Skip to main content

TEXT 2

TEXT 2

Tekst

Text

yaṁ sannyāsam iti prāhur
yogaṁ taṁ viddhi pāṇḍava
na hy asannyasta-saṅkalpo
yogī bhavati kaścana
yaṁ sannyāsam iti prāhur
yogaṁ taṁ viddhi pāṇḍava
na hy asannyasta-saṅkalpo
yogī bhavati kaścana

Synonyms

Synonyms

yam — hvad; sannyāsam — forsagelse; iti — således; prāhuḥ — de kalder; yogam — at forbinde sig med den Højeste; tam — det; viddhi — du skal forstå; pāṇḍava — O Pāṇḍus søn; na — aldrig; hi — afgjort; asannyasta — uden at have opgivet; saṅkalpaḥ — begæret efter selvtilfredsstillelse; yogī — en mystisk transcendentalist; bhavati — bliver; kaścana — nogen.

yam — was; sannyāsam — Entsagung; iti — so; prāhuḥ — sie nennen; yogam — sich mit dem Höchsten verbinden; tam — dieses; viddhi — du mußt wissen; pāṇḍava — o Sohn Pāṇḍus; na — niemals; hi — gewiß; asannyasta — ohne aufzugeben; saṅkalpaḥ — den Wunsch nach eigener Befriedigung; yogī — ein mystischer Transzendentalist; bhavati — wird; kaścana — jemand.

Translation

Translation

O Pāndus søn, du må forstå, at det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for man kan aldrig blive en yogī, medmindre man forsager begæret efter sansetilfredsstillelse.

Du solltest wissen, daß das, was man als Entsagung bezeichnet, das gleiche ist wie yoga oder der Vorgang der Verbindung mit dem Höchsten, o Sohn Pāṇḍus, denn niemand kann ein yogī werden, solange er nicht dem Wunsch nach Sinnenbefriedigung entsagt.

Purport

Purport

FORKLARING: Virkelig sannyāsa-yoga eller bhakti vil sige at kende sin naturlige position som det levende væsen og handle derefter. Det levende væsen har ingen adskilt uafhængig identitet. Han er den Højestes marginale energi. Når han er indfanget af den materielle energi, er han betinget, og når han er Kṛṣṇa-bevidst eller bevidst om den åndelige energi, befinder han sig i sin virkelige og naturlige livstilstand. Når man er i fuldstændig viden, ophører man derfor med al materiel sansetilfredsstillelse eller forsager alle former for sansetilfredsstillende handlinger. Dette praktiseres af yogīerne, der holder sanserne tilbage fra materiel tilknytning. Men en person i Kṛṣṇa-bevidsthed har ingen anledning til at engagere sine sanser i noget, der ikke tjener Kṛṣṇas formål. En Kṛṣṇa-bevidst person er således både en sannyāsī og en yogī. Formålet med viden og med at holde sanserne tilbage, som det foreskrives i jñāna- og yoga-processerne, bliver automatisk opfyldt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man ikke kan opgive de handlinger, der stammer fra ens selviske natur, gavner jñāna og yoga ingenting. Det virkelige mål for et levende væsen er at opgive al selvisk tilfredsstillelse og være rede til at tilfredsstille den Højeste. En Kṛṣṇa-bevidst person ønsker ingen form for selvisk nydelse. Han er altid optaget af at give den Højeste nydelse. Hvis man derfor ingen viden har om den Højeste, vil man nødvendigvis være optaget af selvisk tilfredsstillelse, for ingen kan forblive uvirksom. Alle formål opfyldes til fuldkommenhed ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed.

ERLÄUTERUNG: Die wirkliche Bedeutung von sannyāsa-yoga oder bhakti besteht darin, daß man seine wesensgemäße Stellung als Lebewesen kennt und dementsprechend handelt. Das Lebewesen hat keine gesonderte, unabhängige Identität. Es ist die marginale Energie des Höchsten. Wenn es von der materiellen Energie gefangen ist, ist es bedingt, und wenn es Kṛṣṇa-bewußt ist, das heißt bewußt über die spirituelle Energie, befindet es sich in seinem wirklichen und natürlichen Lebenszustand. Wenn man daher über vollständiges Wissen verfügt, löst man sich von aller materiellen Sinnenbefriedigung, das heißt, man entsagt allen Arten sinnenbefriedigender Tätigkeiten. Dies wird von den yogīs praktiziert, die ihre Sinne von materieller Anhaftung zurückziehen. Ein Mensch im Kṛṣṇa-Bewußtsein aber hat gar keine Gelegenheit, seine Sinne mit irgend etwas zu beschäftigen, was nicht im Interesse Kṛṣṇas ist. Daher ist ein Kṛṣṇa-bewußter Mensch gleichzeitig ein sannyāsī und ein yogī. Im Kṛṣṇa-Bewußtsein erreicht man automatisch das Ziel der Vorgänge des jñāna und yoga, nämlich Wissen und Sinnesbeherrschung. Wenn man unfähig ist, seine selbstische Natur zu überwinden, dann haben jñāna und yoga keinen Nutzen. Das wirkliche Ziel für das Lebewesen besteht darin, jede selbstische Befriedigung aufzugeben und bereit zu sein, den Höchsten zufriedenzustellen. Ein Mensch im Kṛṣṇa-Bewußtsein trachtet nach keinerlei persönlichem Genuß, sondern strebt immer danach, den Höchsten zu erfreuen. Wer kein Wissen über den Höchsten hat, muß deshalb gezwungenermaßen selbstischen Tätigkeiten nachgehen, denn niemand kann sich in einem Zustand der Untätigkeit halten. Man erreicht in vollkommener Weise das Ziel aller anderen Vorgänge, wenn man einfach Kṛṣṇa-Bewußtsein praktiziert.