Skip to main content

TEXT 9

TEXT 9

Tekst

Tekst

janma karma ca me divyam
evaṁ yo vetti tattvataḥ
tyaktvā dehaṁ punar janma
naiti mām eti so ’rjuna
janma karma ca me divyam
evaṁ yo vetti tattvataḥ
tyaktvā dehaṁ punar janma
naiti mām eti so ’rjuna

Synonyms

Synoniemen

janma — fødsel; karma — handlen; ca — også; me — Min; divyam — transcendentale; evam — således; yaḥ — enhver, der; vetti — forstår; tattvataḥ — i sandhed; tyaktvā — efter at have forladt; deham — denne krop; punaḥ — igen; janma — fødsel; na — aldrig; eti — opnår; mām — til Mig; eti — kommer; saḥ — han; arjuna — O Arjuna.

janma — geboorte; karma — activiteit; ca — ook; me — van Mij; divyam — transcendentale; evam — op deze manier; yaḥ — iemand die; vetti — weet; tattvataḥ — werkelijk; tyaktvā — terzijde latend; deham — dit lichaam; punaḥ — opnieuw; janma — geboorte; na — nooit; eti — bereikt; mām — naar Mij; eti — bereikt; saḥ — hij; arjuna — o Arjuna.

Translation

Vertaling

Den, der forstår Min tilsynekomst og Mine handlingers transcendentale natur, fødes ikke igen i denne materielle verden, når han forlader sin krop, men kommer til Min evige bolig, O Arjuna.

Wie de transcendentale aard van Mijn verschijnen en activiteiten kent, wordt na het verlaten van zijn lichaam niet opnieuw geboren in de materiële wereld, maar bereikt Mijn eeuwige woning, o Arjuna.

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Herrens nedstigen fra Hans transcendentale bolig blev allerede forklaret i vers 6. Den, der kan forstå sandheden om Guddommens Personligheds åbenbaring, er allerede befriet fra materiel trældom, og han vender derfor tilbage til Guds rige umiddelbart efter at have forladt sin nuværende materielle krop. Denne befrielse af det levende væsen fra materiel trældom er slet ikke let. Upersonalisterne og yogīerne opnår kun befrielse efter mange besværligheder og mange, mange liv. Selv da er den befrielse, de opnår – at blive ét med Herrens upersonlige brahmajyoti – kun delvis, og der er al risiko for igen at komme tilbage til denne materielle verden. Men den hengivne opnår Herrens bolig efter at have udstået sin tid i kroppen blot ved at forstå den transcendentale natur af Herrens krop og handlinger og løber derfor ingen risiko for at vende tilbage til den materielle verden. Der står i Brahma-saṁhitā (5.33), at Herren har mange, mange former og inkarnationer: advaitam acyutam anādim ananta-rūpam. Selv om der er mange transcendentale former af Herren, er de stadig den samme Guddommens Højeste Personlighed. Man må forstå denne sandhed med overbevisning, selv om den er ufattelig for verdsligt lærde og empiriske filosoffer. Som der står i Vedaerne (Puruṣa-bodhinī Upaniṣad):

Het neerdalen van de Heer vanuit Zijn transcendentale woning werd al in het zesde vers uitgelegd. Wie de waarheid van het verschijnen van de Persoonlijkheid Gods kan begrijpen, is al bevrijd van materiële gebondenheid en keert daarom onmiddellijk terug naar het koninkrijk van God, zodra hij zijn huidige materiële lichaam verlaat. Zo’n bevrijding van het levend wezen van materiële gebondenheid is helemaal geen eenvoudige zaak. De impersonalisten en yogī’s bereiken alleen na heel veel moeite en vele, vele levens bevrijding. Maar zelfs dan is de bevrijding die ze bereiken — opgaan in de onpersoonlijke brahmajyoti van de Heer — maar gedeeltelijk en bestaat het gevaar op terugkeer naar de materiële wereld. De toegewijde daarentegen bereikt, nadat hij dit lichaam heeft opgegeven, de woning van de Heer eenvoudig omdat hij de transcendentale aard van het lichaam en de activiteiten van de Heer kent; zo loopt hij niet het risico terug te moeten keren naar de materiële wereld.

In de Brahma-saṁhitā (5.33) wordt gezegd dat de Heer vele, vele gedaanten en incarnaties heeft: advaitam acyutam anādim ananta-rūpam. Hoewel er vele transcendentale gedaanten van de Heer zijn, zijn ze allemaal īīn en dezelfde Allerhoogste Persoonlijkheid Gods. Men moet dit feit goed begrijpen en ervan overtuigd zijn, ook al is het voor wereldse geleerden en empirische filosofen ondoorgrondelijk. Zo wordt in de Veda’s (Puruṣa-bodhinī Upaniṣad) het volgende gezegd:

eko devo nitya-līlānurakto
bhakta-vyāpī hṛdy antar-ātmā
eko devo nitya-līlānurakto
bhakta-vyāpī hṛdy antar-ātmā

“Den ene Guddommens Højeste Personlighed er for evigt engageret i mange, mange transcendentale former i forskellige forhold til Sine rene hengivne.” Dette vediske udsagn bliver bekræftet personligt af Herren i dette vers i Bhagavad-gītā. Den, der accepterer denne sandhed på baggrund af Vedaerne og Guddommens Højeste Personligheds autoritet, og som ikke spilder sin tid på filosofiske spekulationer, opnår befrielsens højeste fuldkomne stadie. Blot ved at acceptere denne sandhed med tro kan man med sikkerhed opnå befrielse. Det vediske udsagn tat tvam asi gælder i virkeligheden i dette tilfælde. Enhver, der forstår Herren Kṛṣṇa som den Højeste, eller som siger til Herren: “Du er den samme Højeste Brahman, Guddommens Personlighed,” bliver med sikkerhed øjeblikkeligt befriet, og som følge heraf er hans adgang til Herrens transcendentale omgangskreds garanteret. En sådan hengiven af stærk tro opnår med andre ord perfektion, hvilket bliver bekræftet af følgende vediske udtalelse (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8):

‘Die ene Allerhoogste Persoonlijkheid Gods heeft vele, vele transcendentale gedaanten waarmee Hij eeuwige relaties met Zijn zuivere toegewijden aangaat.’

Deze Vedische uitspraak wordt in dit vers van de Gītā persoonlijk door de Heer bevestigd. Wie deze waarheid aanvaardt, vertrouwend op het gezag van de Veda’s en de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods en zijn tijd niet verspilt met filosofische speculaties, bereikt het hoogste, volmaakte niveau van bevrijding. Door eenvoudig deze waarheid in goed vertrouwen te aanvaarden, zal iemand ongetwijfeld bevrijding bereiken.

De Vedische uitspraak tat tvam asi is eigenlijk hier van toepassing. Iedereen die begrijpt dat Heer Kṛṣṇa de Allerhoogste is of die tegen de Heer zegt: ‘U bent dat Allerhoogste Brahman, de Persoonlijkheid Gods,’ is beslist meteen bevrijd en daardoor is zijn toegang tot het transcendentale gezelschap van de Heer gegarandeerd. Met andere woorden, zo’n toegewijde die vol vertrouwen is, bereikt de perfectie; dit wordt bevestigd door de volgende Vedische uitspraak:

tam eva viditvāti mṛtyum eti
nānyaḥ panthā vidyate ’yanāya
tam eva viditvāti mṛtyum eti
nānyaḥ panthā vidyate ’yanāya

“Man kan opnå den fuldkomne tilstand af befrielse fra fødsel og død blot ved at kende Herren, Guddommens Højeste Personlighed, og der er ingen anden måde at opnå denne fuldkommenhed på.” At der intet alternativ er, betyder, at alle, der ikke forstår Herren Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed, med sikkerhed befinder sig i uvidenhedens kvalitet, og som følge deraf vil de ikke opnå befrielse blot ved så at sige at slikke på honningkrukkens yderside eller ved at fortolke Bhagavad-gītā igennem deres akademiske lærdom. Den slags empiriske filosoffer kan spille meget vigtige roller i den materielle verden, men de er ikke nødvendigvis kvalificerede til befrielse. Disse opblæste verdslige lærde må vente på den årsagsløse nåde fra en af Herrens hengivne. Man må derfor udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed med tro og kundskab og på den måde opnå fuldkommenhed.

‘Men kan het volmaakte niveau van de bevrijding van geboorte en dood bereiken, eenvoudig door de Heer, de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods, te kennen; er bestaat geen andere manier om deze volmaaktheid te bereiken.’ (Śvetāśvatara Upaniṣad 3.8)

Dat er geen alternatief bestaat, betekent dat iemand die niet begrijpt dat Kṛṣṇa de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods is, zeker in de hoedanigheid onwetendheid verkeert en dus geen verlossing zal bereiken door zogezegd aan de buitenkant van een honingpot te likken, dat wil zeggen: door de Bhagavad-gītā te interpreteren met behulp van wereldse geleerdheid. Zulke empirische filosofen mogen dan in de materiële wereld een zeer belangrijke rol spelen, maar ze komen niet noodzakelijkerwijs in aanmerking voor bevrijding. Dergelijke opgeblazen wereldse geleerden zullen op de grondeloze genade van een toegewijde van de Heer moeten wachten. Men moet het Kṛṣṇa-bewustzijn daarom met geloof en kennis cultiveren en op die manier volmaaktheid bereiken.