Skip to main content

TEXT 4

TEXT 4

Tekst

Texto

sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ
pravadanti na paṇḍitāḥ
ekam apy āsthitaḥ samyag
ubhayor vindate phalam
sāṅkhya-yogau pṛthag bālāḥ
pravadanti na paṇḍitāḥ
ekam apy āsthitaḥ samyag
ubhayor vindate phalam

Synonyms

Palabra por palabra

sāṅkhya — analytisk studium af den materielle verden; yogau — og arbejde i hengiven tjeneste; pṛthak — forskellige; bālāḥ — de mindre intelligente; pravadanti — siger; na — aldrig; paṇḍitāḥ — de lærde; ekam — i én; api — bare; āsthitaḥ — den, der er situeret; samyak — fuldstændig; ubhayoḥ — af begge; vindate — han nyder; phalam — resultatet.

sāṅkhya — estudio analítico del mundo material; yogau — trabajo que se hace como servicio devocional; pṛthak — diferente; bālāḥ — los poco inteligentes; pravadanti — dicen; na — nunca; paṇḍitāḥ — los eruditos; ekam — en uno; api — aunque; āsthitaḥ — estando situado; samyak — completo; ubhayoḥ — de ambos; vindate — disfruta; phalam — el resultado.

Translation

Traducción

Kun de uvidende hævder, at hengiven tjeneste (karma-yoga) er forskellig fra det analytiske studium af den materielle verden (sāṅkhya). Ifølge de virkelig lærde opnår den, der følger én af disse veje, resultatet af begge.

Solo los ignorantes hablan del servicio devocional [karma-yoga] como algo diferente del estudio analítico del mundo material [sāṅkhya]. Aquellos que verdaderamente son eruditos dicen que aquel que se consagra bien a uno de estos senderos obtiene los resultados de ambos.

Purport

Significado

FORKLARING: Formålet med det analytiske studium af den materielle verden er at finde eksistensens sjæl. Den materielle verdens sjæl er Viṣṇu eller Oversjælen. Herrens hengivne tjeneste indebærer tjeneste til Oversjælen. Den ene metode går ud på at finde træets rod, og den anden er at vande roden. Den ægte studerende af sāṅkhya-filosofien finder den materielle verdens rod, Viṣṇu, og engagerer sig derefter i Herrens tjeneste i fuldkommen viden. I princippet er der derfor ingen forskel på de to, for målet med dem begge er Viṣṇu. De, der ikke kender det endelige mål, hævder, at formålet med sāṅkhya og karma-yoga ikke er det samme, men den, der er lærd, kender det forenende formål i disse to forskellige veje.

El objetivo del estudio analítico del mundo material es el de encontrar el alma de la existencia. El alma del mundo material es Viṣṇu, o la Superalma. El servicio devocional que se le presta al Señor implica servicio a la Superalma. Un proceso es el de encontrar la raíz del árbol, y el otro es el de regarla. El verdadero estudiante de la filosofía sāṅkhya encuentra la raíz del mundo material, Viṣṇu, y luego, con conocimiento perfecto, se dedica al servicio del Señor. Por lo tanto, en esencia no hay diferencia entre los dos, porque la meta de ambos es Viṣṇu. Aquellos que no conocen el fin último dicen que los propósitos del sāṅkhya y del karma-yoga no son iguales, pero aquel que es erudito conoce la meta unificadora de estos diferentes procesos.