Skip to main content

TEXT 25

TEXT 25

Tekst

Texte

śanaiḥ śanair uparamed
buddhyā dhṛti-gṛhītayā
ātma-saṁsthaṁ manaḥ kṛtvā
na kiñcid api cintayet
śanaiḥ śanair uparamed
buddhyā dhṛti-gṛhītayā
ātma-saṁsthaṁ manaḥ kṛtvā
na kiñcid api cintayet

Synonyms

Synonyms

śanaiḥ — gradvist; śanaiḥ — skridt for skridt; uparamet — man bør tilbageholde; buddhyā — gennem intelligens; dhṛti-gṛhītayā — båret af overbevisning; ātma-saṁstham — placeret i transcendens; manaḥ — sindet; kṛtvā — idet man gør; na — ikke; kiñcit — noget andet; api — selv; cintayet — bør tænke på.

śanaiḥ: graduellement; śanaiḥ: pas à pas; uparamet: on doit; buddhyā: par l’intelligence; dhṛti-gṛhītayā: soutenue par la conviction; ātma-saṁstham: situé dans la transcendance; manaḥ: le mental; kṛtvā: faisant ainsi; na: rien; kiñcit: d’autre; api: même; cintayet: ne doit penser à.

Translation

Translation

Trin for trin skal man gradvist blive situeret i trance ved hjælp af sin intelligens og med støtte fra sin faste overbevisning, og således skal sindet fokuseres på selvet alene og må ikke tænke på andre ting.

Guidée par une ferme conviction, l’intelligence doit permettre d’atteindre graduellement à la transcendance. On peut alors fixer son esprit sur l’Être Suprême et ne plus penser à rien d’autre.

Purport

Purport

FORKLARING: Ved hjælp af den rette overbevisning og intelligens skal man gradvist ophøre med al sanselig virksomhed. Dette kaldes pratyāhāra. Sindet, der beherskes af overbevisning, meditation og tilbagetrækning fra sanserne, skal hensættes i trance eller samādhi. På det tidspunkt er der ingen fare længere for at falde tilbage til den materielle livsopfattelse. Man skal med andre ord ikke tænke på sansetilfredsstillelse, selv om man vil være involveret med materien, så længe den materielle krop eksisterer. Man må ikke tænke på nogen anden tilfredsstillelse end det Højeste Selvs tilfredsstillelse. Denne tilstand opnås let ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed direkte.

Par la force de sa conviction et par l’entremise de son intelligence, l’homme doit graduellement atteindre le pratyāhāra, étape où cesse toute action sensorielle. Une fois que sa ferme conviction, la méditation et l’arrêt de l’activité des sens lui ont permis de dominer le mental, le yogī doit se fixer dans le samādhi, l’extase méditative, où il ne risque plus de choir. En d’autres termes, bien que l’on soit contraint, tant que le corps existe, de rester en contact avec la matière, il ne faut pas méditer sur les plaisirs des sens. La seule satisfaction qu’on doive rechercher est celle de l’Âme Suprême. Cet objectif est du reste aisément atteint lorsqu’on pratique d’emblée la conscience de Kṛṣṇa.