Skip to main content

TEXT 29

TEXT 29

Tekst

Texte

bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati
bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati

Synonyms

Synonyms

bhoktāram — den begunstigede; yajña — ved ofringer; tapasām — og bodsøvelser og askese; sarva-loka — over alle planeter og deres halvguder; mahā-īśvaram — den Højeste Herre; su-hṛdam — velgøreren; sarva — af alle; bhūtānām — de levende væsener; jñātvā — efter således at have forstået; mām — Mig (Herren Kṛṣṇa); śāntim — lindring fra materielle kvaler; ṛcchati — han opnår.

bhoktāram: le bénéficiaire; yajña: des sacrifices; tapasām: et des pénitences et austérités; sarva-loka: de toutes les planètes et de tous les devas qui y résident; maha-īśvaram: le Seigneur Suprême; su-hṛdam: le bienfaiteur; sarva: de tous; bhūtānām: les êtres; jñātvā: sachant cela; mām: Moi (Śrī Kṛṣṇa); śāntim: le soulagement des souffrances matérielles; ṛcchati: obtient.

Translation

Translation

En person, der er i fuld bevidsthed om Mig og kender Mig som den endelige nyder af alle former for offerhandling og askese, som den Højeste Herre over alle planeter og halvguder og som alle levende væseners velgører og velynder, opnår fred fra de materielle lidelser.

Parce qu’il Me sait le bénéficiaire ultime de tous les sacrifices et de toutes les austérités, le Souverain Suprême de toutes les planètes et de tous les devas, l’ami et bienfaiteur de tous les êtres, l’être pleinement conscient de Ma personne échappe aux souffrances matérielles et connaît dès lors la paix.

Purport

Purport

FORKLARING: De betingede sjæle, der er i kløerne på den illusoriske energi, er alle ivrige efter at få fred i den materielle verden. Men de kender ikke opskriften på fred, som den bliver forklaret i denne del af Bhagavad-gītā. Den bedste fredsformular er slet og ret denne: Herren Kṛṣṇa er den begunstigede nyder af alle menneskets aktiviteter. Mennesker bør give alt til Herrens transcendentale tjeneste, for Han er ejeren af alle planeter og halvguderne derpå. Ingen er større end Ham. Han er større end de største halvguder, Herren Śiva og Herren Brahmā. I Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.7) bliver Herren beskrevet som tam īśvarāṇāṁ paramaṁ maheśvaram. Under illusionens fortryllelse prøver de levende væsener at blive herrer over alt, de ser, men i virkeligheden ligger de under for Herrens materielle energi. Herren er herskeren over den materielle natur, og de betingede sjæle er underlagt den materielle naturs strenge love. Medmindre man forstår disse nøgne kendsgerninger, kan det ikke lade sig gøre at få fred i verden, hverken individuelt eller kollektivt. Dette er, hvad Kṛṣṇa-bevidsthed indebærer: Herren Kṛṣṇa er den højeste hersker, og alle levende væsener inklusive de store halvguder er Hans underordnede. Man kan kun opnå perfekt fred i fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed.

Les âmes conditionnées, emprisonnées dans les serres de l’énergie illusoire, désirent toutes avec ardeur trouver la paix en ce monde, mais ignorent les conditions requises pour l’obtenir. La Bhagavad-gītā nous en donne le secret: reconnaître Kṛṣṇa comme le bénéficiaire de toutes les activités humaines. L’homme doit tout sacrifier au service transcendantal du Seigneur, car toutes les planètes et leurs dirigeants, les devas, Lui appartiennent. Aussi les Védas (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.7) déclarent-ils: tam īśvarāṇāṁ paramaṁ maheśvaram. Personne ne Lui est supérieur. Il surpasse même Brahmā et Śiva, les plus grands des devas.

Sous l’emprise de l’illusion, les êtres distincts cherchent à se rendre maîtres de tout ce qui les entoure, alors qu’en réalité, l’énergie matérielle, l’énergie inférieure du Seigneur, les domine entièrement. Le Seigneur règne sur la nature matérielle, quand toutes les âmes conditionnées sont assujetties à ses lois rigoureuses. À moins de comprendre ces vérités fondamentales, on ne peut connaître la paix, tant individuellement que collectivement. La paix parfaite ne s’obtient que par le complet développement de la conscience de Kṛṣṇa. Et être conscient de Kṛṣṇa, c’est d’abord avoir compris que Kṛṣṇa est le maître absolu, et que tous les êtres distincts, y compris les puissants devas, Lui sont subordonnés.

Kapitel 5 er en praktisk forklaring af Kṛṣṇa-bevidsthed, der almindeligvis kaldes karma-yoga. Hermed besvares det mentalt spekulative spørgsmål om, hvorledes karma-yoga kan føre til befrielse. At handle i Kṛṣṇa-bevidsthed er at arbejde i fuldstændig viden om Herren som herskeren. Den slags arbejde er ikke forskelligt fra transcendental viden. Direkte Kṛṣṇa-bevidsthed er bhakti-yoga, og jñāna-yoga er en vej, der fører til bhakti-yoga. Kṛṣṇa-bevidsthed betyder at handle i fuld viden om sit forhold til den Højeste Absolutte, og fuldendelsen af denne bevidsthed munder ud i fuld kundskab om Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. En ren sjæl er Guds evige tjener som Hans fragmentariske uadskillelige del. Han (sjælen) kommer i kontakt med māyā, illusion, på grund af sit ønske om at herske over māyā, og det er grunden til hans mange lidelser. Så længe man er i kontakt med materie, bliver man nødt til at handle på sine materielle behov. Kṛṣṇa-bevidsthed fører imidlertid én til åndeligt liv, selv mens man stadig befinder sig under materiens domæne, for det er en vækkelse af ens åndelige eksistens igennem en praksis af den i den materielle verden. Jo mere avanceret man er, desto mere befries man fra materiens kløer. Herren er ikke partisk over for nogen. Det hele afhænger af ens praktiske udøvelse af Kṛṣṇa- bevidste pligter, der hjælper én til at beherske sanserne i alle henseender og overvinde indflydelsen fra begær og vrede. Og den, der står fast i Kṛṣṇa-bevidsthed ved at beherske de ovennævnte lidenskaber, er virkelig situeret på det transcendentale plan eller brahma-nirvāṇa. Den ottefoldige yoga-mystik praktiseres automatisk i Kṛṣṇa-bevidsthed, for det endelige formål tjenes. Udøvelsen af yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna og samādhi er en gradvis ophøjelsesproces. Men disse er kun forløbere for fuldkommenheden i hengiven tjeneste, der alene kan skænke fred til mennesket. Hengiven tjeneste er livets højeste fuldkommenhed.

Ce cinquième chapitre expose de façon pratique la conscience de Kṛṣṇa, qu’on connaît également sous le nom de karma-yoga. La question des jñānīs, à savoir comment atteindre la libération par la pratique du karma-yoga, y trouve une réponse. Les actions accomplies dans le cadre de la conscience de Kṛṣṇa – en ayant parfaitement conscience de la suprématie du Seigneur – et le savoir transcendantal sont de nature identique. De fait, le jñāna-yoga mène au bhakti-yoga, la pure conscience de Kṛṣṇa.

L’homme conscient de Kṛṣṇa agit en ayant connaissance de la relation qui l’unit au Seigneur. Sa conscience ne sera pleinement épanouie que lorsqu’il connaîtra parfaitement Kṛṣṇa, Dieu, la Personne Suprême. L’âme pure, en tant que partie intégrante et fragment de Dieu, est Son éternelle servante. Mais dès qu’elle entre en contact avec māyā, la nature matérielle illusoire, à cause de son désir de domination, elle s’expose à maintes souffrances. Et tant que ce contact avec la matière se poursuit, l’âme agit en fonction de ses besoins matériels.

La pratique de la conscience de Kṛṣṇa, parce qu’elle éveille notre conscience spirituelle, nous permet de vivre une vie spirituelle au cœur même de la matière. Et plus on progresse dans cette voie, plus on se libère des griffes de la matière.

Le Seigneur est impartial. Tout dépend du bon accomplissement de ses devoirs dans la conscience de Kṛṣṇa, qui aident à maîtriser les sens et à vaincre les influences de la convoitise et de la colère. En dominant ses passions, on préserve sa conscience de Kṛṣṇa et on se maintient au niveau transcendantal appelé brahma-nirvāṇa. La conscience de Kṛṣṇa intègre automatiquement le yoga en huit phases, car elle conduit au but ultime. On peut s’élever graduellement par la pratique de yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna et samādhi, mais ces huit étapes ne sont qu’un prélude à la perfection suprême, perfection atteinte par la pratique du service de dévotion, qui seul peut donner la paix à l’homme.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne af Śrīmad Bhagavad-gītās 5. kapitel, Karma-yoga – handling i Kṛṣṇa-bevidsthed.

Ainsi s’achèvent les teneurs et portées de Bhaktivedanta sur le cinquième chapitre de la Śrīmad Bhagavad-gītā traitant du karma-yoga, l’action dans la conscience de Kṛṣṇa.