Skip to main content

TEXT 14

TEXT 14

Tekst

Verš

na kartṛtvaṁ na karmāṇi
lokasya sṛjati prabhuḥ
na karma-phala-saṁyogaṁ
svabhāvas tu pravartate
na kartṛtvaṁ na karmāṇi
lokasya sṛjati prabhuḥ
na karma-phala-saṁyogaṁ
svabhāvas tu pravartate

Synonyms

Synonyma

na — aldrig; kartṛtvam — ejerskab; na — ej heller; karmāṇi — aktiviteter; lokasya — folks; sṛjati — han skaber; prabhuḥ — herren over kroppens by; na — ej heller; karma-phala — til handlingernes resultater; saṁyogam — forbindelsen; svabhāvaḥ — den materielle naturs kvaliteter; tu — men; pravartate — virker.

na — ne; kartṛtvam — vlastnictví; na — ani; karmāṇi — činnosti; lokasya — lidí; sṛjati — vytváří; prabhuḥ — pán města, kterým je tělo; na — ani; karma-phala — s výsledky činností; saṁyogam — spojení; svabhāvaḥ — příroda sestávající z hmotných kvalit; tu — ale; pravartate — jedná.

Translation

Překlad

Den legemliggjorte ånd, der er herre over sin krops by, hverken skaber handlinger, får folk til at handle eller skaber handlingens frugter. Alt dette iværksættes af den materielle naturs kvaliteter.

Vtělená duše, pán města v podobě svého těla, nevytváří činy, nepodněcuje lidi k jednání ani nevytváří plody činů. To vše dělají kvality hmotné přírody.

Purport

Význam

FORKLARING: Som det vil blive forklaret i kapitel 7, er det levende væsen en af den Højeste Herres energier eller naturer, men er forskellig fra materie, der er en anden af Herrens naturer og kaldes den lavere natur. På en eller anden måde har den højere natur, det levende væsen, i umindelige tider været i kontakt med den materielle natur. Den midlertidige krop eller materielle bolig, som han får, er årsag til forskellige handlinger og deres resulterende reaktioner. Når man lever i en sådan betinget atmosfære, lider man under resultaterne af kroppens handlinger ved (i uvidenhed) at identificere sig med kroppen. Det er denne uvidenhed, som man har tilegnet sig for umindelige tider siden, der er årsag til kropslig lidelse og elendighed. Så snart det levende væsen lægger afstand til kroppens handlinger, bliver han også fri for reaktionerne. Så længe man befinder sig i kroppens by, ser man ud til at være dens hersker, men i virkeligheden er man hverken dens ejer eller herre over dens handlinger og reaktioner. Man befinder sig blot midt i det materielle hav i kamp for tilværelsen. Havets bølger kaster én rundt, og man har ingen kontrol over dem. Den bedste løsning, som man har, er at komme ud af vandet ved hjælp af transcendental Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er det eneste, der kan redde én fra al virvaret.

Jak bude vysvětleno v sedmé kapitole, živá bytost je jednou z energií či forem přirozenosti Nejvyššího Pána, ale liší se od hmoty, Pánovy jiné přirozenosti, která se nazývá nižší. Z nějaké příčiny je vyšší přirozenost, živá bytost, již od nepaměti ve styku s hmotnou přírodou. Dočasné tělo neboli hmotný příbytek, který získává, se stává příčinou různých činností a následných reakcí. Když žije v tomto podmíněném prostředí, trpí následky činností těla kvůli tomu, že se (pod vlivem nevědomosti) s tělem ztotožňuje. Příčinou utrpení a neštěstí na úrovni těla je nevědomost trvající od nepaměti. Jakmile se živá bytost povznese nad činnosti těla, oprostí se i od jejich reakcí. Dokud přebývá ve městě v podobě těla, zdá se být jeho pánem, ale ve skutečnosti ho ani nevlastní, ani neovládá jeho činnosti a jejich následky; nachází se uprostřed hmotného oceánu a bojuje o přežití. Vlny s ní zmítají sem a tam a ona nad nimi nemá žádnou vládu. Tím nejlepším, co může udělat, je dostat se z vody pomocí transcendentálního vědomí Kṛṣṇy. To jediné ji zachrání před rozbouřenou hmotnou existencí.