Skip to main content

TEXT 4

VERSO 4

Tekst

Texto

sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ
pravadanti na paṇḍitāḥ
ekam apy āsthitaḥ samyag
ubhayor vindate phalam
sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ
pravadanti na paṇḍitāḥ
ekam apy āsthitaḥ samyag
ubhayor vindate phalam

Synonyms

Sinônimos

sāṅkhya — analytisk studium af den materielle verden; yogau — og arbejde i hengiven tjeneste; pṛthak — forskellige; bālāḥ — de mindre intelligente; pravadanti — siger; na — aldrig; paṇḍitāḥ — de lærde; ekam — i én; api — bare; āsthitaḥ — den, der er situeret; samyak — fuldstændig; ubhayoḥ — af begge; vindate — han nyder; phalam — resultatet.

sāṅkhya — estudo analítico do mundo material; yogau — trabalho em serviço devocional; pṛthak — diferentes; bālāḥ — os menos inteligentes; pravadanti — dizem; na — nunca; paṇḍitāḥ — os eruditos; ekam — em um; api — mesmo; āsthitaḥ — estando situado; samyak — completo; ubhayoḥ — de ambos; vindate — desfruta; phalam — o resultado.

Translation

Tradução

Kun de uvidende hævder, at hengiven tjeneste (karma-yoga) er forskellig fra det analytiske studium af den materielle verden (sāṅkhya). Ifølge de virkelig lærde opnår den, der følger én af disse veje, resultatet af begge.

Só os ignorantes dizem que o serviço devocional [karma-yoga] é diferente do estudo analítico do mundo material [sāṅkhya]. Aqueles que são eruditos de verdade afirmam que quem segue com afinco um destes caminhos consegue os resultados de ambos.

Purport

Comentário

FORKLARING: Formålet med det analytiske studium af den materielle verden er at finde eksistensens sjæl. Den materielle verdens sjæl er Viṣṇu eller Oversjælen. Herrens hengivne tjeneste indebærer tjeneste til Oversjælen. Den ene metode går ud på at finde træets rod, og den anden er at vande roden. Den ægte studerende af sāṅkhya-filosofien finder den materielle verdens rod, Viṣṇu, og engagerer sig derefter i Herrens tjeneste i fuldkommen viden. I princippet er der derfor ingen forskel på de to, for målet med dem begge er Viṣṇu. De, der ikke kender det endelige mål, hævder, at formålet med sāṅkhya og karma-yoga ikke er det samme, men den, der er lærd, kender det forenende formål i disse to forskellige veje.

O objetivo do estudo analítico do mundo material é encontrar a alma da existência. A alma do mundo material é Viṣṇu, ou a Superalma. Serviço devocional ao Senhor implica serviço à Superalma. Um processo é encontrar a raiz da árvore, e o outro é regar a raiz. O verdadeiro estudante da filosofia sāṅkhya encontra a raiz do mundo material, Viṣṇu, e então, com conhecimento perfeito, ocupa-se no serviço do Senhor. Portanto, em essência, não há diferença entre os dois métodos porque o objetivo de ambos é Viṣṇu. Aqueles que não conhecem a meta última dizem que os propósitos de sāṅkhya e karma-yoga não são os mesmos, mas quem é erudito vê finalidades idênticas nestes diferentes processos.