Skip to main content

TEXT 25

TEXT 25

Tekst

Texto

daivam evāpare yajñaṁ
yoginaḥ paryupāsate
brahmāgnāv apare yajñaṁ
yajñenaivopajuhvati
daivam evāpare yajñaṁ
yoginaḥ paryupāsate
brahmāgnāv apare yajñaṁ
yajñenaivopajuhvati

Synonyms

Palabra por palabra

daivam — i tilbedelse af halvguderne; eva — som dette; apare — nogle andre; yajñam — ofring; yoginaḥ — mystikere; paryupāsate — udfører på perfekt måde; brahma — den Absolutte Sandheds; agnau — i ilden; apare — andre; yajñam — ofring; yajñena — gennem ofring; eva — således; upajuhvati — frembærer.

daivam — en la adoración de los semidioses; eva — así; apare — algunos otros; yajñam — sacrificios; yoginaḥ — los místicos; paryupāsate — adoran perfectamente; brahma — de la Verdad Absoluta; agnau — en el fuego; apare — otros; yajñam — sacrificio; yajñena — mediante el sacrificio; eva — así pues; upajuhvati — ofrecen.

Translation

Traducción

Nogle yogīer dyrker halvguderne perfekt ved at bringe dem forskellige ofre, og andre frembærer ofringer i den Højeste Brahmans ild.

Algunos yogīs adoran perfectamente a los semidioses ofreciéndoles diferentes sacrificios, y otros ofrecen sacrificios en el fuego del Brahman Supremo.

Purport

Significado

FORKLARING: Som beskrevet ovenfor kaldes en person, der er engageret i at udføre pligter i Kṛṣṇa-bevidsthed, også for en fuldendt yogī eller førsteklasses mystiker. Men der findes andre, der dyrker halvguderne med lignende ofringer, og atter andre, der frembærer ofre til den Højeste Brahman, den Højeste Herres upersonlige aspekt. Der findes således forskellige slags ofringer i forskellige kategorier. Disse kategorier af forskellige udøveres ofre er kun overfladisk set forskellige slags ofringer. Offer betyder i virkeligheden at tilfredsstille den Højeste Herre, Viṣṇu, der også er kendt som Yajña. Alle de forskellige slags ofringer kan inddeles i to hovedkategorier: ofring af verdslige besiddelser og ofring i en stræben efter transcendental viden. De, der er Kṛṣṇa-bevidste, ofrer alle materielle besiddelser for at tilfredsstille den Højeste Herre, mens andre, der ønsker en form for midlertidig materiel lykke, ofrer deres materielle ejendom for at tilfredsstille halvguder som Indra, solguden osv. Og andre, der er upersonalister, ofrer deres identitet for at opgå i den upersonlige Brahmans eksistens. Halvguderne er magtfulde levende væsener, der er udset af den Højeste Herre til at opretholde og tilse alle materielle funktioner som opvarmning, vanding og belysning af universet. De, der er interesserede i materiel vinding, dyrker halvguderne gennem forskellige ofre i overensstemmelse med de vediske ritualer. De kaldes bahv-īśvara-vādīer eller de, der tror på mange guder. Men andre, der tilbeder den Absolutte Sandheds upersonlige aspekt og betragter halvgudernes former som midlertidige, ofrer deres individuelle selv i den højeste ild og gør dermed en ende på deres individuelle eksistens ved at smelte sammen med den Højestes eksistens. Sådanne upersonalister ofrer deres tid på filosofiske spekulationer for at forstå den Højestes transcendentale natur. De frugtstræbende arbejdere ofrer med andre ord deres materielle besiddelser for at opnå materiel nydelse, og upersonalisterne ofrer deres materielle betegnelser for at blive ét med den Højeste. For upersonalisten er den Højeste Brahman det alter af ild, de ofrer til, og ofringen er selvet, der bliver fortæret af Brahmans ild. En Kṛṣṇa-bevidst person som Arjuna ofrer imidlertid alt for at tilfredsstille Kṛṣṇa, og dermed ofres alle hans materielle besiddelser såvel som hans eget selv – alting – til Kṛṣṇa. Han er således den bedste yogī, men han mister ikke sin individuelle eksistens.

Como se describió anteriormente, una persona dedicada al desempeño de deberes con conciencia de Kṛṣṇa se conoce también como un yogī perfecto, o un místico de primera. Pero también hay otros que realizan sacrificios similares en la adoración de los semidioses, y aun otros que le ofrecen sacrificios al Brahman Supremo, o el aspecto impersonal del Señor Supremo. De manera que, hay diferentes clases de sacrificios, en términos de diferentes categorías. Esas diferentes categorías de sacrificios, realizados por diferentes tipos de ejecutores, únicamente demarcan variedades de sacrificios de un modo superficial. Verdadero sacrificio significa satisfacer a Viṣṇu, el Señor Supremo, a quien también se conoce como Yajña. Todas las diferentes variedades de sacrificios se pueden incluir dentro de dos divisiones principales: el sacrificio de posesiones mundanas y el sacrificio en pos del conocimiento trascendental. Aquellos que se encuentran en estado de conciencia de Kṛṣṇa sacrifican todas las posesiones materiales en aras de la satisfacción del Señor Supremo, mientras que otros, que quieren alguna felicidad material temporal, sacrifican sus posesiones materiales para satisfacer a semidioses tales como Indra, el dios del Sol, etc. Y otros, que son impersonalistas, sacrifican su identidad, mediante el acto de fundirse en la existencia del Brahman impersonal. Los semidioses son entidades vivientes poderosas, designadas por el Señor Supremo para el mantenimiento y supervisión de todas las funciones materiales, tales como la calefacción, la irrigación y la iluminación del universo. Aquellos que están interesados en los beneficios materiales adoran a los semidioses mediante diversos sacrificios, conforme a los rituales védicos. Ellos se denominan bahv-īśvara-vādī, o creyentes en muchos dioses. Pero otros, que adoran el aspecto impersonal de la Verdad Absoluta y consideran que las formas de los semidioses son temporales, sacrifican su ser individual en el fuego supremo y, de ese modo, terminan sus existencias individuales mediante el acto de fundirse en la existencia del Supremo. Esos impersonalistas sacrifican su tiempo en la especulación filosófica para entender la naturaleza trascendental del Supremo. En otras palabras, los trabajadores fruitivos sacrifican sus posesiones materiales para obtener disfrute material, mientras que el impersonalista sacrifica sus designaciones materiales con miras a fundirse en la existencia del Supremo. Para el impersonalista, el altar del fuego de sacrificio es el Brahman Supremo, y la ofrenda es el ser que el fuego del Brahman consume. Sin embargo, la persona consciente de Kṛṣṇa —como Arjuna, por ejemplo— sacrifica todo para satisfacer a Kṛṣṇa, y, así pues, tanto todas sus posesiones materiales como su propio ser, todo lo sacrifica por Kṛṣṇa. Por eso, dicha persona es el yogī de primera, pero no pierde su existencia individual.