Skip to main content

TEXT 34

VERŠ 34

Tekst

Verš

cañcalaṁ hi manaḥ kṛṣṇa
pramāthi balavad dṛḍham
tasyāhaṁ nigrahaṁ manye
vāyor iva su-duṣkaram
cañcalaṁ hi manaḥ kṛṣṇa
pramāthi balavad dṛḍham
tasyāhaṁ nigrahaṁ manye
vāyor iva su-duṣkaram

Synonyms

Synonyma

cañcalam — flakkende; hi — afgjort; manaḥ — sindet; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; pramāthi — ophidsende; bala-vat — stærkt; dṛḍham — genstridigt; tasya — af det; aham — Jeg; nigraham — underkuelsen; manye — forekommer mig; vāyoḥ — (som) af vinden; iva — ligeså; su-duṣkaram — svært.

cañcalam — vrtkavá; hi — určite; manaḥ — myseľ; kṛṣṇa — ó, Kṛṣṇa; pramāthi — nepokojná; bala-vat — silná; dṛḍham — spurná; tasya — ju; aham — ja; nigraham — skrotiť; manye — myslím si; vāyoḥ — vietor; iva — ako; su-duṣkaram — ťažké.

Translation

Překlad

For sindet er hvileløst, uregerligt, genstridigt og meget stærkt, O Kṛṣṇa, og at kue det forekommer mig sværere end at tøjle vinden.

Ó, Kṛṣṇa, veď myseľ je nestála, búrlivá, spurná a veľmi silná. Myslím si, že skrotiť vietor je ľahšie.“

Purport

Význam

FORKLARING: Sindet er så stærkt og genstridigt, at det af og til overvinder intelligensen, selv om det egentlig er meningen, at sindet skal være underordnet intelligensen. For et menneske, der lever i den praktiske verden og er oppe mod så mange fjendtlige elementer, er det afgjort meget svært at tøjle sindet. På kunstig vis kan man måske udvise en form for sindsligevægt over for ven såvel som fjende, men yderst set kan det ikke lade sig gøre for noget verdsligt menneske, for dette er sværere end at styre den rasende vind. Ifølge den vediske litteratur (Kaṭha Upaniṣad 1.3.3–4):

Myseľ je taká silná a spurná, že niekedy premôže aj inteligenciu, hoci v skutočnosti je jej podriadená. Pre človeka, ktorý sa v praktickom živote stretáva s mnohými prekážkami, je určite veľmi ťažké ovládať myseľ. Môže sa pokúsiť hľadieť rovnako na priateľa i nepriateľa, no v skutočnosti žiadny materialista nedokáže uvažovať takto navždy, lebo je to ťažšie než ovládnuť búrlivý vietor. Kaṭha Upaniṣad (1.3.3-4) udáva nasledujúci príklad:

ātmānaṁ rathinaṁ viddhi
śarīraṁ ratham eva ca
buddhiṁ tu sārathiṁ viddhi
manaḥ pragraham eva ca
ātmānaṁ rathinaṁ viddhi
śarīraṁ ratham eva ca
buddhiṁ tu sārathiṁ viddhi
manaḥ pragraham eva ca
indriyāṇi hayān āhur
viṣayāṁs teṣu gocarān
ātmendriya-mano-yuktaṁ
bhoktety āhur manīṣiṇaḥ
indriyāṇi hayān āhur
viṣayāṁs teṣu gocarān
ātmendriya-mano-yuktaṁ
bhoktety āhur manīṣiṇaḥ

“Den individuelle sjæl er passageren i den materielle krops vogn, og intelligensen er kusken. Sindet er tømmerne, og sanserne er hestene. På denne måde enten nyder eller lider selvet i selskab med sindet og sanserne. Således forstås det af de store tænkere.” Det er meningen, at intelligensen skal styre sindet, men sindet er så stærkt og uvilligt, at det ofte overvinder selv ens egen intelligens på samme måde, som en akut infektion kan overvinde medicinens virkning. Det er tanken, at et sådant stærkt sind skal beherskes gennem yoga, men den form for praksis er aldrig realistisk for en verdslig person som Arjuna for slet ikke at tale om det moderne menneske. Analogien, der anvendes her, er rammende: Man kan ikke fange den stormende vind. Og det er endnu sværere at fange det stormfyldte sind. Den nemmeste måde at beherske sindet på er, som Herren Caitanya har anbefalet det, i al ydmyghed at recitere “Hare Kṛṣṇa”, det store udfrielses-mantra. Den foreskrevne metode er sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayoḥ (ŚB. 9.4.18): Man skal engagere sit sind fuldstændigt i Kṛṣṇa. Først da vil der ikke være andre ting til at agitere sindet.

„Duša je cestujúcim v koči hmotného tela a inteligencia je kočišom. Myseľ predstavuje opraty a zmysly sú kone. Duša sa teda raduje alebo trápi v styku s mysľou a zmyslami. Takto to vidia veľkí myslitelia.“

Inteligencia má viesť myseľ, ale myseľ je niekedy taká silná a spurná, že inteligenciu často premôže, tak ako môže infekcia premôcť účinky lieku. Takúto silnú myseľ možno ovládnuť iba pomocou yogy, ktorá však bola pre svetského človeka ako Arjuna nepraktická, o dnešnom modernom človeku ani nehovoriac. Príklad, ktorý tu Arjuna použil, je naozaj výstižný: nikto nemôže rozkázať vetru. A ešte ťažšie je ovládnuť búrlivú myseľ. Najľahší spôsob ovládnutia mysle odporúča Śrī Caitanya Mahāprabhu: pokorne spievať alebo prednášať “Hare Kṛṣṇa“, veľkú oslobodzujúcu mantru. Sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayoḥ: „Človek musí svoju myseľ plne sústrediť na Kṛṣṇu. Jedine tak sa dá ovládnuť myseľ.“