Skip to main content

TEXT 15

제15절

Tekst

원문

nādatte kasyacit pāpaṁ
na caiva sukṛtaṁ vibhuḥ
ajñānenāvṛtaṁ jñānaṁ
tena muhyanti jantavaḥ
나닷떼 까샤찟 빠빰 nādatte kasyacit pāpaṁ
나 짜이바 수끄리땀 비부후 na caiva sukṛtaṁ vibhuḥ
아갸네나브리땀 갸남 ajñānenāvṛtaṁ jñānaṁ
떼나 무햔띠 잔따바하 tena muhyanti jantavaḥ

Synonyms

동의어

na — aldrig; ādatte — accepterer; kasyacit — nogens; pāpam — synd; na — ej heller; ca — også; eva — afgjort; su-kṛtam — fromme aktiviteter; vibhuḥ — den Højeste Herre; ajñānena — af uvidenhed; āvṛtam — dækket; jñānam — viden; tena — af den; muhyanti — forvirres; jantavaḥ — de levende væsener.

나: 결코, 아닷떼: 받아들이다, 까샤찟: 누구의, 빠빰: 죄, 나: 또한 아니다, 짜: 또한, 에바: 분명히, 수-끄리땀: 경건한 행위, 비부후: 지고한 주, 아갸네나: 무지로, 아브리땀: 가리워진, 갸남: 지식, 떼나: 그것으로, 무햔띠: 당혹한, 잔따바하: 생명체들.

Translation

번역

Den Højeste Herre påtager Sig heller ikke nogens syndige eller fromme handlinger. De legemliggjorte væsener er imidlertid forvildede på grund af den uvidenhed, der tilslører deres virkelige kundskab.

지고한 주는 누구의 죄 많은 행위와 경건한 행위도 떠맡지 않는다. 그러나 진정한 지식을 가리는 무지로 인해 육체에 갇힌 존재들은 당혹하느니라.

Purport

주석

FORKLARING: Sanskritordet vibhu betyder den Højeste Herre, der er fuld af ubegrænset viden, rigdom, styrke, berømmelse, skønhed og forsagelse. Han er altid tilfreds i Sig selv og uforstyrret af både syndige og fromme handlinger. Han skaber ingen bestemt situation for noget levende væsen, men fordi det levende væsen vildledes af uvidenhed, ønsker det selv at blive hensat under bestemte levevilkår, hvilket sætter hans kæde af handlinger og deres reaktioner i gang. Et levende væsen er i kraft af sin højere natur fuld af viden. Ikke desto mindre er han på grund af sin begrænsede kraft tilbøjelig til at blive påvirket af uvidenhed. Herren er almægtig, men det er det levende væsen ikke. Herren er vibhu eller alvidende, men det levende væsen er aṇu eller atomisk. Eftersom han er en levende sjæl, har han på grund af sin frie vilje evnen til at ønske. Men det er udelukkende den almægtige Herre, der opfylder hans ønsker. Og når det levende væsen således bliver forvildet i sine ønsker, lader Herren ham få disse ønsker opfyldt, men Herren er aldrig ansvarlig for handlingerne og reaktionerne i den pågældende situation, som sjælen har ønsket sig. Fordi den legemliggjorte sjæl er i en forvildet tilstand, identificerer han sig med den materielle krop i den omstændighed, han befinder sig i, og bliver således underlagt livets midlertidige lidelse og lykke. Herren er det levende væsens bestandige ledsager som Paramātmā eller Oversjælen, og derfor kan Han forstå den individuelle sjæls ønsker på samme måde, som man kan opfatte en blomsts duft, når man er i nærheden af den. Ønsker er en subtil form for betingethed hos det levende væsen. Herren opfylder hans ønsker, sådan som han fortjener det. Mennesket spår, men Gud råder. Den individuelle sjæl er derfor ikke almægtig i opfyldelsen af sine ønsker. Herren kan imidlertid opfylde alle ønsker, og neutral som Han er over for alle, blander Han Sig ikke i de små uafhængige levende væseners ønsker. Men hvis man ønsker Kṛṣṇa, tager Han Sig særligt af én og opmuntrer én til at ønske på en måde, så man kan opnå Ham og blive evigt lykkelig. Der står derfor i de vediske hymner (Kauṣītakī Upaniṣad 3.9), eṣa u hy eva sādhu karma kārayati taṁ yam ebhyo lokebhya unninīṣate, eṣa u evāsādhu karma kārayati taṁ yam adho ninīṣate: “Herren engagerer det levende væsen i fromme handlinger, så han kan blive ophøjet. Herren engagerer ham i ugudelige handlinger, så han kan gå til helvede.”

På samme måde står der i Mahābhārata (Vana-parva 31.27):

산스끄리뜨어 비부(vibhu)란 무한한 지식, 부, 힘, 명성, 아름다움, 그리고 버림으로 가득한 지고한 주를 의미한다. 주는 항상 당신 안에서 만족하시며, 죄업이나 선업에 관여하지 않으신다. 당신은 어떠한 생명체를 위해서도 특정한 상황을 만들어 주지 않으시지만, 무지로 당혹한 생명체 스스로 특정 조건 속으로 들어가기를 바라고 거기서 행위와 그 행위에 대한 반작용의 연쇄가 시작된다. 생명체는 상위의 본성이어서 지식으로 가득하다. 그런데도 제한된 능력 때문에 무지의 영향을 입기 쉽다. 주는 전능하시지만 생명체는 그렇지 못하다. 주는 비부, 즉 전지적이지만 생명체는 아누(aṇu), 즉 원자적이다. 생명체는 살아있는 영혼이어서 자기 자유 의지에 따라 소망하는 능력이 있다. 이런 욕망은 오직 전능하신 주에 의해 채워진다. 그리고 생명체가 욕망으로 당혹할 때 주께서는 그 욕망을 이루도록 허락하시지만, 그 욕망에서 비롯된 특정 상황의 행위와 행위에 대한 반작용을 책임지지 않으신다.  그러므로 당혹한 상태에서 육체에 갇힌 영혼은 상황에 따른 물질적 몸과 자기를 동일시하고 삶의 일시적 행복과 고통의 지배를 받게 된다. 주는 빠람아뜨마, 즉 초영혼으로서 생명체의 영원한 동반자이므로 우리가 꽃에 가까이 가면 그 냄새를 맡을 수 있듯이 주께서는 개별 영혼의 모든 욕망을 이해하신다. 욕망은 생명체를 속박하는 미세한 형태이다. 주는 인간의 욕망을 그가 받아 마땅한 만큼만 채워주신다. 인간이 제안하고 주께서 들어주신다. 따라서 개인은 자기 욕망을 채우기에 전능하지 않다. 하지만 주는 모든 욕망을 채워주실 수 있으며 모두에게 공평하고, 작고 독립적인 생명체의 욕망에 간섭하지 않으신다. 그러나 우리가 끄리쉬나를 원할 때, 주는 특별한 보살핌을 주시고, 당신께 이르러 영원히 행복하고자 하는 소망을 이룰 수 있도록 격려하신다. 그러므로 베다의 찬가들은 이렇게 선언한다. “에샤 우 헤바 사두 까르마 까라야띠 땀 얌 에뵤 로께뱌 운니니샤떼. 에 샤 우 에바사두 까르마 까라야띠 얌 아도 니니샤뗴(eṣa u hy eva sādhu karma kārayati taṁ yam ebhyo lokebhya unninīṣate. eṣa u evāsādhu karma kārayati yam adho ninīṣate 《까우쉬따끼 우빠니샤드 3.8》)”, 즉  “주께서는 생명체가 선업을 지어 승천하게 하신다. 또한 주께서는 그들이 악업을 지어 지옥에 가게 하신다.” 마찬가지로 마하바라따 (바나-빠르바 31.27)에서 명시하기를,

ajño jantur anīśo ’yam
ātmanaḥ sukha-duḥkhayoḥ
īśvara-prerito gacchet
svargaṁ vāśv abhram eva ca
아교 잔뚜르 아니쇼’얌 ajño jantur anīśo ’yam
아뜨마나 수카-두카요호 ātmanaḥ sukha-duḥkhayoḥ
이스바라-쁘레리또 갓쳇 īśvara-prerito gacchet
스바르감 바스바브흐람 에바 짜 svargaṁ vāśv abhram eva ca

“Det levende væsen er helt afhængigt i både sin lykke og sin lidelse. Ved den Højestes vilje kan han komme til himmelen eller gå til helvede ligesom en sky, der bliver ført med af vinden.”

“모든 생명체는 행복과 불행에 완전히 종속되어 있다. 마치 구름이 바람에 실려 가듯이 절대자의 뜻에 따라 그들은 천국에 갈 수도, 지옥에 갈 수도 있다.”

På grund af sit dybt rodfæstede ønske om at undgå Kṛṣṇa-bevidsthed er det levende væsen derfor skyld i sin egen forvildelse. Selv om han af natur er evig, lyksalig og fuld af viden, glemmer han på grund af lidenheden af sin eksistens sin naturlige position i tjeneste til Herren og bliver således indfanget af uvidenhed. Forblændet af denne uvidenhed hævder det levende væsen, at Herren bærer ansvaret for hans betingede eksistens. Dette bliver bekræftet i Vedānta-sūtra (2.1.34) med ordene vaiṣamya-nairghṛṇye na sāpekṣatvāt tathā hi darśayati: “Herren hverken elsker eller hader nogen, selv om Han ser ud til at gøre det.”

그러므로 육체에 갇힌 영혼은 끄리쉬나 의식을 피하려는 태곳적 욕망 때문에 자기가 겪는 당혹함을 초래했다. 그 결과, 비록 본래 영원하고, 축복과 지식으로 가득하지만, 존재의 자그마함 때문에 주께 봉사하는 우리 근원적 위치를 망각하고, 무지에 갇히게 되었다. 그리고 이 무지 때문에 생명체는 속박된 자기 존재에 대한 책임을 주께 돌린다. 베단따 수뜨라(2.1.34) 또한 이것을 확증한다. 바이샴야-나이르그린예 나 사뻭샤뜨밧 따타 히 다르샤야띠(Vaiṣamya-nairghṛṇye na sāpekṣatvāt tathā hi darśayati). “주는 누구를 좋아하지도, 싫어하지도 않으신다. 비록 그렇게 보일지라도.”