ
kāṁ gatiṁ kṛṣṇa gacchati
arjuna uvāca
ayatiḥ śraddhayopeto
yogāc calita-mānasaḥ
aprāpya yoga-saṁsiddhiṁ
kāṁ gatiṁ kṛṣṇa gacchati

Synonyms

Synonyma

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; ayatiḥ — den forfejlede transcendentalist; śraddhayā — med tro; upetaḥ — engageret; yogāt — fra den mystiske forbindelse; calita — afveget; mānasaḥ — som har et sådant sind; aprāpya — idet det ikke lykkes ham at opnå; yoga-saṁsiddhim — den højeste fuldkommenhed i mystik; kām — hvilket; gatim — bestemmelsessted; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; gacchati — han opnår.

arjunaḥ uvāca — Arjuna riekol; ayatiḥ — neúspešný transcendentalista; śraddhayā — s vierou; upetaḥ — zamestnaný; yogāt — od yogy; calita — odvrátil; mānasaḥ — myseľ; aprāpya — nedosiahol; yoga-saṁsiddhim — najvyššiu dokonalosť v yoge; kām — aký; gatim — cieľ; kṛṣṇa — ó, Kṛṣṇa; gacchati — dosiahne.

Translation

Překlad

Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad sker der med den forfejlede transcendentalist, der i begyndelsen giver sig i kast med selverkendelsesprocessen med tro, men senere falder fra på grund af sit verdslige sindelag og følgelig ikke opnår fuldkommenhed i yoga?

Arjuna riekol: „Ó, Kṛṣṇa, aký osud očakáva neúspešného transcendentalistu, ktorý sa vydal cestou sebarealizácie s vierou, no kvôli svojej svetskej povahe sa od nej odvrátil bez dosiahnutia dokonalosti v yoge?

Purport

Význam

FORKLARING: Selverkendelsens eller mystikkens vej forklares her i Bhagavad-gītā. Det grundliggende princip i selverkendelse er viden om, at det levende væsen ikke er denne materielle krop, men forskellig fra den, og at hans lykke ligger i evigt liv, lyksalighed og viden. Disse er transcendentale og skal søges hinsides både krop og sind. Selverkendelse efterstræbes enten gennem kundskabsvejen, gennem praktisering af det ottefoldige system eller gennem bhakti-yoga. I hver af disse metoder skal man erkende det levende væsens naturlige position, dets forhold til Gud og de handlinger, hvorigennem det kan genoprette sit tabte forbindelsesled og opnå det højeste fuldendte Kṛṣṇa-bevidste stadie. Ved at følge en hvilken som helst af de ovennævnte tre metoder kan man være sikker på at nå det højeste mål før eller senere. Herren fastslog dette i kapitel 2: Selv en lille indsats på den transcendentale vej giver én stort håb om befrielse. Ud af disse tre metoder egner især bhakti-yogaens vej sig i denne tidsalder, for det er den mest direkte vej til Gudserkendelse. For at være dobbelt sikker beder Arjuna Herren Kṛṣṇa bekræfte Sin tidligere udtalelse. Måske hengiver man sig seriøst til selverkendelsens vej, men kultivering af viden og udøvelse af det ottefoldige yoga-system er generelt meget vanskelige i denne tidsalder. På trods af vedvarende bestræbelser kan der være mange grunde til, at man mislykkes. Først og fremmest følger man måske ikke processen seriøst nok. At slå ind på den transcendentale vej er mere eller mindre at erklære den illusoriske energi krig. Så snart en person prøver at undslippe den illusoriske energis greb, forsøger hun med alle mulige lokkemidler at overvinde udøveren. Den betingede sjæl er allerede tiltrukket af den materielle energis kvaliteter, og der er al mulighed for igen at blive tiltrukket, selv under udførelsen af transcendentale discipliner. Dette kaldes for yogāc calita-mānasaḥ, afvigelse fra den transcendentale vej. Arjuna vil gerne vide, hvad konsekvenserne er af at afvige fra selverkendelsens vej.

Cestu sebarealizácie opisuje Bhagavad-gītā. Základnou zásadou duchovnej realizácie je poznanie, že živá bytosť nie je totožná s hmotným telom, ale že vo svojej skutočnej podstate je večná, plná blaženosti a poznania a transcendentálna voči telu a mysli. K sebarealizácii vedú tri cesty: cesta poznania (jñāna-yoga), cesta osemstupňovej yogy a cesta oddanej služby (bhakti-yoga). Všetky tieto spôsoby vychádzajú z rovnakých zásad: zrealizovať základné postavenie živej bytosti a jej vzťah k Bohu, znovu tak nadviazať prerušené spojenie s Bohom a takto dosiahnuť najvyššiu dokonalosť vo vedomí Kṛṣṇu. Dodržiavaním zásad jednej z týchto troch metód dosiahneme skôr či neskôr najvyšší cieľ. V tom nás Kṛṣṇa ubezpečil už v druhej kapitole — aj tie najmenšie pokroky na transcendentálnej ceste dávajú veľkú nádej na vyslobodenie. Z týchto troch metód je bhakti-yoga vhodná pre dnešný vek, lebo je to najpriamejšia cesta k realizácii Boha. Arjuna si chcel byť celkom istý, a preto požiadal Kṛṣṇu, aby mu svoj predchádzajúci výrok znovu potvrdil. V dnešnej dobe je veľmi ťažké nasledovať cestu osemstupňovej yogy či jñāna-yogy. Preto sa môže stať, že človek z rozličných dôvodov neuspeje, hoci vynakladá značné úsilie. Predovšetkým je na mieste otázka, ako vážne človek nasleduje daný proces. Vydať sa na transcendentálnu cestu yogy znamená vyhlásiť vojnu iluzórnej energii. Keď sa niekto snaží vymknúť sa zo zajatia iluzórnej energie, pokúsi sa ho māyā premôcť a bude mu predkladať najrozličnejšie pokušenia. Podmienená duša, ktorá už raz bola v zajatí troch kvalít hmotnej prírody, je v nebezpečí, že sa do neho opäť dostane napriek tomu, že je na transcendentálnej ceste. Toto odvrátenie sa od transcendentálnej cesty sa nazýva yogāc calita-mānasaḥ. Arjuna sa teda zaujíma o ďalší osud toho, kto odpadol z cesty sebarealizácie.