TEXTS 8-9

Tekst

naiva kiñcit karomīti
yukto manyeta tattva-vit
paśyañ śṛṇvan spṛśañ jighrann
aśnan gacchan svapañ śvasan

pralapan visṛjan gṛhṇann
unmiṣan nimiṣann api
indriyāṇīndriyārtheṣu
vartanta iti dhārayan

Synonyms

na — aldrig; eva — afgjort; kiñcit — noget; karomi — jeg gør; iti — således; yuktaḥ — engageret i den guddommelige bevidsthed; manyeta — tænker; tattva-vit — den, som kender sandheden; paśyan — idet han ser; śṛṇvan — idet han hører; spṛśan — idet han berører; jighran — idet han lugter; aśnan — idet han spiser; gacchan — idet han går; svapan — idet han drømmer; śvasan — idet han ånder; pralapan — idet han taler; visṛjan — idet han opgiver; gṛhṇan — idet han modtager; unmiṣan — idet han åbner; nimiṣan — idet han lukker; api — på trods af; indriyāṇi — sanserne; indriya-artheṣu — i sansenydelse; vartante — lad dem være således engageret; iti — således; dhārayan — idet han reflekterer.

na — mitte kunagi; eva — kindlasti; kiñcit — ükskõik, mida; karomi — ma teen; iti — sel moel; yuktaḥ — toimides jumalikus teadvuses; manyeta — ta mõtleb; tattva-vit — see, kes teab tõde; paśyan — nähes; śṛṇvan — kuuldes; spṛśan — puudutades; jighran — lõhna tundes; aśnan — süües; gacchan — minnes; svapan — und nähes; śvasan — hingates; pralapan — kõneldes; visṛjan — lahti öeldes; gṛhṇan — vastu võttes; unmiṣan — avades; nimiṣan — sulgedes; api — hoolimata; indriyāṇi — meeled; indriya- artheṣu — meelte rahuldamises; vartante — olgu nad rakendatud sel viisil; iti — sedasi; dhārayan — arvates.

Translation

En person i denne guddommelige bevidsthed er inde i sig selv altid klar over, at han i virkeligheden slet intet gør, skønt han ser, hører, berører, lugter, spiser, bevæger sig, sover og trækker vejret. For når han taler, besørger sig, modtager noget eller åbner og lukker øjnene, ved han, at det blot er de materielle sanser, der er involveret med deres objekter, og at han er hævet over dem.

Jumaliku teadvuseni jõudnud inimene teab oma südames alati, et ta ei tee tegelikult midagi, ehkki ta näeb, kuuleb, puudutab, tunneb lõhnu, sööb, liigub, magab ja hingab, sest kõneldes, end tühjendades, end täites või silmi sulgedes või avades teab ta, et vaid materiaalsed meeled on seotud oma objektidega ning et tema on neist kõigist tegelikult lahus seisev.

Purport

FORKLARING: En Kṛṣṇa-bevidst person er ren i sin eksistens og har derfor intet at gøre med nogen form for arbejde, der afhænger af de fem umiddelbare og bagvedliggende årsager, nemlig aktøren, selve handlingen, omstændighederne, anstrengelsen og skæbnen. Det har han ikke, fordi han er engageret i Kṛṣṇas transcendentale kærlighedstjeneste. Selv om han tilsyneladende handler med sin krop og sine sanser, er han altid bevidst om sin virkelige position, der er at være åndeligt aktiv. I materiel bevidsthed er sanserne optaget af sansenydelse, men i Kṛṣṇa-bevidsthed har sanserne travlt med at tilfredsstille Kṛṣṇas sanser. Den Kṛṣṇa- bevidste person er derfor altid fri, skønt han tilsyneladende er optaget af sanselige gøremål. Handlinger som at se og høre er funktionen hos de sanser, der er beregnet til at indhente viden, imens bevægelse, tale, udtømning osv. er aktiviteter hos de sanser, der er bestemt til at arbejde. En Kṛṣṇa-bevidst person påvirkes aldrig af sansernes aktiviteter. Han kan ikke gøre noget som helst undtagen i Herrens tjeneste, for han ved, at han er Herrens evige tjener.

Kṛṣṇa teadvuses viibiva inimese eksistents on puhas ning seetõttu ei ole tal ka mingit pistmist tööga, mis sõltub viiest vahetust ja kaudsest põhjusest: tegijast, tööst, olukorrast, jõupingutustest ning vedamisest. Selle põhjuseks on tõsiasi, et ta on alati hõivatud Kṛṣṇa teenimisega transtsendentaalses armastuses. Ehkki ta näib tegutsevat oma keha ja meeltega, on ta alati teadlik oma tegelikust positsioonist, mis tähendab vaimsete tegevuste sooritamist. Materiaalse teadvuse tasandil on meeled rakendatud iseenda rahuldamisse, kuid Kṛṣṇa teadvuses viibides rakendatakse kõik oma meeled Kṛṣṇa meelte rahuldamisse. Seetõttu on Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene alati vaba, ehkki näib, nagu oleks ta meeleliste tegevustega hõivatud. Meeleliste tegevuste nagu nägemine ja kuulmine otstarbeks on teadmiste omandamine, ning liikumine, rääkimine, soolte tühjendamine jne on meelelised tegevused, mis on vajalikud töötamiseks. Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene ei ole kunagi meeleliste tegevuste mõju all. Ta ei suuda teha midagi, mille eesmärgiks pole Jumala teenimine, sest ta teab, et ta on Jumala igavene teener.