TEXT 27

Tekst

Texte

sarvāṇīndriya-karmāṇi
prāṇa-karmāṇi cāpare
ātma-saṁyama-yogāgnau
juhvati jñāna-dīpite

Synonyms

sarvāṇi — alle; indriya — sansernes; karmāṇi — funktioner; prāṇa-karmāṇi — livsluftens funktioner; ca — også; apare — andre; ātma-saṁyama — af beherskelse af sindet; yoga — sammenlænkningens proces; agnau — i ilden af; juhvati — ofrer; jñāna-dīpite — på grund af den indre trang til selverkendelse.

sarvāṇi: de tous; indriya: les sens; karmāṇi: les fonctions; prāṇa-karmāṇi: les fonctions du souffle vital; ca: aussi; apare: d’autres; ātma-saṁyama: de la maîtrise du mental; yoga: la méthode d’union; agnau: dans le feu de; juhvati: offrent; jñāna-dīpite: à cause du désir pressant de réalisation spirituelle.

Translation

Andre, der er interesseret i at opnå selverkendelse ved at beherske sindet og sanserne, frembærer alle sansernes og livsluftens funktioner som offergaver i det beherskede sinds ild.

Ceux qui désirent atteindre la réalisation spirituelle par la maîtrise des sens et du mental offrent en oblation dans le feu du mental maîtrisé les activités de leurs sens et de leur souffle vital.

Purport

FORKLARING: Her refereres der til Patañjalis yoga-system. I hans Yoga-sūtra bliver sjælen betegnet som pratyag-ātmā og parāg-ātmā. Så længe sjælen er knyttet til sansenydelse, kaldes den parāg-ātmā, men så snart den samme sjæl bliver utilknyttet til en sådan sansenydelse, kaldes den pratyag-ātmā. Sjælen er underlagt funktionerne af ti slags lufte, der virker inde i kroppen, hvilket kommer til udtryk gennem åndedrætssystemet. Patañjalis yoga-system lærer én, hvordan man på en mekanisk måde behersker kropsluftens funktioner, så alle de indre luftstrømninger i sidste ende medvirker til at rense sjælen for materiel tilknytning. Ifølge dette yoga-system er pratyag-ātmā det endelige mål. Denne pratyag-ātmā trækkes tilbage fra materielle aktiviteter. Sanserne indgår i et samspil med sanseobjekterne såsom øret, der hører, øjnene, der ser, næsen, der lugter, tungen, der smager, og hænderne, der føler, og alle er således involverede uden for selvet. De kaldes for prāṇa-vāyus funktioner. Apāna-vāyu strømmer nedad, vyāna-vāyu sammentrækker og udvider, samāna-vāyu regulerer balancen, udāna-vāyu strømmer opad, og når man er oplyst, engagerer man alle disse i at søge efter selverkendelse.

C’est au yoga de Patañjali qu’il est fait référence ici. Dans son Yoga-sūtra, l’âme est dite pratyag-ātmā ou parāg-ātmā. L’âme est parāg-ātmā aussi longtemps qu’elle reste attachée aux plaisirs matériels, mais devient pratyag-ātmā dès qu’elle s’en détache.

L’âme conditionnée est influencée par les différentes fonctions des dix airs vitaux du corps (vāyus), que l’on perçoit quand on respire. Le yoga de Patañjali offre une technique qui permet de contrôler les fonctions respiratoires de manière à ce qu’elles favorisent, en l’âme, le détachement de la matière. Le but ultime de ce système de yoga est d’atteindre l’état de pratyag-ātmā, où l’âme est détachée de toute activité matérielle.

La fonction du prāṇa-vāyu est de régir l’interaction des sens et de leurs objets. Il permet à l’oreille d’entendre, aux yeux de voir, au nez de sentir, à la langue de goûter, aux mains de toucher – ces activités se déroulant toutes hors du soi. L’apāna-vāyu est descendant; l’udāna-vāyu ascendant; le vyāna-vāyu rétrécit et agrandit, et le samāna-vāyu établit l’équilibre. Dès qu’un homme est éclairé par la connaissance, il peut utiliser chacun de ces airs dans sa quête de la réalisation spirituelle.