Skip to main content

TEXT 42

TEXT 42

Tekst

Verš

tasmād ajñāna-sambhūtaṁ
hṛt-sthaṁ jñānāsinātmanaḥ
chittvainaṁ saṁśayaṁ yogam
ātiṣṭhottiṣṭha bhārata
tasmād ajñāna-sambhūtaṁ
hṛt-sthaṁ jñānāsinātmanaḥ
chittvainaṁ saṁśayaṁ yogam
ātiṣṭhottiṣṭha bhārata

Synonyms

Synonyma

tasmāt — derfor; ajñāna-sambhūtam — født af uvidenhed; hṛt-stham — situeret i hjertet; jñāna — kundskabens; asinā — med våbnet; ātmanaḥ — af selvet; chittvā — efter at have skåret i stykker; enam — denne; saṁśayam — tvivl; yogam — i yoga; ātiṣṭha — vær forankret; uttiṣṭha — rejs dig og kæmp; bhārata — O Bharatas efterkommer.

tasmāt — proto; ajñāna-sambhūtam — zrozenou z nevědomosti; hṛt-stham — sídlící v srdci; jñāna — poznání; asinā — zbraní; ātmanaḥ — vlastního já; chittvā — utínající; enam — tuto; saṁśayam — pochybnost; yogam — v yoze; ātiṣṭha — setrvávej; uttiṣṭha — povstaň k boji; bhārata — ó potomku Bharaty.

Translation

Překlad

Derfor bør den tvivl, der er opstået i dit hjerte på grund af uvidenhed, nedsables med kundskabens våben. Bevæbnet med yoga, O Bhārata, rejs dig og kæmp.

Proto je nutné utnout pochyby, jež z nevědomosti vyvstaly v tvém srdci, zbraní poznání. Vyzbrojen yogou, vstaň a bojuj, Bhārato.

Purport

Význam

FORKLARING: Yoga-systemet, der bliver beskrevet i dette kapitel, kaldes sanātana-yoga eller det levende væsens evige aktivitet. Denne yoga har to kategorier af offerhandlinger: Den ene kaldes ofring af ens materielle besiddelser, og den anden kaldes viden om selvet, en viden, der er en ren åndelig aktivitet. Hvis målet med ofring af ens materielle besiddelser ikke er åndelig erkendelse, er et sådant offer materielt. Men den, der udfører sådanne offerhandlinger med et åndeligt mål for øje eller i hengiven tjeneste, laver et perfekt offer. Med hensyn til åndelige aktiviteter finder vi, at disse også er inddelt i to, nemlig forståelse af ens eget selv (eller ens naturlige position) og sandheden om Guddommens Højeste Personlighed. Den, der følger Bhagavad-gītās vej, som den er, kan let forstå disse to vigtige kategorier af åndelig kundskab. For ham er det ikke spor svært at indhente perfekt viden om selvet som en uadskillelig del af Herren. Og denne forståelse er gavnlig, for en sådan person kan let forstå Herrens transcendentale aktiviteter. I starten af dette kapitel blev Herrens transcendentale aktiviteter diskuteret af den Højeste Herre Selv. Den, der ikke forstår Bhagavad-gītās instruktioner, er troløs og må anses for at misbruge den fragmentariske frihed, som Herren har givet ham. Den, der på trods af disse anvisninger ikke forstår Herren som den evige, lyksalige, alvidende Guddommens Personlighed, er med sikkerhed den største tåbe. Ens uvidenhed kan blive fjernet igennem en gradvis accept af principperne for Kṛṣṇa-bevidsthed. Kṛṣṇa-bevidsthed kan vækkes gennem forskellige former for ofre til halvguderne, ofring til Brahman, offer i cølibat, i familieliv, i beherskelse af sanserne, i udøvelse af mystisk yoga, i askese, ved at give afkald på materielle besiddelser, ved at studere Vedaerne og ved at indgå i den sociale institution, der er kendt som varṇāśrama-dharma. Alle den slags handlinger kaldes offerhandlinger, og de er alle baseret på regulerede handlinger. Men i alle disse aktiviteter er det selverkendelse, der er den vigtige faktor. Den, der forfølger det mål, er Bhagavad-gītās virkelige elev, men den, der tvivler på Kṛṣṇas autoritet, falder tilbage. Man rådes derfor til at studere Bhagavad-gītā eller et hvilket som helst andet skrift under en ægte åndelig mesters vejledning i kombination med tjeneste og overgivelse. En ægte åndelig mester kommer i discipelrækken, der går tilbage til evig tid, og han afviger under ingen omstændigheder fra den Højeste Herres instruktioner, som de blev givet for millioner af år siden til solguden, fra hvem Bhagavad-gītās instruktioner er kommet ned til det jordiske rige. Man bør således følge Bhagavad-gītās vej, som den bliver forklaret i Bhagavad-gītā selv, og vogte sig for egennyttige personer, der søger selvforherligelse og vildleder andre fra den sande vej. Herren er afgjort den højeste person, og Hans handlinger er transcendentale. Den, der forstår dette, er en befriet person lige fra begyndelsen af sit studie af Bhagavad-gītā.

Yoga, kterou učí tato kapitola, se jmenuje sanātana-yoga a rozumí se jí věčné činnosti živé bytosti. Dělí se na dva druhy činů prováděných jako oběť: jeden se nazývá oběť hmotného vlastnictví a druhý poznání vlastního já, což je čistá duchovní činnost. Pokud se oběť hmotného vlastnictví nesladí se zájmem duchovní realizace, stává se hmotnou. Koná-li se však s duchovním cílem neboli jako oddaná služba, pak je dokonalá. Když se dostáváme k duchovním činnostem, vidíme, že jsou také dvojího druhu: poznání vlastního já (neboli svého přirozeného postavení) a pravdy o Nejvyšší Osobnosti Božství. Ten, kdo se drží cesty Bhagavad-gīty takové, jaká je, může těmto dvěma důležitým kategoriím duchovního poznání velice snadno porozumět. Nemá potíže nabýt dokonalého poznání vlastního já coby Pánovy nedílné části, které je velmi prospěšné, neboť pak může snadno porozumět transcendentálním činnostem Nejvyššího Pána. Ty popisuje na začátku této kapitoly Pán samotný. Ten, kdo nechápe pokyny Gīty, nemá víru a zneužívá nepatrné nezávislosti, kterou mu Pán dal. Pokud někdo bez ohledu na tyto pokyny nechápe skutečnou povahu Pána — že je věčnou, blaženou a vševědoucí Osobností Božství — musí být prvotřídní hlupák. Nevědomost lze odstranit postupným přijetím zásad spojených s vědomím Kṛṣṇy. Vědomí Kṛṣṇy se probouzí různými oběťmi polobohům, obětí Brahmanu, obětí formou celibátu, formou života hospodáře, obětí v podobě ovládání smyslů, v podobě mystické yogy, askeze, zříkání se hmotného vlastnictví, obětí formou studia Ved a účasti ve společenském zřízení zvaném varṇāśrama-dharma. To vše se nazývá oběť a zakládá se na usměrněném jednání. Při všech těchto činnostech je však důležitým faktorem seberealizace. Ten, kdo chce dospět k tomuto cíli, je skutečným studentem Bhagavad-gīty. Každý, kdo pochybuje o autoritě Kṛṣṇy, však poklesne. Proto se doporučuje studovat Bhagavad-gītu — nebo jakékoliv jiné písmo — pod vedením pravého duchovního učitele, jemuž je třeba sloužit a také se odevzdat. Pravý duchovní učitel patří k učednické posloupnosti sestupující z věčnosti a bez sebemenšího odchýlení se drží pokynů Nejvyššího Pána, jak je Pán sám udělil před milióny let bohu Slunce, od kterého se dostaly do pozemského království. Je tedy třeba kráčet cestou Bhagavad-gīty tak, jak to učí Gītā samotná, a dávat si pozor na lidi se sobeckými zájmy, kteří chtějí vyvyšovat sami sebe a svádějí ostatní z cesty. Je nesporné, že Pán je nejvyšší osobou a Jeho činnosti jsou transcendentální. Ten, kdo to chápe, je osvobozený od samého počátku svého studia Bhagavad-gīty.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 4. kapitel, Trancendental viden.

Takto končí Bhaktivedantovy výklady ke čtvrté kapitole Śrīmad Bhagavad-gīty, pojednávající o transcendentálním poznání.