TEXT 5

Tekst

Texte

yat sāṅkhyaiḥ prāpyate sthānaṁ
tad yogair api gamyate
ekaṁ sāṅkhyaṁ ca yogaṁ ca
yaḥ paśyati sa paśyati

Synonyms

yat — det; sāṅkhyaiḥ — ved hjælp af sāṅkhya-filosofi; prāpyate — opnås; sthānam — stade; tat — det; yogaiḥ — gennem hengiven tjeneste; api — også; gamyate — man kan opnå; ekam — (som) ét; sāṅkhyam — analytisk studium; ca — og; yogam — handling i hengivenhed; ca — og; yaḥ — en, som; paśyati — ser; saḥ — han; paśyati — ser faktisk.

yat: ce qui; sāṅkhyaiḥ: grâce à la philosophie du sāṅkhya; prāpyate: est atteint; sthānam: position; tat: cette; yogaiḥ: par le service de dévotion; api: aussi; gamyate: on peut atteindre; ekam: une; sāṅkhyam: l’étude analytique; ca: et; yogam: l’action accomplie avec dévotion; ca: et; yaḥ: celui qui; paśyati: voit; saḥ: il; paśyati: voit vraiment.

Translation

Den, der ved, at stadiet, man opnår gennem analytiske studier, også kan opnås gennem hengiven tjeneste, og som derfor forstår, at analytiske studier og hengiven tjeneste er på samme niveau, ser tingene, som de er.

Celui qui sait que l’étude analytique et le service de dévotion permettent d’atteindre le même but et se situent, par conséquent, au même niveau, possède une juste compréhension des choses.

Purport

FORKLARING: Det virkelige formål med filosofisk forskning er at finde livets endelige mål. Eftersom livets endelige mål er selverkendelse, er der ingen forskel på de konklusioner, man når gennem de to metoder. Gennem sāṅkhya-filosofisk forskning vil man komme til konklusionen, at et levende væsen ikke er en del af den materielle verden, men af den højeste åndelige helhed. Følgelig har den åndelige sjæl intet med den materielle verden at gøre. Hans handlinger bliver derfor nødt til at stå i et eller andet forhold til den Højeste. Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, befinder man sig faktisk i sin naturlige position. I den første proces, sāṅkhya, skal man blive utilknyttet til materie, og i den hengivne yoga- proces skal man knytte sig til handling i Kṛṣṇa-bevidsthed. I virkeligheden er begge processer én og samme ting, selv om det overfladisk set kan se ud, som om den ene proces er forbundet med utilknytning og den anden med tilknytning. Utilknytning til materie og tilknytning til Kṛṣṇa er én og samme ting. Den, der kan se dette, ser tingene, som de er.

La recherche philosophique a pour objet réel la connaissance du but ultime de l’existence, la réalisation spirituelle. C’est pourquoi les deux voies indiquées dans ce verset ne diffèrent pas dans leurs conclusions. Lorsque la recherche philosophique du sāṅkhya est conduite à son terme, on réalise que l’être distinct n’appartient pas à l’univers matériel, mais au Tout spirituel suprême. L’âme spirituelle, qui n’a rien de commun avec le monde matériel, doit agir en relation avec l’Absolu. Or, agir dans la conscience de Kṛṣṇa, c’est recouvrer sa position intrinsèque.

La voie du sāṅkhya-yoga demande qu’on se détache de la matière, et celle du yoga de la dévotion, le bhakti-yoga, qu’on s’attache aux actes dédiés au plaisir de Kṛṣṇa. Mais bien que l’une semble impliquer l’attachement et l’autre le détachement, ces deux méthodes se rejoignent, car il n’existe pas de différence entre le détachement de la matière et l’attachement à Kṛṣṇa. Qui développe cette vision possède une juste compréhension des choses.