TEXT 5

Tekst

yat sāṅkhyaiḥ prāpyate sthānaṁ
tad yogair api gamyate
ekaṁ sāṅkhyaṁ ca yogaṁ ca
yaḥ paśyati sa paśyati

Synonyms

yat — det; sāṅkhyaiḥ — ved hjælp af sāṅkhya-filosofi; prāpyate — opnås; sthānam — stade; tat — det; yogaiḥ — gennem hengiven tjeneste; api — også; gamyate — man kan opnå; ekam — (som) ét; sāṅkhyam — analytisk studium; ca — og; yogam — handling i hengivenhed; ca — og; yaḥ — en, som; paśyati — ser; saḥ — han; paśyati — ser faktisk.

yat — mida; sāṅkhyaiḥ — sāṅkhya filosoofia abil; prāpyate — saavutatakse; sthānam — paika; tat — seda; yogaiḥ — pühendunud teenimise läbi; api — samuti; gamyate — võib saavutada; ekam — ühte; sāṅkhyam — analüütilist uurimist; ca — ja; yogam — pühendumuslikku tegevust; ca — ja; yaḥ — see, kes; paśyati — näeb; saḥ — tema; paśyati — näeb tegelikult.

Translation

Den, der ved, at stadiet, man opnår gennem analytiske studier, også kan opnås gennem hengiven tjeneste, og som derfor forstår, at analytiske studier og hengiven tjeneste er på samme niveau, ser tingene, som de er.

See, kes teab, et pühendunud teenimise läbi võib saavutada sama eesmärgi kui analüütilise uurimise läbi ning kes seetõttu näeb analüütilist uurimist ja pühendunud teenimist ühel tasandil asuvatena, näeb asju sellistena, nagu need tegelikult on.

Purport

FORKLARING: Det virkelige formål med filosofisk forskning er at finde livets endelige mål. Eftersom livets endelige mål er selverkendelse, er der ingen forskel på de konklusioner, man når gennem de to metoder. Gennem sāṅkhya-filosofisk forskning vil man komme til konklusionen, at et levende væsen ikke er en del af den materielle verden, men af den højeste åndelige helhed. Følgelig har den åndelige sjæl intet med den materielle verden at gøre. Hans handlinger bliver derfor nødt til at stå i et eller andet forhold til den Højeste. Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, befinder man sig faktisk i sin naturlige position. I den første proces, sāṅkhya, skal man blive utilknyttet til materie, og i den hengivne yoga- proces skal man knytte sig til handling i Kṛṣṇa-bevidsthed. I virkeligheden er begge processer én og samme ting, selv om det overfladisk set kan se ud, som om den ene proces er forbundet med utilknytning og den anden med tilknytning. Utilknytning til materie og tilknytning til Kṛṣṇa er én og samme ting. Den, der kan se dette, ser tingene, som de er.

Filosoofilise uurimuse tegelik eesmärk on leida elu lõplik eesmärk. Ning kuna elu lõplik eesmärk on eneseteadvustamine, ei ole kahe erineva protsessi abil saavutatavate järelduste vahel mingit erinevust. Sāṅkhya filosoofia uurimise läbi jõuab inimene järeldusele, et elusolend ei ole mitte materiaalse maailma, vaid kõrgeima vaimse terviku lahutamatu osake. Järelikult pole elusolendil materiaalse maailmaga midagi ühist ning tema tegevused peaksid olema teatud seoses Kõigekõrgemaga. Kui ta tegutseb Kṛṣṇa teadvuses, viibib ta sisuliselt oma algolemuslikus positsioonis. Esimese protsessi, sāṅkhya läbi tuleb lahti öelda materiaalsetest kiindumustest ning pühendumusliku yoga protsessi läbi arendatakse endas kiindumust Kṛṣṇa teadvuses töötamisse. Sisuliselt on mõlemad protsessid samased, ehkki pealiskaudsel vaatlusel võib näida, et üks protsess seisneb kiindumustest lahtiütlemises, teine aga kiindumuste arendamises. Materiaalsetest kiindumustest lahtiütlemine ning Kṛṣṇasse kiindumine on aga üks ja seesama. Inimene, kes seda mõistab, näeb asju sellistena, nagu need on.