TEXT 13

Tekst

Texte

sarva-karmāṇi manasā
sannyasyāste sukhaṁ vaśī
nava-dvāre pure dehī
naiva kurvan na kārayan

Synonyms

sarva — alle; karmāṇi — aktiviteter; manasā — ved hjælp af sindet; sannyasya — efter at have opgivet; āste — bor; sukham — lykkeligt; vaśī — den, som behersker sig; nava-dvāre — på stedet, hvor der er ni porte; pure — i byen; dehī — den legemliggjorte sjæl; na — aldrig; eva — afgjort; kurvan — idet han gør noget; na — (heller) ikke; kārayan — idet han forårsager handling.

sarva: toutes; karmāṇi: les activités; manasā: par le mental; sannyasya: renonçant à; āste: demeure; sukham: dans le bonheur; vaśī: celui qui est maître de soi; nava-dvāre: dans le lieu où il y a neuf portes; pure: dans la cité; dehī: l’âme incarnée; na: jamais; eva: certes; kurvan: faisant quoi que ce soit; na: ne pas; kārayan: faisant se produire.

Translation

Når det legemliggjorte levende væsen behersker sin natur og mentalt forsager alle handlinger, bor han lykkeligt i byen med de ni porte [den materielle krop] og hverken handler eller forårsager handling.

Quand l’âme incarnée domine sa nature et, par la pensée, renonce à toute action, elle vit en paix dans la cité aux neuf portes [le corps]. Elle n’agit pas ni n’est cause d’aucun acte.

Purport

FORKLARING: Den legemliggjorte sjæl bor i byen med de ni porte. Kroppens (eller den metaforiske kropslige bys) handlinger bliver automatisk styret af dens pågældende naturkvaliteter. Selv om sjælen har underkastet sig kroppens præmisser, kan han være hævet over disse betingelser, hvis han vil. Kun fordi sjælen har glemt sin højere natur, identificerer han sig med sin materielle krop og lider som følge deraf. Gennem Kṛṣṇa-bevidsthed kan han genvinde sin virkelige position og således undslippe sin legemliggørelse. Når man engagerer sig i Kṛṣṇa- bevidsthed, bliver man derfor omgående helt hævet over kropslige aktiviteter. I et sådant reguleret liv, hvor ens måde at tænke på er en anden, bor man lykkeligt i byen med de ni porte. De ni porte omtales som følger (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.18):

L’âme incarnée vit dans une cité à neuf portes, le corps, dont les actions sont réglées de façon automatique par les trois modes d’influence de la nature. Bien que l’âme incarnée soit contrainte, par ses propres désirs, de subir le conditionnement d’un corps, elle peut, si elle le souhaite, s’en libérer. Ce n’est, en effet, que parce qu’elle a oublié sa nature supérieure qu’elle s’identifie au corps de matière et s’expose à la souffrance. La conscience de Kṛṣṇa lui permet de recouvrer sa position originelle et de sortir de sa prison de chair. Dès qu’on l’adopte, on transcende toute activité corporelle. Celui qui règle ainsi son existence, modifiant l’objet de ses préoccupations, vit heureux dans la cité aux neuf portes. Cette cité, la Śvetāśvatara Upaniṣad (3.18) la décrit ainsi:

nava-dvāre pure dehī
haṁso lelāyate bahiḥ
vaśī sarvasya lokasya
sthāvarasya carasya ca

“Alle universets levende væsener bliver styret af Guddommens Højeste Personlighed, der bor inde i det levende væsens krop. Kroppen består af ni porte [to øjne, to næsebor, to ører, en mund, anus og kønsorganerne]. I sin betingede tilstand identificerer det levende væsen sig med kroppen, men når han identificerer sig med Herren inde i kroppen, bliver han lige så fri som Herren, selv mens han er i sin krop.”

« Le souverain de tous les êtres dans l’univers, Dieu, la Personne Suprême, réside dans le corps de chacun. Le corps comprend neuf portes [les deux yeux, les deux narines, les deux oreilles, la bouche, l’anus et les organes génitaux]. Tant qu’il demeure conditionné, l’être s’identifie à ce corps, mais dès qu’il retrouve son unité avec le Seigneur présent en son cœur, il devient, même en ce corps, tout aussi libre que Lui. »

En Kṛṣṇa-bevidst person er således frigjort fra den materielle krops ydre såvel som indre aktiviteter.

Le dévot n’est donc jamais affecté par les actes internes et externes du corps.