TEXT 25

Tekst

śanaiḥ śanair uparamed
buddhyā dhṛti-gṛhītayā
ātma-saṁsthaṁ manaḥ kṛtvā
na kiñcid api cintayet

Synonyms

śanaiḥ — gradvist; śanaiḥ — skridt for skridt; uparamet — man bør tilbageholde; buddhyā — gennem intelligens; dhṛti-gṛhītayā — båret af overbevisning; ātma-saṁstham — placeret i transcendens; manaḥ — sindet; kṛtvā — idet man gør; na — ikke; kiñcit — noget andet; api — selv; cintayet — bør tænke på.

śanaiḥ — järk-järgult; śanaiḥ — aste-astmelt; uparamet — tuleb hoida tagasi; buddhyā — arukusega; dhṛti-gṛhītayā — veendumusest kantud; ātma- saṁstham — transtsendentaalsel tasandil asetsedes; manaḥ — mõistus; kṛtvā — tehes; na — ei; kiñcit — kõik muu; api — isegi; cintayet — peab mõtlema.

Translation

Trin for trin skal man gradvist blive situeret i trance ved hjælp af sin intelligens og med støtte fra sin faste overbevisning, og således skal sindet fokuseres på selvet alene og må ikke tænke på andre ting.

Aste-astmelt peab joogi arukuse abil ja veendumusest kantuna jõudma transsi, ning sel viisil keskendama oma mõistuse üksnes Kõrgeimale Hingele, ega mõtlema enam millestki muust.

Purport

FORKLARING: Ved hjælp af den rette overbevisning og intelligens skal man gradvist ophøre med al sanselig virksomhed. Dette kaldes pratyāhāra. Sindet, der beherskes af overbevisning, meditation og tilbagetrækning fra sanserne, skal hensættes i trance eller samādhi. På det tidspunkt er der ingen fare længere for at falde tilbage til den materielle livsopfattelse. Man skal med andre ord ikke tænke på sansetilfredsstillelse, selv om man vil være involveret med materien, så længe den materielle krop eksisterer. Man må ikke tænke på nogen anden tilfredsstillelse end det Højeste Selvs tilfredsstillelse. Denne tilstand opnås let ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed direkte.

Õigete veendumuste ja sihikindluse abil peab inimene järk-järgult lõpetama meelelised tegevused. Seda nimetatakse pratyāhāraks. Mõistus, mida kontrollitakse veendumuste, meditatsiooni ja meeleliste tegevuste lõpetamise abil, tuleb fikseerida transiseisundisse ehk samādhisse. Siis ei ole enam mingit ohtu materialistliku elukäsitluse juurde tagasi langeda. Ehkki inimene on kokkupuutes mateeriaga nii kaua kui eksisteerib tema materiaalne keha, ei tohiks ta suunata oma mõtteid meelelistele naudingutele. Ta ei tohiks mõelda ühestki naudingust peale Kõrgeima Hinge naudingu. Kṛṣṇa teadvust praktiseerides ei ole selle seisundini jõudmine raske.