Skip to main content

TEXT 7

TEXT 7

Tekst

Texto

yadā yadā hi dharmasya
glānir bhavati bhārata
abhyutthānam adharmasya
tadātmānaṁ sṛjāmy aham
yadā yadā hi dharmasya
glānir bhavati bhārata
abhyutthānam adharmasya
tadātmānaṁ sṛjāmy aham

Synonyms

Palabra por palabra

yadā yadā — hvor som helst og når som helst; hi — afgjort; dharmasya — fra religion; glāniḥ — afvigelser; bhavati — manifesteres; bhārata — O efterkommer af Bharata; abhyutthānam — overvægt; adharmasya — af irreligion; tadā — på det tidspunkt; ātmānam — Mig selv; sṛjāmi — manifesterer; aham — Jeg.

yadā yadā — cuando quiera y dondequiera; hi — indudablemente; dharmasya — de la religión; glāniḥ — discrepancias; bhavati — se manifiesta; bhārata — ¡oh, descendiente de Bharata!; abhyutthānam — predominio; adharmasya — de la irreligión; tadā — en ese entonces; ātmānam — ser; sṛjāmi — manifiesto; aham — Yo.

Translation

Traducción

Hvor som helst og når som helst udøvelsen af religion aftager, og der sker en fremherskende stigning i irreligion – på det tidspunkt nedstiger Jeg, O Bharatas efterkommer.

Cuando quiera y dondequiera que haya una declinación en la práctica religiosa, ¡oh, descendiente de Bharata!, y un aumento predominante de la irreligión, en ese entonces, Yo mismo desciendo.

Purport

Significado

FORKLARING: Her er ordet sṛjāmi betydningsfuldt. Sṛjāmi kan ikke anvendes i betydningen skabelse, for ifølge det foregående vers bliver Herrens form eller krop ikke skabt, for alle Hans former eksisterer for evigt. Sṛjāmi betyder derfor, at Herren manifesterer Sig Selv, som Han er. Skønt Herren åbenbarer Sig planmæssigt, nemlig i slutningen af Dvāpara-yuga i den syvende Manus 28. tidsalder i hver af Brahmās dage, er Han ikke forpligtet til at følge sådanne regler og reguleringer, for Han er helt fri til at handle på alle mulige måder, som Han har lyst til det. Han åbenbarer Sig derfor ifølge Sin egen vilje, når som helst der sker en drastisk stigning i irreligion, og den sande religion forsvinder. Religiøse principper er fastsat i Vedaerne, og enhver afvigelse fra den korrekte overholdelse af Vedaernes regler gør én irreligiøs. Der står i Śrīmad- Bhāgavatam, at sådanne principper er Herrens love. Det er kun Herren, der kan give et religiøst system. Vedaerne accepteres også som oprindeligt talt af Herren Selv til Brahmā inde fra dennes hjerte. Dharma eller religionens principper er derfor Guddommens Højeste Personligheds direkte ordrer (dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam, ŚB. 6.3.19). Disse principper bliver klart beskrevet gennem hele Bhagavad-gītā. Formålet med Vedaerne er at fastsætte sådanne principper ifølge den Højeste Herres ordre, og i slutningen af Bhagavad-gītā befaler Herren direkte, at det højeste religiøse princip er at overgive sig udelukkende til Ham og intet andet. De vediske principper fører én frem mod fuldstændig overgivelse til Ham, og når sådanne principper bliver forstyrret af dæmonerne, åbenbarer Herren Sig. Vi lærer fra Śrīmad-Bhāgavatam, at Herren Buddha var en inkarnation af Kṛṣṇa, der åbenbarede Sig på et tidspunkt, da materialismen var fremherskende, og materialisterne brugte Vedaernes autoritet som påskud. Selv om Vedaerne har visse restriktive regler og forskrifter for dyreofringer med bestemte formål for øje, involverede folk med dæmoniske tendenser sig alligevel i dyreofringer uden hensyn til de vediske principper. Herren Buddha åbenbarede Sig for at sætte en stopper for disse groteskheder og for at etablere de vediske ikke-voldsprincipper. Hver eneste af Herrens inkarnationer eller avatāraer har derfor en særlig mission, og de bliver alle beskrevet i de åbenbarede skrifter. Ingen bør accepteres som en avatāra, uden at der er henvisninger til ham i skrifterne.

Det er ikke sandt, at Herren kun åbenbarer Sig på indisk jord. Han kan manifestere Sig hvor som helst og når som helst, Han vil. I hver eneste inkarnation taler Han så meget om religion, som det kan forstås af de pågældende mennesker under deres givne omstændigheder. Men missionen er den samme, nemlig at føre folk til Gudsbevidsthed og lydighed mod de religiøse principper. Somme tider nedstiger Han personligt, og somme tider sender Han Sin ægte repræsentant i form af Sin søn eller tjener eller Sig selv i en camoufleret form.

La palabra sṛjāmi es significativa aquí. Sṛjāmi no se puede emplear en el sentido de creación porque, de acuerdo con el verso anterior, no existe creación de la forma o cuerpo del Señor, ya que todas las formas existen eternamente. Por lo tanto, sṛjāmi significa que el Señor se manifiesta tal como Él es. Aunque el Señor aparece en un momento programado, es decir, al final de la Dvāpara-yuga del vigésimoctavo milenio del séptimo Manu de un día de Brahmā, aun así Él no está obligado a someterse a esas reglas y regulaciones, porque está en completa libertad de actuar a voluntad de muchas maneras. En consecuencia, Él aparece por Su propia voluntad cuando quiera que haya un predominio de la irreligiosidad y una desaparición de la verdadera religión. Los principios de la religión se presentan en los Vedas, y cualquier discrepancia en lo referente a la ejecución debida de las reglas de los Vedas, lo vuelve a uno irreligioso. En el Bhāgavatam se declara que esos principios constituyen las leyes del Señor. Únicamente el Señor puede manufacturar un sistema de religión. Los Vedas también se aceptan como palabras que en un principio el propio Señor le comunicó a Brahmā desde dentro del corazón. De modo que, los principios de dharma, o de la religión, son las órdenes directas de la Suprema Personalidad de Dios (dharmaṁ tu sākṣād-bhagavat-praṇītam). Estos principios se indican claramente a todo lo largo del Bhagavad-gītā. El propósito de los Vedas es el de establecer dichos principios bajo la orden del Señor Supremo, y al final del Gītā el Señor ordena directamente que el principio más elevado de la religión es el de entregarse solo a Él, y nada más. Los principios védicos lo incitan a uno a entregarse a Él por completo; y cuando quiera que las personas demoníacas perturban esos principios, el Señor aparece. Por el Bhāgavatam sabemos que el Señor Buddha es la encarnación de Kṛṣṇa que apareció cuando el materialismo se hallaba extendido y los materialistas estaban usando como pretexto la autoridad de los Vedas. Aunque en los Vedas hay ciertas reglas y regulaciones restrictivas en cuanto al sacrificio de animales con ciertos propósitos específicos, la gente de tendencias demoníacas, no obstante, se dio al sacrificio de animales sin hacer referencia a los principios védicos. El Señor Buddha apareció para detener esa necedad y establecer los principios védicos de la no violencia. Así pues, todos y cada uno de los avatāras, o encarnaciones del Señor, tiene una misión específica, y a todos ellos se los describe en las Escrituras reveladas. A nadie se lo debe aceptar como avatāra, a menos que se lo mencione en las Escrituras. No es cierto que el Señor aparece únicamente en la tierra hindú. Él puede manifestarse dondequiera y cuando quiera que desee aparecer. En todas y cada una de las encarnaciones, Él habla tanto de religión como pueda entender la gente en particular que se encuentre bajo esas circunstancias específicas. Pero la misión es la misma: llevar a la gente hacia el estado de conciencia de Dios y de obediencia a los principios de la religión. Algunas veces, Él desciende personalmente, y a veces envía a Su representante fidedigno, en la forma de Su hijo o sirviente, o Él Mismo desciende en alguna forma disfrazada.

Bhagavad-gītās principper blev talt til Arjuna og for den sags skyld til andre ophøjede personer, for i sammenligning med almindelige mennesker i andre dele af verden var han højt avanceret. At to plus to er fire, er et sandt matematisk princip for begynderen i regning såvel som på de videregående studier. Ikke desto mindre findes der højere og lavere matematik. I alle Herrens inkarnationer undervises der derfor i de samme principper, men de forekommer at være højere eller lavere alt efter hvilke omstændigheder, de optræder under. Religionens højere principper begynder med accepten af de fire ordener og fire sociale klasser, som det vil blive forklaret senere. Hele formålet med inkarnationernes mission er at vække Kṛṣṇa-bevidsthed til live overalt. Kun forskellige omstændigheder afgør, hvorvidt en sådan bevidsthed er manifesteret eller ej.

Los principios del Bhagavad-gītā se le hablaron a Arjuna, y, además, a otras personas muy elevadas, porque él estaba muy adelantado en comparación con las personas ordinarias de otras partes del mundo. «Dos más dos son cuatro» constituye un principio matemático verdadero, tanto en la clase de aritmética para principiantes, como también en el curso adelantado. Aun así, hay matemáticas superiores y matemáticas elementales. Por lo tanto, en todas las encarnaciones del Señor se enseñan los mismos principios, pero estos parecen ser superiores o inferiores en diferentes circunstancias. Los principios superiores de la religión comienzan con la aceptación de las cuatro órdenes y los cuatro estados de vida social, tal y como se explicará más adelante. Todo el propósito de la misión de las encarnaciones es el de despertar en todas partes el estado de conciencia de Kṛṣṇa. Esa conciencia es manifiesta y no manifiesta, solo bajo diferentes circunstancias.