Skip to main content

TEXTS 20-23

제20~23절

Tekst

원문

yatroparamate cittaṁ
niruddhaṁ yoga-sevayā
yatra caivātmanātmānaṁ
paśyann ātmani tuṣyati
야뜨로빠라마떼 찟땀 yatroparamate cittaṁ
니룻담 요가-세바야 niruddhaṁ yoga-sevayā
야뜨라 짜이바뜨마나 아뜨마남 yatra caivātmanātmānaṁ
빠샨나뜨마니 뚜샤띠 paśyann ātmani tuṣyati
sukham ātyantikaṁ yat tad
buddhi-grāhyam atīndriyam
vetti yatra na caivāyaṁ
sthitaś calati tattvataḥ
수캄 아땬띠깜 얏 딷 sukham ātyantikaṁ yat tad
붇디-그라햠 아띤드리얌 buddhi-grāhyam atīndriyam
벳띠 야뜨라 나 짜이바얌 vetti yatra na caivāyaṁ
스티따스 짤라띠 땃뜨바따하 sthitaś calati tattvataḥ
yaṁ labdhvā cāparaṁ lābhaṁ
manyate nādhikaṁ tataḥ
yasmin sthito na duḥkhena
guruṇāpi vicālyate
얌 랍드바 짜빠람 라밤 yaṁ labdhvā cāparaṁ lābhaṁ
만야떼 나디깜 따따하 manyate nādhikaṁ tataḥ
야스민 스티또 나 두케나 yasmin sthito na duḥkhena
구루나삐 비짤랴떼 guruṇāpi vicālyate
taṁ vidyād duḥkha-saṁyoga-
viyogaṁ yoga-saṁjñitam
땀 비댣 두카-삼요가 taṁ vidyād duḥkha-saṁyoga-
비요감 요가-삼기땀 viyogaṁ yoga-saṁjñitam

Synonyms

동의어

yatra — i den tilstand, hvor; uparamate — ophører (fordi man føler transcendental lykke); cittam — mental aktivitet; niruddham — holdt tilbage fra materien; yoga-sevayā — gennem udførelse af yoga; yatra — hvori; ca — også; eva — afgjort; ātmanā — gennem det rene sind; ātmānam — selvet; paśyan — idet man erkender positionen af; ātmani — i selvet; tuṣyati — man bliver tilfreds; sukham — lykke; ātyantikam — højeste; yat — som; tat — den; buddhi — gennem intelligens; grāhyam — tilgængelig; atīndriyam — transcendental; vetti — man oplever; yatra — (den tilstand) hvori; na — aldrig; ca — også; eva — afgjort; ayam — han; sthitaḥ — således situeret; calati — flytter sig; tattvataḥ — fra sandheden; yam — den, som; labdhvā — gennem opnåelse; ca — også; aparam — nogen anden; lābham — vinding; manyate — man anser; na — aldrig; adhikam — mere (bedre); tataḥ — end den; yasmin — hvori; sthitaḥ — værende forankret; na — aldrig; duḥkhena — af lidelse; guruṇā api — selv om den er meget vanskelig; vicālyate — man bliver rystet; tam — den; vidyāt — du må forstå; duḥkha-saṁyoga — af lidelserne fra materiel kontakt; viyogam — der er udryddelsen; yoga-saṁjñitam — kaldes trance i yoga.

야뜨라: 그러한 상태의 특징이 있는 곳, 우빠라마떼: 멈추다(초월적 행복감을 누리기 때문에), 찟땀: 마음의 활동들, 니룯담: 물질을 삼가하는, 요가-세바야: 요가 수행으로, 야뜨라: 그곳에서, 짜: 또한, 에바: 분명히, 아뜨마나: 순수한 마음으로, 아뜨마남: 자아, 빠샨: 그 위치를 깨닫는, 아뜨마니: 자아 속에서, 뚜샤띠: 만족하게 된다, 수캄: 행복, 아땬띠깜: 최고의, 얏: 그것, 땃: 저것, 붇디: 지성으로, 그라햠: 다가갈 수 있는, 아띤드리얌: 초월적인, 벳띠: 알다, 야뜨라: 그곳에서, 나: 않다, 짜: 또한, 에바: 분명히, 아얌: 그는, 스티따하: 위치한, 짤라띠: 움직이다, 땃뜨바따하: 진리로부터, 얌: 그것의, 랍드바: 달성으로, 짜: 또한, 아빠람: 다른, 라밤: 얻다, 만야떼: 고려하다. 나: 결코, 아디깜: 더욱더, 따따하: 그것보다, 야스민: 그것에서, 스티따하: 위치한, 나: 않다, 두케나: 고통으로, 구루나 아삐: 비록 몹시 어렵더라도, 비짤랴떼: 흔들리게 되는, 땀: 그것, 비댯: 알아야 한다, 두카-삼요가: 물질적 접촉에서 오는 고통, 비요감: 끝냄, 요가-삼기땀: 요가의 황홀경이라고 한다.

Translation

번역

På det perfekte niveau, der kaldes trance eller samādhi, holdes sindet helt tilbage fra alle materielle mentale aktiviteter gennem praktisering af yoga. Denne fuldkommenhed kendetegnes af ens evne til at se selvet med det rene sind og til at nyde og glæde sig i selvet. I denne glædesfyldte tilstand befinder man sig i bundløs transcendental lykke, der opleves gennem transcendentale sanser. Når man er således situeret, afviger man aldrig fra sandheden, og når man har opnået denne tilstand, tænker man, at intet er bedre end dette. I en sådan tilstand rystes man aldrig, selv ikke midt i de største vanskeligheder. Dette er virkelig frihed fra alle lidelser, der opstår fra materiel kontakt.

요가 수행으로 사마디, 즉 황홀경이라고 하는 완성의 경지에 이르면 마음이 물질적 정신 활동에서 완전히 벗어난다. 이 완성의 경지에서는 순수한 마음으로 지고한 자아를 볼 수 있고, 그 자아 속에서 즐거움과 기쁨을 누릴 수 있는 능력을 갖추는 것이 특징이다. 그러한 즐거움의 상태에서 초월적 감각을 통해 무한하고 초월적인 행복을 느낀다. 따라서 여기에 이르면 진리에서 절대 벗어나지 않으며, 이것을 얻는 순간, 이 이상 더 큰 성취는 없다는 생각이 든다. 그러한 위치에서는 어떠한 어려움이 닥쳐도 절대 흔들리지 않는다. 이것이야말로 물질적 접촉에서 생겨난 모든 불행에서 벗어난 실제 자유이다.

Purport

주석

FORKLARING: Ved at udøve yoga bliver man gradvist forløst fra alle materielle forestillinger. Det er det vigtigste kendetegn ved yoga. Og efter det bliver man hensat i trance eller samādhi, hvilket betyder, at yogīen erkender Oversjælen gennem sit transcendentale sind og sin intelligens uden nogle af misforståelserne omkring identificering af selvet med Overselvet. Yoga-udøvelse er mere eller mindre baseret på principperne i Patañjali-systemet. Nogle uautoriserede kommentatorer forsøger at identificere den individuelle sjæl med Oversjælen, og monisterne anser dette for at være befrielse, men de forstår ikke det virkelige formål med Patañjalis yoga-system. I Patañjali-systemet er der en accept af transcendental glæde, men monisterne accepterer ikke denne transcendentale glæde af frygt for at sætte teorien om enhed over styr. Dualiteten mellem kenderen og det kendte anerkendes ikke af ikke-dualisten, men i dette vers anerkendes transcendental glæde, som den bliver erfaret gennem transcendentale sanser. Og dette bekræftes af Patañjali Muni, den berømte eksponent for yoga-systemet. Den store vismand skriver i sine Yoga-sūtraer (4.34): puruṣārtha-śūnyānāṁ guṇānāṁ pratiprasavaḥ kaivalyaṁ svarūpa-pratiṣṭhā vā citi-śaktir iti.

요가 수행을 통해 우리는 물질적 개념에서 점차 초연하게 된다. 이것이 요가 수행의 주된 특징이다. 그리고 그다음에 황홀경, 즉 사마디에 오르게 되는데, 이는 초월한 마음과 지성을 통해 초영혼을 깨달았음을 의미한다. 요가 수행은 대체로 빠딴잘리 요가 체계에 근거한다. 공인받지 않은 일부 주석가들은 개별 영혼과 초영혼을 동일시하고자 하고 일원론자들은 이것을 두고 해방이라고 하지만, 그들은 빠딴잘리 체계의 진정한 목적을 모른다. 빠딴잘리 요가 체계에서는 초월적 즐거움을 수용하지만, 일원론자들(monists)은 하나 됨의 이론을 망칠까 두려워 이러한 초월적 즐거움을 인정하지 않는다. 비이원론자들(nondualist)은 지식과 지식 소유자의 이원성을 인정하지 않지만, 이 절에서 초월적 감각을 통해 깨달은 초월적 즐거움이 인정되었다. 그리고 이것은 유명한 요가 체계의 주창자 빠딴잘리 무니가 확증했다. 이 위대한 성인은 자기의 요가 수뜨라(Yoga-sūtras 4.33)에서 이렇게 선언한다. “뿌루샤르타-순야남 구나남 쁘라띠쁘라사바 까이발럄 스바루빠-쁘라띠쉬타 바 찌띠-샥띠리띠(puruṣārtha-śūnyānāṁ guṇānāṁ pratiprasavaḥ kaivalyaṁ svarūpa-pratiṣṭhā vā citi-śaktir iti).”

Denne citi-śakti eller indre kraft er transcendental. Puruṣārtha betyder verdslig religiøsitet, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse og endelig forsøget på at blive ét med den Højeste. Denne “enhed med den Højeste” kalder monisten kaivalyam. Men ifølge Patañjali er kaivalyam en indre eller transcendental kraft, hvorigennem det levende væsen bliver bevidst om sin naturlige position. Med Herren Caitanyas ord kaldes denne tilstand for ceto-darpaṇa-mārjanam eller renselse af sindets urene spejl. Denne “renselse” er virkelig befrielse eller bhava-mahā-dāvāgni- nirvāpaṇam. Teorien om nirvāṇa, der ligeledes er et indledende stadie, stemmer overens med dette princip. I Śrīmad-Bhāgavatam (2.10.6) bliver dette betegnet som svarūpeṇa vyavasthitiḥ. Det samme forhold bliver også bekræftet af Bhagavad-gītā i dette vers.

이 찌띠-샥띠(citi-śakti), 즉 내적 능력은 초월적이다. 뿌루샤르타(puruṣārtha)란 세속적 종교성(신앙심), 경제 발전, 감각 만족, 그리고 마지막에 절대자와 하나가 되고자 하는 시도를 의미한다. 이 “절대자와 하나 되는 것”을 일원론자들은 까이발럄(kaivalyam)이라고 한다. 그러나 빠딴잘리에 따르면, 이 까이발럄은 내적 능력, 즉 초월적 능력이며 이것으로 우리의 근원적 위치를 인식하게 된다. 주 짜이따냐는 이를 마음의 불순한 거울이 제거된 상태(쩨또-다르빠나-마르자남 ceto-darpaṇa-mārjanam)라고 말씀하셨다. 이 “제거”가 실제로 해방, 즉 “바바-마하-다바그니-니르바빠남(bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇam)”이다. 니르바나(nirvāṇa) 이론 또한 예비 단계로 이 원칙과 부합한다. 바가바땀(2.10.6)에서 이것을 “스바루뻬나 뱌바스티띠히(svarūpeṇa vyavasthitiḥ)”라고 한다. 바가바드 기따에서도 이러한 경지를 이 절에서 확증한다.

Efter nirvāṇa, eller når man er ophørt med materielle aktiviteter, manifesteres der åndelige aktiviteter eller hengiven tjeneste til Herren. Denne tilstand kaldes også Kṛṣṇa-bevidsthed. Som det bliver sagt med Śrīmad-Bhāgavatams ord (2.10.6), svarūpeṇa vyavasthitiḥ: Dette er “det levende væsens virkelige liv”. Māyā eller illusion er den tilstand, hvor åndeligt liv er materielt besmittet. Befrielse fra denne materielle infektion indebærer ikke udslettelse af det levende væsens oprindelige evige tilstand. Patañjali anerkender også dette med ordene kaivalyaṁ svarūpa- pratiṣṭhā vā citi-śaktir iti. Denne citi-śakti eller transcendentale glæde er det virkelige liv. Dette bliver bekræftet i Vedānta-sūtra (1.1.12) som ānanda-mayo ’bhyāsāt. Denne naturlige transcendentale glæde er det endelige mål med yoga og opnås let ved at udføre hengiven tjeneste eller bhakti-yoga. Bhakti-yoga vil blive udførligt beskrevet i Bhagavad-gītās kapitel 7.

니르바나, 즉 물질적 중단 이후에도 영적 활동, 즉 끄리쉬나 의식으로 알려진 주를 향한 봉헌이 계속된다. 바가바땀에서 “스바루뻬나 뱌바스티띠히”란 “생명체의 진정한 삶”을 의미한다. 마야(Māyā), 즉 환영은 물질적 감염으로 영적 삶이 오염된 상태에 있는 것을 말한다. 이 물질적 오염에서의 해방이 생명체의 근원적이고 영원한 위치를 전적으로 소멸시킴을 의미하지 않는다. 빠딴잘리 역시 “까이발럄 스바루빠-쁘라띠쉬타 바 찌띠-샥띠리띠”라고 말함으로써 이것을 인정한다. 이 찌띠-샥띠, 즉 초월적 즐거움이 진정한 삶이다. 이것은 베단따 수뜨라(1.1.12)의 “아난다-마요’비아삿(ānanda-mayo ’bhyāsāt)”이라는 구절로 확증된다. 이렇게 자연스럽고 초월적인 즐거움이 요가의 궁극적 목적이며, 봉헌, 즉 박띠 요가를 실행함으로써 이것은 쉽게 얻어진다. 박띠 요가는 바가바드 기따의 제7장에서 자세히 설명될 것이다.

I yoga-systemet, sådan som det bliver beskrevet i dette kapitel, er der to slags samādhi, der kaldes samprajñāta-samādhi og asamprajñāta- samādhi. Når man bliver etableret i den transcendentale tilstand igennem forskellige filosofiske sonderinger, siges man at have opnået samprajñāta-samādhi. I asamprajñāta-samādhi er der ikke længere nogen forbindelse med verdslig nydelse, for da er man hævet over al lykke, der stammer fra sanserne. Så snart yogīen er situeret i denne transcendentale tilstand, rokkes han aldrig fra den. Medmindre yogīen kan nå til denne tilstand, kan han ikke siges at have nået målet. Nutidens såkaldte yoga-udøvelse, der er forbundet med forskellige former for sansenydelse, er selvmodsigende. En yogī, der hengiver sig til sex og beruselse, er en parodi. Selv de yogīer, der er tiltrukket af siddhierne (de mystiske perfektioner) i yoga-processen, er ikke rigtigt situerede. Hvis yogīerne er tiltrukket af biprodukterne ved yoga, kan de som omtalt i disse vers ikke komme til det fuldkomne stadie. Personer, der blot laver et nummer ud af nogle gymnastiske øvelser eller siddhier, må forstå, at målet med yoga går tabt på den måde.

이 장에서 설명된 바와 같이 요가 체계에는 두 종류의 사마디가 있는데, 그것은 삼쁘라갸따-사마디(samprajñāta-samādhi)와 아삼쁘라갸따-사마디(asamprajñāta-samādhi)이다. 다양한 철학적 연구로 초월적 위치에 오르게 될 때를 삼쁘라갸따-사마디라고 한다. 아삼쁘라갸따-사마디에서는 감각에서 오는 모든 종류의 행복에 초월했기에 세속적 즐거움과 더는 아무 관련도 없다. 요기가 일단, 이 초월적 경지에 오르면 절대 흔들리지 않는다. 이 경지에 오르지 않으면 성공한 것으로 볼 수 없다. 오늘날의 소위 요가 수행은 여러 가지 감각 만족을 포함하고 있어 모순적이다. 성생활과 여러 중독에 빠져 있는 요기는 흉내만 내는 것이다. 요가를 수행하는 과정에서 싣디(siddhi 초능력)에 유혹되는 수행자들도 완벽하게 수행하고 있지 않은 것이다. 수행자들이 요가의 부차적인 것에 현혹되면, 이 절에서 언급하는 것처럼 완성의 경지에 이를 수 없다. 따라서 특이한 체조나 싣디 같은 보여주기식 수행에 빠진 사람들은 진정한 요가의 목적을 그런 식으로 잃었다는 사실을 알아야 한다.

Den bedste måde at praktisere yoga på i denne tidsalder er Kṛṣṇa- bevidsthed, der ikke er forvirrende. En Kṛṣṇa-bevidst person er så tilfreds i sin praksis, at han ikke stræber efter nogen anden form for lykke. Der er mange hindringer forbundet med at udføre haṭha-yoga, dhyāna-yoga eller jñāna-yoga, især i den nuværende hykleriets tidsalder, men der er ingen sådanne problemer i udøvelsen af karma-yoga eller bhakti-yoga.

이 시대 최고의 요가 수행은 우리를 좌절하게 하지 않는 끄리쉬나 의식이다. 끄리쉬나 의식의 사람은 자기 일에 아주 행복해서 다른 행복을 찾아 나서지 않는다. 특히 이 위선의 시대에서 하타 요가, 댜나 요가, 그리고 갸나 요가를 수행하는 데에는 많은 장애가 있지만, 까르마 요가 혹은 박띠 요가를 실행하는 데는 아무런 문제가 없다.

Så længe den materielle krop eksisterer, bliver man nødt til at efterkomme kroppens krav om at spise, sove, forsvare sig og parre sig. Men en person, der er i ren bhakti-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed, ophidser ikke sanserne, når han tilgodeser kroppens behov. Snarere accepterer han livets blotte fornødenheder for at få det bedste ud af en dårlig handel og nyder transcendental lykke i Kṛṣṇa-bevidsthed. Han hæfter sig ikke ved uundgåelige hændelser som ulykker, sygdom, knaphed eller tilmed en nær slægtnings død, men han er altid lysvågen under udførelsen af sine pligter i Kṛṣṇa-bevidsthed eller bhakti-yoga. Uheld eller ulykker afleder ham aldrig fra hans pligt. Som der står i Bhagavad-gītā (2.14), āgamāpāyino ’nityas, tāṁs titikṣasva bhārata. Han tolererer den slags uundgåelige hændelser velvidende, at de kommer og går uden at påvirke hans pligter. På den måde opnår han den højeste fuldkommenhed i udøvelsen af yoga.

물질적 육체가 존재하는 한 먹고, 자고, 방어하고, 성교의 욕구를 충족시켜야만 한다. 그러나 순수한 박띠 요가, 즉 끄리쉬나 의식에 있는 사람은 육체적 필요를 충족시키는 동안에도 그러한 감각을 자극하지 않는다. 오히려 그는 물질적 존재를 전화위복으로 삼아 삶에 꼭 필요한 것만 받아들이고 끄리쉬나 의식 속에서 초월적인 행복을 즐긴다. 그는 사고, 질병, 기근, 그리고 심지어 아주 가까운 친척의 죽음 같은 부수적인 사건들에는 무감각하지만 끄리쉬나 의식, 즉 박띠 요가의 임무를 수행하는 데는 항상 세밀한 주의를 기울인다. 사고가 있다 해도 그는 자기 의무에서 절대 빗나가지 않는다. 바가바드 기따 (2.14)에서 “아가마빠이노’니땨스 땀스 띠띡샤스바 바라따(āgamāpāyino ’nityās tāṁs titikṣasva bhārata)”라고 말하는 바와 같다. 그는 모든 부수적 상황은 오고 가는 것이며 그러한 것들이 자기 의무에 영향을 미치지 않는다는 사실을 알기에 모든 상황을 참아낸다. 이렇게 그는 요가 수행의 가장 높은 완성을 이룬다.