Skip to main content

TEXT 7

TEXT 7

Tekst

Текст

yadā yadā hi dharmasya
glānir bhavati bhārata
abhyutthānam adharmasya
tadātmānaṁ sṛjāmy aham
йада̄ йада̄ хі дгармасйа
ґла̄нір бгаваті бга̄рата
абгйуттга̄нам адгармасйа
тада̄тма̄нам̇ ср̣джа̄мй ахам

Synonyms

Послівний переклад

yadā yadā — hvor som helst og når som helst; hi — afgjort; dharmasya — fra religion; glāniḥ — afvigelser; bhavati — manifesteres; bhārata — O efterkommer af Bharata; abhyutthānam — overvægt; adharmasya — af irreligion; tadā — på det tidspunkt; ātmānam — Mig selv; sṛjāmi — manifesterer; aham — Jeg.

йада̄ йада̄—коли б і де б не; хі—неодмінно; дгармасйа—релігії; ґла̄ніх̣—послаблення; бгаваті—проявляється; бга̄рата—нащадок Бгарати; абгйуттга̄нам — переважає; адгармасйа — безвір’я; тада̄—тоді; а̄тма̄нам—Себе; ср̣джа̄мі—проявляю; ахам—Я.

Translation

Переклад

Hvor som helst og når som helst udøvelsen af religion aftager, og der sker en fremherskende stigning i irreligion – på det tidspunkt nedstiger Jeg, O Bharatas efterkommer.

Коли релігія на Землі занепадає й домінує безвір’я, тоді, о нащадку Бгарати, Я являюсь Сам.

Purport

Коментар

FORKLARING: Her er ordet sṛjāmi betydningsfuldt. Sṛjāmi kan ikke anvendes i betydningen skabelse, for ifølge det foregående vers bliver Herrens form eller krop ikke skabt, for alle Hans former eksisterer for evigt. Sṛjāmi betyder derfor, at Herren manifesterer Sig Selv, som Han er. Skønt Herren åbenbarer Sig planmæssigt, nemlig i slutningen af Dvāpara-yuga i den syvende Manus 28. tidsalder i hver af Brahmās dage, er Han ikke forpligtet til at følge sådanne regler og reguleringer, for Han er helt fri til at handle på alle mulige måder, som Han har lyst til det. Han åbenbarer Sig derfor ifølge Sin egen vilje, når som helst der sker en drastisk stigning i irreligion, og den sande religion forsvinder. Religiøse principper er fastsat i Vedaerne, og enhver afvigelse fra den korrekte overholdelse af Vedaernes regler gør én irreligiøs. Der står i Śrīmad- Bhāgavatam, at sådanne principper er Herrens love. Det er kun Herren, der kan give et religiøst system. Vedaerne accepteres også som oprindeligt talt af Herren Selv til Brahmā inde fra dennes hjerte. Dharma eller religionens principper er derfor Guddommens Højeste Personligheds direkte ordrer (dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam, ŚB. 6.3.19). Disse principper bliver klart beskrevet gennem hele Bhagavad-gītā. Formålet med Vedaerne er at fastsætte sådanne principper ifølge den Højeste Herres ordre, og i slutningen af Bhagavad-gītā befaler Herren direkte, at det højeste religiøse princip er at overgive sig udelukkende til Ham og intet andet. De vediske principper fører én frem mod fuldstændig overgivelse til Ham, og når sådanne principper bliver forstyrret af dæmonerne, åbenbarer Herren Sig. Vi lærer fra Śrīmad-Bhāgavatam, at Herren Buddha var en inkarnation af Kṛṣṇa, der åbenbarede Sig på et tidspunkt, da materialismen var fremherskende, og materialisterne brugte Vedaernes autoritet som påskud. Selv om Vedaerne har visse restriktive regler og forskrifter for dyreofringer med bestemte formål for øje, involverede folk med dæmoniske tendenser sig alligevel i dyreofringer uden hensyn til de vediske principper. Herren Buddha åbenbarede Sig for at sætte en stopper for disse groteskheder og for at etablere de vediske ikke-voldsprincipper. Hver eneste af Herrens inkarnationer eller avatāraer har derfor en særlig mission, og de bliver alle beskrevet i de åbenbarede skrifter. Ingen bør accepteres som en avatāra, uden at der er henvisninger til ham i skrifterne.

Det er ikke sandt, at Herren kun åbenbarer Sig på indisk jord. Han kan manifestere Sig hvor som helst og når som helst, Han vil. I hver eneste inkarnation taler Han så meget om religion, som det kan forstås af de pågældende mennesker under deres givne omstændigheder. Men missionen er den samme, nemlig at føre folk til Gudsbevidsthed og lydighed mod de religiøse principper. Somme tider nedstiger Han personligt, og somme tider sender Han Sin ægte repræsentant i form af Sin søn eller tjener eller Sig selv i en camoufleret form.

У цьому вірші велике значення має слово ср̣джа̄мі («проявляю»). Воно не може бути використане в значенні «творення», бо, як було сказано в попередньому вірші, форми Господа або Його тіло не створюються, тому що всі вони існують вічно. Отже, ср̣джа̄мі означає, що Господь проявляє Себе таким, яким Він є. Хоча Господь приходить на Землю певного часу, а власне, наприкінці Два̄пара-йуґи, двадцять восьмого тисячоліття сьомого Ману, кожного дня Брахми, Він не зобов’язаний дотримуватись цього правила, тому що Він повністю вільний і може діяти як завгодно згідно зі Своїми бажаннями. Отже, Він з’являється за власним бажанням тоді, коли в світі панує безвір’я і зникає істинна релігія. Релігійні засади викладено в Ведах, і всяке відхилення од правильного виконання приписів Вед робить людину безбожною. В Бга̄ґаватам стверджується, що такі засади є Божими заповідями, і лише Сам Господь може створити систему релігії. Сказано також, що Господь сповістив Веди в їхньому первинному вигляді Брахмі з середини його серця. Тому принципи дгарми, або релігії, є прямими вказівками Верховного Бога-Особи (дгармам̇ ту са̄кша̄д бгаґават- пран̣ı̄там). Ці заповіді ясно викладено в Бгаґавад-ґı̄ті. Мета Вед полягає в тому, щоб дати ці принципи згідно з волею Верховного Господа, і наприкінці Ґı̄ти Господь прямо каже, що найвища релігійна засада — відданість Йому й нічого більше. Ведичні засади допомагають людині повністю вручити себе Господу, коли ж демони порушують такі принципи, на Землю приходить Господь. З Бга̄ґаватам стає зрозумілим, що Господь Будда є втілення Кр̣шн̣и, який з’явився, коли в світі буяв матеріалізм, а матеріалісти прикривались авторитетом Вед. Хоча в Ведах є суворі правила й настанови стосовно жертвопринесення тварин з певною метою, однак люди з демонічними нахилами здійснювали такі жертвопринесення, фактично не дотримуючись ведичних приписів. Господь Будда з’явився, щоб зупинити таке безглуздя та відновити ведичні засади незастосування насильства. Тому кожна авата̄ра, або втілення Господа, має певну місію, і всі ці втілення описано в ш́а̄страх. Нікого не слід приймати за авата̄ру, якщо про нього не згадано в ш́а̄страх. Не треба думати, що Господь приходить лише на землю Індії, Він може з’явитись у будь-якому місці й коли забажає. В кожному Своєму втіленні Він каже про релігію лише стільки, скільки можуть збагнути конкретні люди за певних обставин. Але мета завжди одна — привести людей до усвідомлення Бога й виконання релігійних принципів. Інколи Господь приходить особисто, інколи Він посилає Своїх істинних представників в образі сина або слуги, або приходить Сам в якому-небудь замаскованому вигляді.

Bhagavad-gītās principper blev talt til Arjuna og for den sags skyld til andre ophøjede personer, for i sammenligning med almindelige mennesker i andre dele af verden var han højt avanceret. At to plus to er fire, er et sandt matematisk princip for begynderen i regning såvel som på de videregående studier. Ikke desto mindre findes der højere og lavere matematik. I alle Herrens inkarnationer undervises der derfor i de samme principper, men de forekommer at være højere eller lavere alt efter hvilke omstændigheder, de optræder under. Religionens højere principper begynder med accepten af de fire ordener og fire sociale klasser, som det vil blive forklaret senere. Hele formålet med inkarnationernes mission er at vække Kṛṣṇa-bevidsthed til live overalt. Kun forskellige omstændigheder afgør, hvorvidt en sådan bevidsthed er manifesteret eller ej.

Засади Бгаґавад-ґı̄ти було викладено саме Арджуні, тому що з духовного погляду він стояв набагато вище своїх сучасників, і через нього вони стали доступними іншим духовно розвиненим людям. Два плюс два дорівнює чотири — ця математична рівність справедлива як для школяра, що вивчає арифметику, так і для вченого- математика. І все ж таки вища математика відрізняється од простої арифметики. Так само й Господь у Своїх втіленнях вчить нас одним і тим же законам, але, залежно від різних обставин, вони можуть викладатись на вищому або нижчому рівні. Дотримування вищих релігійних засад починається з прийняття чотирьох класів і чотирьох статусів соціального життя, як це буде з’ясовано далі. Загальна мета всіх втілень Кр̣шн̣и — всюди пробудити свідомість Кр̣шн̣и. І така свідомість проявляється або ж не проявляється залежно від різних обставин.