TEXTS 8-9

Tekst

Text

naiva kiñcit karomīti
yukto manyeta tattva-vit
paśyañ śṛṇvan spṛśañ jighrann
aśnan gacchan svapañ śvasan

pralapan visṛjan gṛhṇann
unmiṣan nimiṣann api
indriyāṇīndriyārtheṣu
vartanta iti dhārayan

Synonyms

na — aldrig; eva — afgjort; kiñcit — noget; karomi — jeg gør; iti — således; yuktaḥ — engageret i den guddommelige bevidsthed; manyeta — tænker; tattva-vit — den, som kender sandheden; paśyan — idet han ser; śṛṇvan — idet han hører; spṛśan — idet han berører; jighran — idet han lugter; aśnan — idet han spiser; gacchan — idet han går; svapan — idet han drømmer; śvasan — idet han ånder; pralapan — idet han taler; visṛjan — idet han opgiver; gṛhṇan — idet han modtager; unmiṣan — idet han åbner; nimiṣan — idet han lukker; api — på trods af; indriyāṇi — sanserne; indriya-artheṣu — i sansenydelse; vartante — lad dem være således engageret; iti — således; dhārayan — idet han reflekterer.

na — niemals; eva — gewiß; kiñcit — irgend etwas; karomi — ich tue; iti — so; yuktaḥ — in göttlichem Bewußtsein beschäftigt; manyeta — denkt; tattva-vit — jemand, der die Wahrheit kennt; paśyan — sehend; śṛṇvan — hörend; spṛśan — berührend; jighran — riechend; aśnan — essend; gacchan — gehend; svapan — träumend; śvasan — atmend; pralapan — sprechend; visṛjan — aufgebend; gṛhṇan — annehmend; unmiṣan — öffnend; nimiṣan — schließend; api — trotz; indriyāṇi — die Sinne; indriya- artheṣu — in Sinnenbefriedigung; vartante — mögen sie so beschäftigt sein; iti — auf diese Weise; dhārayan — überlegend.

Translation

En person i denne guddommelige bevidsthed er inde i sig selv altid klar over, at han i virkeligheden slet intet gør, skønt han ser, hører, berører, lugter, spiser, bevæger sig, sover og trækker vejret. For når han taler, besørger sig, modtager noget eller åbner og lukker øjnene, ved han, at det blot er de materielle sanser, der er involveret med deres objekter, og at han er hævet over dem.

Ein Mensch im göttlichen Bewußtsein weiß im Innern stets, daß er in Wirklichkeit nicht handelt, obwohl er sieht, hört, berührt, riecht, ißt, sich bewegt, schläft und atmet. Denn während er spricht, sich entleert, etwas annimmt, seine Augen öffnet oder schließt, weiß er immer, daß nur die materiellen Sinne mit ihren Objekten beschäftigt sind und daß er selbst darüber steht.

Purport

FORKLARING: En Kṛṣṇa-bevidst person er ren i sin eksistens og har derfor intet at gøre med nogen form for arbejde, der afhænger af de fem umiddelbare og bagvedliggende årsager, nemlig aktøren, selve handlingen, omstændighederne, anstrengelsen og skæbnen. Det har han ikke, fordi han er engageret i Kṛṣṇas transcendentale kærlighedstjeneste. Selv om han tilsyneladende handler med sin krop og sine sanser, er han altid bevidst om sin virkelige position, der er at være åndeligt aktiv. I materiel bevidsthed er sanserne optaget af sansenydelse, men i Kṛṣṇa-bevidsthed har sanserne travlt med at tilfredsstille Kṛṣṇas sanser. Den Kṛṣṇa- bevidste person er derfor altid fri, skønt han tilsyneladende er optaget af sanselige gøremål. Handlinger som at se og høre er funktionen hos de sanser, der er beregnet til at indhente viden, imens bevægelse, tale, udtømning osv. er aktiviteter hos de sanser, der er bestemt til at arbejde. En Kṛṣṇa-bevidst person påvirkes aldrig af sansernes aktiviteter. Han kan ikke gøre noget som helst undtagen i Herrens tjeneste, for han ved, at han er Herrens evige tjener.

ERLÄUTERUNG: Ein Mensch im Kṛṣṇa-Bewußtsein befindet sich auf der reinen Stufe des Daseins, und folglich hat er nichts mit Tätigkeiten zu tun, die von fünf direkten oder indirekten Ursachen abhängig sind, nämlich dem Handelnden, der Handlung, den Umständen, der Bemühung und der Vorsehung. Dies ist darauf zurückzuführen, daß er sich im liebevollen transzendentalen Dienst Kṛṣṇas beschäftigt. Obwohl er, äußerlich gesehen, mit seinem Körper und seinen Sinnen handelt, ist er sich immer seiner eigentlichen Stellung bewußt, die darin besteht, spirituell tätig zu sein. Im materiellen Bewußtsein sind die Sinne mit Sinnenbefriedigung beschäftigt, doch im Kṛṣṇa-Bewußtsein sind die Sinne damit beschäftigt, Kṛṣṇas Sinne zufriedenzustellen. Deshalb ist ein Kṛṣṇa- bewußter Mensch stets frei, selbst wenn es so scheint, als sei er mit den Sinnesobjekten beschäftigt. Tätigkeiten wie Sehen und Hören sind Funktionen der wissenserwerbenden Sinne, wohingegen Bewegung, Sprache, Entleerung usw. Funktionen der Arbeitssinne sind. Ein Kṛṣṇa-bewußter Mensch wird niemals von den Tätigkeiten der Sinne beeinflußt. Er kann nichts anderes tun, als sich im Dienst des Herrn zu betätigen, da er weiß, daß er der ewige Diener des Herrn ist.