FORKLARING: De, der har glemt Kṛṣṇa, er helt sikkert forvildede, men de, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, er slet ikke forvildede. Der står i Bhagavad-gītā, sarvaṁ jñāna-plavena (4.36), jñānāgniḥ sarva-karmāṇi (4.37) og na hi jñānena sadṛśam (4.38). Viden er altid i høj kurs. Og hvad er det for en viden? Perfekt viden kan fås, når man overgiver sig til Kṛṣṇa, som det bekræftes i kapitel 7, vers 19: bahūnāṁ janmanām ante, jñānavān māṁ prapadyate. Når den, der er fuldkommen i viden, efter mange, mange liv overgiver sig til Kṛṣṇa, eller når man er blevet Kṛṣṇa- bevidst, bliver alting afsløret for én, ligesom alt afsløres af Solen om dagen. Det levende væsen er forvildet på mange forskellige måder. Når man for eksempel helt ubændigt anser sig selv for at være Gud, bliver man i virkeligheden fanget i uvidenhedens sidste fælde. Hvis et levende væsen er Gud, hvordan kan det så blive forvirret af uvidenhed? Bliver Gud forvirret af uvidenhed? I så fald er uvidenhed eller Satan mægtigere end Gud. Virkelig kundskab kan fås fra en person, der er i fuldkommen Kṛṣṇa-bevidsthed. Man må derfor opsøge en sådan ægte åndelig mester og under hans vejledning lære, hvad Kṛṣṇa-bevidsthed er, for Kṛṣṇa-bevidsthed vil afgjort forjage al uvidenhed, nøjagtig ligesom Solen bortjager mørket. Selv om man eventuelt er helt klar over, at man ikke er denne krop, men er transcendental til kroppen, kan man måske stadig ikke skelne mellem sjælen og Oversjælen. Man kan imidlertid forstå det hele, hvis man søger tilflugt hos den fuldkomne og ægte Kṛṣṇa-bevidste åndelige mester. Det er kun, når man virkelig møder en repræsentant for Gud, at man kan kende Gud og sit forhold til Ham. Guds repræsentant hævder aldrig, at han er Gud, skønt han bliver vist al den respekt, der normalt er forbeholdt Gud, fordi han har viden om Gud. Man må lære at kende forskellen på Gud og det levende væsen. Herren Śrī Kṛṣṇa fastslog derfor i kapitel 2, at hvert eneste levende væsen er en individuel person, og at Herren også er en individuel person. De var alle individuelle personer i fortiden, de er individuelle personer nu, og de vil blive ved med at være individuelle personer i fremtiden, selv efter at de er blevet befriet. Om natten ser vi alt som ét i mørket, men om dagen, når Solen er oppe, kan man se alt i dets rette lys. Identitet med individuel personlighed i åndeligt liv er virkelig kundskab.