TEXT 29

Tekst

Text

apāne juhvati prāṇaṁ
prāṇe ’pānaṁ tathāpare
prāṇāpāna-gatī ruddhvā
prāṇāyāma-parāyaṇāḥ
apare niyatāhārāḥ
prāṇān prāṇeṣu juhvati

Synonyms

apāne — i den nedadgående luft; juhvati — ofrer; prāṇam — den udadgående luft; prāṇe — i den udadgående luft; apānam — den nedadgående luft; tathā — ligesom også; apare — andre; prāṇa — af den udadgående luft; apāna — og den nedadgående luft; gatī — bevægelsen; ruddhvā — idet de bremser; prāṇa-āyāma — trance fremkaldt ved at indstille al vejrtrækning; parāyaṇāḥ — således tilbøjelig; apare — andre; niyata — efter at have behersket; āhārāḥ — fødeindtagelse; prāṇān — den udadgående luft; prāṇeṣu — i den udadgående luft; juhvati — ofrer.

apāne — in die Luft, die nach unten strömt; juhvati — opfern; prāṇam — die Luft, die nach außen strömt; prāṇe — in die Luft, die nach außen strömt; apānam — die Luft, die nach unten strömt; tathā — wie auch; apare — andere; prāṇa — der Luft, die nach außen strömt; apāna — und der Luft, die nach unten strömt; gatī — die Bewegung; ruddhvā — anhaltend; prāṇa-āyāma — Trance, die durch das Anhalten des Atems erreicht wird; parāyaṇāḥ — dazu geneigt; apare — andere; niyata — beherrscht habend; āhārāḥ — Essen; prāṇān — die nach außen strömende Luft; prāṇeṣu — in die nach außen strömende Luft; juhvati — opfern.

Translation

Andre, der er tiltrukket til at beherske åndedrættet for at kunne forblive i trance, praktiserer ved at ofre det udadgående åndedræts bevægelse i det indadgående og det indadgående åndedræt i det udadgående for endelig til sidst at forblive i trance og ophøre med al vejrtrækning. Andre indskrænker deres indtagelse af føde og frembærer det udadgående åndedræt tilbage i sig selv som et offer.

Wieder andere, die dazu neigen, den Vorgang der Atembeherrschung zu praktizieren, um in Trance zu bleiben, üben sich darin, den ausströmenden Atem in den einströmenden und den einströmenden Atem in den ausströmenden zu opfern. So erreichen sie letztlich Trance, indem sie alles Atmen einstellen. Andere, die das Essen einschränken, bringen den ausströmenden Atem ihm selbst als Opfer dar.

Purport

FORKLARING: Dette yoga-system, hvor man skal beherske åndedrættet, kaldes prāṇāyāma, og i begyndelsen praktiseres det i haṭha-yogaens system gennem forskellige siddestillinger. Alle disse metoder anbefales for at beherske sanserne og gøre fremskridt i åndelig erkendelse. Denne praksis (prāṇāyāma) involverer beherskelse af livsluftene inde i kroppen for at få dem til at løbe i modsat retning. Apāna-luften går nedad, og prāṇa-luften går opad. Prāṇāyāma-yogīen øver sig i at ånde den modsatte vej, indtil strømmene neutraliseres i pūraka eller ligevægt. At ofre det udadgående åndedræt i det indadgående kaldes recaka. Når begge luftstrømme stopper helt, siges man at befinde sig i kumbhaka-yoga. Ved at udøve kumbhaka-yoga kan man forøge sin livslængde, så man kan blive fuldendt i åndelig erkendelse. Den intelligente yogī er interesseret i at opnå perfektion i løbet af ét liv uden at skulle vente til det næste. Ved at praktisere kumbhaka-yoga forlænger yogīen sin livslængde med mange, mange år. En Kṛṣṇa-bevidst person, der altid er situeret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, bliver imidlertid automatisk herre over sine sanser. Hans sanser er altid engageret i Kṛṣṇas tjeneste og har som sådan ingen mulighed for anden beskæftigelse. Ved livets slutning bliver han derfor helt naturligt overført til Herren Kṛṣṇas transcendentale plan. Følgelig gør han intet forsøg på at forlænge sit liv. Som der står i Bhagavad-gītā (14.26), bliver han øjeblikkeligt ophøjet til befrielsens plan:

ERLÄUTERUNG: Dieses yoga-System der Atembeherrschung nennt man prāṇāyāma, und im haṭha-yoga-System wird es zu Beginn mit Hilfe verschiedener Sitzstellungen ausgeübt. All diese Vorgänge werden empfohlen, um die Sinne zu beherrschen und in der spirituellen Verwirklichung fortzuschreiten. Zu dieser Technik gehört, daß man die Lüfte im Körper beherrscht, so daß man zum Beispiel die Richtung ihres Strömens umzukehren vermag. Die apāna-Luft strömt nach unten, und die prāṇa-Luft strömt nach oben. Der prāṇāyāma-yogī übt so lange, in entgegengesetzter Richtung zu atmen, bis sich die beiden Luftströme gegenseitig neutralisieren und pūraka, Gleichgewicht, herrscht. Wenn man den ausströmenden Atem in den einströmenden Atem opfert, wird das recaka genannt, und wenn beide Luftströme völlig zur Ruhe kommen, nennt man dies kumbhaka-yoga. Durch das Ausüben von kumbhaka- yoga kann man seine Lebensdauer verlängern, um in der spirituellen Verwirklichung die Vollkommenheit zu erlangen. Ein intelligenter yogī wartet nicht auf das nächste Leben, sondern ist bestrebt, in diesem einen Leben die Vollkommenheit zu erlangen, denn durch das Ausüben von kumbhaka-yoga können die yogīs ihr Leben um viele, viele Jahre verlängern. Ein Kṛṣṇa-bewußter Mensch jedoch wird dadurch, daß er immer im transzendentalen liebevollen Dienst des Herrn verankert ist, automatisch der Meister seiner Sinne. Da seine Sinne immer in Kṛṣṇas Dienst beschäftigt sind, gibt es für sie keine Möglichkeit, auf andere Weise tätig zu werden. So gelangt er am Ende seines Lebens von selbst auf die transzendentale Ebene Śrī Kṛṣṇas, und deshalb unternimmt er keine Bemühung, seine Lebensdauer zu verlängern. Er wird sogleich auf die Ebene der Befreiung erhoben, wie es in der Bhagavad-gītā (14.26) beschrieben wird:

māṁ ca yo ’vyabhicāreṇa
bhakti-yogena sevate
sa guṇān samatītyaitān
brahma-bhūyāya kalpate

“Den, der engagerer sig i ren hengiven tjeneste til Herren, sætter sig ud over den materielle naturs kvaliteter og bliver omgående ophøjet til det åndelige plan.” En Kṛṣṇa-bevidst person begynder fra det transcendentale niveau, og han er konstant i denne bevidsthed. Han falder derfor ikke ned, og til sidst kommer han direkte til Herrens bolig. Indskrænkelse af fødeindtagelse finder automatisk sted, når man kun spiser kṛṣṇa-prasāda eller mad, der først er ofret til Herren. At indskrænke sin indtagelse af føde er meget nyttigt, hvis man skal beherske sanserne, og uden at beherske sanserne er det umuligt at slippe ud af den materielle forvikling.

„Wer sich im ungetrübten hingebungsvollen Dienst des Herrn beschäftigt, überwindet die Erscheinungsweisen der materiellen Natur und wird sogleich auf die spirituelle Ebene erhoben.“ Jemand, der Kṛṣṇa-bewußt ist, befindet sich schon von Anfang an auf der transzendentalen Stufe, und er behält dieses Bewußtsein ständig bei. Er kommt daher nie zu Fall, und am Ende gelangt er direkt in das Reich des Herrn. Dieser Vers erwähnt auch die Methode, sein Essen einzuschränken, und dies wird von selbst erreicht, wenn man nur kṛṣṇa-prasādam ißt, das heißt Speisen, die zuerst dem Herrn geopfert wurden. Um die Sinne zu beherrschen, ist es sehr hilfreich, das Essen einzuschränken. Und ohne die Sinne zu beherrschen, ist es nicht möglich, sich aus der materiellen Verstrickung zu lösen.