Skip to main content

TEXT 2

TEXT 2

Tekst

Text

yaṁ sannyāsam iti prāhur
yogaṁ taṁ viddhi pāṇḍava
na hy asannyasta-saṅkalpo
yogī bhavati kaścana
yaṁ sannyāsam iti prāhur
yogaṁ taṁ viddhi pāṇḍava
na hy asannyasta-saṅkalpo
yogī bhavati kaścana

Synonyms

Synonyms

yam — hvad; sannyāsam — forsagelse; iti — således; prāhuḥ — de kalder; yogam — at forbinde sig med den Højeste; tam — det; viddhi — du skal forstå; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn; na — aldrig; hi — afgjort; asannyasta — uden at have opgivet; saṅkalpaḥ — begæret efter selvtilfredsstillelse; yogī — en mystisk transcendentalist; bhavati — bliver; kaścana — nogen.

yam — what; sannyāsam — renunciation; iti — thus; prāhuḥ — they say; yogam — linking with the Supreme; tam — that; viddhi — you must know; pāṇḍava — O son of Pāṇḍu; na — never; hi — certainly; asannyasta — without giving up; saṅkalpaḥ — desire for self-satisfaction; yogī — a mystic transcendentalist; bhavati — becomes; kaścana — anyone.

Translation

Translation

O Pāndus søn, du må forstå, at det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for man kan aldrig blive en yogī, medmindre man forsager begæret efter sansetilfredsstillelse.

What is called renunciation you should know to be the same as yoga, or linking oneself with the Supreme, O son of Pāṇḍu, for one can never become a yogī unless he renounces the desire for sense gratification.

Purport

Purport

FORKLARING: Virkelig sannyāsa-yoga eller bhakti vil sige at kende sin naturlige position som det levende væsen og handle derefter. Det levende væsen har ingen adskilt uafhængig identitet. Han er den Højestes marginale energi. Når han er indfanget af den materielle energi, er han betinget, og når han er Kṛṣṇa-bevidst eller bevidst om den åndelige energi, befinder han sig i sin virkelige og naturlige livstilstand. Når man er i fuldstændig viden, ophører man derfor med al materiel sansetilfredsstillelse eller forsager alle former for sansetilfredsstillende handlinger. Dette praktiseres af yogīerne, der holder sanserne tilbage fra materiel tilknytning. Men en person i Kṛṣṇa-bevidsthed har ingen anledning til at engagere sine sanser i noget, der ikke tjener Kṛṣṇas formål. En Kṛṣṇa-bevidst person er således både en sannyāsī og en yogī. Formålet med viden og med at holde sanserne tilbage, som det foreskrives i jñāna- og yoga-processerne, bliver automatisk opfyldt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man ikke kan opgive de handlinger, der stammer fra ens selviske natur, gavner jñāna og yoga ingenting. Det virkelige mål for et levende væsen er at opgive al selvisk tilfredsstillelse og være rede til at tilfredsstille den Højeste. En Kṛṣṇa-bevidst person ønsker ingen form for selvisk nydelse. Han er altid optaget af at give den Højeste nydelse. Hvis man derfor ingen viden har om den Højeste, vil man nødvendigvis være optaget af selvisk tilfredsstillelse, for ingen kan forblive uvirksom. Alle formål opfyldes til fuldkommenhed ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed.

Real sannyāsa-yoga or bhakti means that one should know his constitutional position as the living entity, and act accordingly. The living entity has no separate independent identity. He is the marginal energy of the Supreme. When he is entrapped by material energy, he is conditioned, and when he is Kṛṣṇa conscious, or aware of the spiritual energy, then he is in his real and natural state of life. Therefore, when one is in complete knowledge, one ceases all material sense gratification, or renounces all kinds of sense gratificatory activities. This is practiced by the yogīs who restrain the senses from material attachment. But a person in Kṛṣṇa consciousness has no opportunity to engage his senses in anything which is not for the purpose of Kṛṣṇa. Therefore, a Kṛṣṇa conscious person is simultaneously a sannyāsī and a yogī. The purpose of knowledge and of restraining the senses, as prescribed in the jñāna and yoga processes, is automatically served in Kṛṣṇa consciousness. If one is unable to give up the activities of his selfish nature, then jñāna and yoga are of no avail. The real aim is for a living entity to give up all selfish satisfaction and to be prepared to satisfy the Supreme. A Kṛṣṇa conscious person has no desire for any kind of self-enjoyment. He is always engaged for the enjoyment of the Supreme. One who has no information of the Supreme must therefore be engaged in self-satisfaction, because no one can stand on the platform of inactivity. All purposes are perfectly served by the practice of Kṛṣṇa consciousness.